Den bedste af alle mulige verdener

I 1984 lokaliserede Ivar Gjørup Gud i det enkelte menneske. Tegneserien Egolands ene centrale figur — Gud i menneskets billede, Divus Madsen — ankom til virkelighedens galeanstalt og blev prompte indlagt for storhedsvanvid. Under sin første samtale med Overlægen, blev han spurgt “Hvad får Dem til at tro De er Gud?”, til hvilket han naturligt svarede “Hvad får Dem til at tro De er overlæge?” Her lå stribens eksistensgrundlag, i selve den menneskelige erkendelse og den ramme af betydning, vi skaber ved at tro.
25 år senere, få uger inden stribens sidste buk, i dag, bundfældede pointen sig så hos Overlægen. Forladt af Gud på en strand, med tidevandet om anklerne, indså han, at meningen med livet er den betydning, der går forud for al forklaring — den troens ramme der er vilkåret for al mening. Som han konstaterede, er det “så hjerteskærende banalt” — “Ordkloden er det eneste sted i mio. af lysårs omkreds hvor betydning findes!!”
I Egoland har Gjørup udforsket denne betydning på alle tænkelige niveauer, fra det lavkomiske til det højpandede.




