Meget tyder på at Fantask er slut. I fredag i sidste uge sendte Butikkens ejer Marit Nim en besked ud til Butikkens abonnenter om, at de lukker til sommer. Det satte i den grad fællesskabet i affekt — Benjamin Herbst fra Superhelten.dk igangsatte en GoFundMe for at støtte Butikken, i håbet om at det kunne forhindre en lukning. På under 24 timer var indsamlingen oppe på en kvart million, på mindre end en uge nåede vi en halv. Marit annoncerede som reaktion, at Fantask ikke lukker, men nok stadig må flytte fra adressen Skt Pedersstræde 18, hvor Butikken har ligget siden 1971.
Det virker helt sikkert. Fantasks stiftere Rolf Bülow og Søren Pedersen ejer lokalerne, som samtidig udgør deres pension. De har siden de afhændede butikken til Marit sikret, at hun kunne køre den på gode vilkår. At Marit så i sidste uge annoncerer at hun bliver nødt til at lukke, viser tydeligt at det ikke længere kan lade sig gøre uden større forandringer. Vi håber alle på det bedste, da Fantask jo i den grad må karakteriseres som en kulturbærende institution i Danmark — og en der har betydet enormt meget for enormt mange, herunder undertegnede, som endda en overgang arbejdede der.
Selvom det ikke er overraskende, gør det ondt at se Butikken kæntre her i den digitale tidsalder, hvor det i stigende grad er blevet vanskeligt at drive fysisk boghandel. Og det bringer alle minderne frem, i hvert fald hos undertegnede, men tydeligvis også for de tusindvis andre, der har lagt deres hårdt indtjente i hvad der nok snarere er en kærlighedserklæring til Fantask og et rygstød til holdet bag, end det er en realistisk redning. Lad os se, og Godspeed til alle de involverede, før og nu.
På Twitter startede min gamle ven fra Fantask, Lars Pedersen en lille leg, hvor vi valgte syv ting, vi forbinder med Fantask, #Mine7fraFantask. Jeg tænkte jeg ville bringe min her, da den opsummerer det liv jeg har haft med Butikken meget godt, selvom jeg naturligvis har udeladt tonsvis af andre minder og indkøb. Min tråd er gengivet nedenfor. Check de andres på Twitter.
Men inden du går i gang (eller klikker væk!), vil jeg lige samle op på mine tidligere skriverier om Fantask: mit hyldestskrift i anledning af 30-årsjubilæet i 2001, “Biksen som Bastion”, oprindeligt udgivet i Rackham #4, og mine erindringsglimt, “Fantask Først!” i anledning af 40-års-jubilæet i 2011, offentliggjort på Nummer9. Desværre er billederne røget fra den sidste. Jeg vil se, om jeg kan overføre teksten hertil og lægge billederne på igen. Når det sker, opdaterer jeg her. Nåja, og her er mit interview med Marit i anledning af 40-årsjubilæet, hvor hun mere eller mindre – og, skulle det vise sig, risikabelt – udtrykte en ‘if it ain’t broke, don’t fix it’-holding til butikkens drift.
Let’s take a trip down memory lane…
1983, på mit første uledsagede besøg i Fantask fangede det her blad mit blik. Spurgte Rolf hvad det kostede og det var for dyrt for mig, så gik hjem tomhændet. Wrap-aroundforsiden med alle heltene afspejler imidlertid den verden der den dag åbnede sig #Mine7fraFantask #redFantask pic.twitter.com/UymC6mR5N7
— Metron (@Metabunker) February 19, 2019
1986, vi, 4 skolekammerater, udgav tegneserien The Super F.O.O.L.S #1! Trods… mangler var #Fantask med på at sælge den. Det var de også senere med Rackham og BLÆK. Støtten til rødderne har altid været et af Butikkens adelsmærker https://t.co/2in42OyU60 #Mine7fraFantask pic.twitter.com/4DuHNaVUDp
— Metron (@Metabunker) February 20, 2019
1987, med #Warhammer #40k blev figurspil en besættelse. Samlede med tiden fem hære. #GamesWorkshop var dengang rå, gotisk metal! Udvandingen kom senere. Deres bedste publikationer holder som bogkunst: Sibbick, Blanche, Wil Rees, Critchlow, Ian Miller… #Fantask #Mine7fraFantask pic.twitter.com/8ieKqvuHM0
— Metron (@Metabunker) February 21, 2019
1990, #BladeRunner var allerede en af mine yndlingsfilm, men med den her, @GreatDismal‘s mesterværk, blev der sat trumf på. #Cyberpunk blev ikke bare favoritgenre & foretrukken rollespils-setting, men en måde at se verden på. Skrev sgu mine egne noveller #Mine7fraFantask #Fantask pic.twitter.com/d2xYSbMX0d
— Metron (@Metabunker) February 22, 2019
1992, var bydreng i #Fantask & fik førstevalg da @marvelmorten solgte store dele af sin tegneseriesamling! Miller, Steranko & Starlin, som jeg først havde læst i Mortens danske redigering. Brugte senere dette blads ‘Cosmic Code Authority’ på forsiden af Rackham 5 #Mine7fraFantask pic.twitter.com/U0dnacKQaC
— Metron (@Metabunker) February 23, 2019
1990, læste op af #Lovecraft til mine kostskolevenner i England: hans sprog og angstfantasi var så vilde! En af det 20 årh. store forfattere. 90erne, nogle af mine bedste rollespilsoplevelser med #CallofCthulhu bla. med @larscopenhagen @tuesottrup @ChristianWolny #Mine7fraFantask pic.twitter.com/D02QE7iLCh
— Metron (@Metabunker) February 24, 2019
1998, tegneserien viste #Forandringstegn! Jeg fulgte med via de distributørkataloger #Fantask stillede til rådighed. #ChrisWare‘s serie #ACMENoveltyLibrary markerer kvantespringet! Min anpart i Rackham, BLÆK, @Pingprisen @nummer9dk og Dansk Tegneserieråd lå her #Mine7fraFantask pic.twitter.com/HlGRK7VFbT
— Metron (@Metabunker) February 25, 2019
Og dermed slut på #Mine7fraFantask! Det har været en nostalgisk fornøjelse. Uden pres vil jeg opfordre @UlfReese @tuesottrup @StineStregen @olecomoll @Palle_Schmidt @MarianneEske @haverholm @RayburnMaarup @Robotron3000 til at lege med!https://t.co/2y1MeoFie1
— Metron (@Metabunker) February 25, 2019