Radio Rackham: Bill Nash!


Vi kigger i vores seneste episode på en serie — og et fænomen! — som vi har fulgt siden Rackhams tidlige dage, utrættelige Johan Nørgaard Pedersens outsider-artige politiserie om strømeren Bill Nash, der netop har rundet sin udgivelse nr. ca. 100!

Vi har længe dyrket JNPs helt særlige evne til at skabe billeder og situationer, der virker dragende og samtidige er WTF-underholdende. Det forsøger vi at indkredse i afsnittet. Lyt her og læs mere på Nummer9.

 

Og nyd i øvrigt dette billede af JNP fra Komiks.dk i 2006, hvor JNP havde bidraget til vores antologi BLÆK og gæstede vores stand:

 

 

How Comics Are Made reviewed

How Comics Were Made: A Visual History from the Drawing Board to the  Printed Page

In the latest issue of Print Quarterly, I review Glenn Fleishman’s instructive, detail-oriented How Comics Are Made — A Visual History from the Drawing Board to the Printed Page. The book is a very helpful examination of the complicated, sometimes arcane, production and printing processes behind newspaper strips in particular, from the late nineteenth century till today. Here’s an excerpt:

 

Chromolithography, Electrotype, chalk plates, flongs, Zip-a-Tone, X-Acto knives, Ben Day dots, stat cameras, Rubylith, rubber cement, Wacom. The terms emanating from mass media printing in the modern era, notably in the realm of comic strips, are recondite yet evocative. They might baffle even print connoisseurs, and while comics afficionados are generally vaguely familiar with them, the arcane, highly specialized processes of which they are part, and which have brought comics to life on the page for upward of two centuries, remain exotic abstracts to most.

 

In steps Fleishman with this comprehensive study of the printing techniques of North American newspaper comics from the dawn of mass media to the digital present. Not an academic study, the book brings the enthusiastic zeal and keen attention to detail which, in the still institutionally unconsolidated domain of comics and cartoon studies, largely remains the preserve of fans.

 

In other words, this book is a balm for anyone curious about this and as such highly recommended.

 

Catch the review in Print Quaterly, available in better research libraries the world over!

Radio Rackham: Marjane Satrapi

Marjane Satrapis død har fået os til at vende tilbage til de glade dage omkring 2000, da vi først læste Persepolis, fulgte Satrapis kometagtige fremkomst på tegneseriehimlen, og vi gør det med Julie Paludan-Müller, redaktør for skønlitteratur hos Gads forlag. Vi mødte hende dengang, hvor hun som ung litteraturstuderende arbejdede på at få Persepolis udgivet på dansk. Vi slog pjalterne sammen, da Thorhauge og jeg var blevet indkaldt som konsulenter på forlaget Carlsen, der var ved at starte en linje for graphic novels. Det havde de bla. gjort på basis af vores bog, Forandringstegn – de nye tegneserier fra 2004, og Persepolis endte naturligvis hos dem, ligesom det blev tilfældet for Satrapis andre tegneserier, Broderier og Kylling med blommer, alle oversat at Julie.

Så, en tur ned af erindrings vildveje, men først og fremmest en passioneret genlæsning af Satrapis tegneserier!

Marjane Satrapi 1969-2026

September | 2016 | Tuti's Perception
Marjane Satrapis pludselige død, annonceret sidste uge, er virkelig et chok. Jeg har skrevet en nekrolog til Information. Her er et uddrag:

Satrapi blev født i den nordvestlige by Rasht i 1969 og voksede op i hovedstaden, Teheran, som enebarn i en sekulær, venstreorienteret og velbeslået middelklassefamilie med aner i de politiske samfundslag; hendes grandonkel Fereydun Ebrahimi var medlem af centralkomiteen i den kortlivede aserbajdsjanske folkerepublik (i dag i det nordlige Iran) og blev henrettet af shahen i 1947. Hans nevø Anoosh, bror til Satrapis far, var en del af det kommunistiske Tudeh-parti. I Persepolis erindrer Satrapi det nære fortrolighedsforhold, hun som barn udviklede til onklen, og hvordan hun som den sidste besøgte ham i fængslet, før det islamiske regime myrdede ham.

Hun beskriver selvkritisk den naive revolutionsromantik, som dette forhold til familiens eneste »martyr« nærede i hende, et barn med ambitioner om at blive profet. Men også, hvordan det nærede den politiske og menneskelige indignation, som præger hele hendes værk. Persepolis lokaliserer således nogle af vor tids store politiske og kulturelle konflikter i et enkelt, skarpt erindrende, intenst følende menneske.

Læs også min korte anmeldelse af Persepolis-filmen fra 2007, samt min anmeldelse af hendes sidste tegneserie, Poulet aux prunes, fra 2004, samt Julie Paludan Müllers anmeldelse af Persepolis fra 2003 og Thorhauges af Broderier fra 2005.

Radio Rackham: Blake og Mortimer


Vi læste en klassiker i denne omgang, eller de førstbind i et alsidigt, spændende forløb af albums. Frederik fik fine flashback til barndommen, jeg fik læst op på E. P. Jacobs og… Thomas havde aldrig læst Blake og Mortimer!!!

Jeg er glad for episoden, der kan ses som lidt af en curve ball til dem, der måske har forestillet sig, at vi ikke bryder os om serier af denne art og måske dem, der mestendels har opfattet serien som bundkonservativ. Sandheden er mere sammensat, synes vi.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Radio Rackham: Satire og falske følelser


Så er vi tilbage! Vi snakker med ven af pod’en, satireforsker Dennis Meyhoff Brink om hans nye artikel “False affectivity and the manufacture of outrage: rethinking cartoon controversies” om de mellemmænd, der gennem misinformation gjorde Muhammedtegningerne og to store kontroverser omkring Charlie Hebdo til de voldsomme samfunds-, kultur- og mediehistorier, de blev.

Radio Rackham: Angoulême og det franske marked


Situationen på det franske marked er fortsat præget af usikkerhed og udsving, selvom det går godt, men kulturen fik sig sidste år en mavepuster ved aflysningen af den store tegneseriefestival i Angoulême. Noget af et chok, for den måske fineste tegneseriefestival i verden, som har været afholdt uafbrudt siden 1974. Det måtte vi naturligvis snakke med ven af pod’en Xavier Guilbert om i vores Årsrevy forrige uge, men samtalen blev så omfattende, at vi endte med kun at kunne bringe et kraftigt nedkogt destillat. Vi besluttede os derfor for at udsende mit interview med Guilbert i noget, der ligner sin helhed som en separat, bonus-agtig episode. Den er ude nu.

5 MILLIONER TIL TEGNESERIENS HUS

Som et led i Kulturministerens litteraturhandlingsplan, som er blevet annonceret i dag, får Dansk Tegneserieråd 5 mio. kr. over de næste to år til at etablere Tegneseriens Hus.

Der gik lige et par minutter før det gik op for mig, at den var god nok. Det her er en stor tillidserklæring og et rygstød til det arbejde vi siden Rådets stiftelse i 2009 har gjort for at etablere Tegneseriens hus med lønnede medarbejdere, der kan understøtte tegneseriekulturen og begynde at etablere en egentlig kulturel infrastruktur for tegneserier og relaterede kunstarter i Danmark.

Udgangspunktet for bevillingen er det arbejde, vi allerede har påbegyndt og som fortsat er et hovedfokus, med at afsøge og udviklede den rolle, tegneserier kan spille i en højnelse af læselysten blandt børn og unge.

Vi glæder os meget til at udvikle denne helt afgørende del af vores virke i samarbejde med de mange aktører i det danske undervisnings- og kulturliv, der arbejder på dette område.

Nu skal vi for alvor i gang!

Læs mere på Nummer9, Dansk Tegneserieråds LinkedIn, på Rådets hjemmeside og kig ind hos Kulturministeriet og læs handlingsplanen!

En stor tak skal her gå til nære samarbejdspartnere i Rådet Malene Hald, hvis idé igangsatte hele processen, Marianne Eskebæk Larsen, min forgænger på posten, som har været uvurderlig sparringspartner hele vejen og sideløbende siddet med i Kulturministeriets Arbejdsgruppe for litteratur, hvis anbefalinger har været afgørende, og Árni Beck Gunnarsson, som har været involveret i netop Rådets undervisningsrelaterede arbejde, men naturligvis også til de mange, mange andre, der har bidraget til vores arbejde de sidste år.

Billede fra Copenhagen Comics 2024 med kulturminister Jakob Engel-Schmidt, taget af Carsten Olsen.

Radio Rackham: Tegneserieåret 2025


Så er vi tilbage med vores vanlige analytiske tilbageblik på tegneserieåret der gik og vi har som ofte selveste Erik Barkman med fra Skanderborg, ligesom vi gæstes af tegneserieskaber Karoline Stjernfelt, der sidste år færidigjorde sin store antologi om Caroline Mathilde, Stuensee og Chrisitan 7. I morgen bliver bedre — det fortæller hun passioneret om, ligesom at hun berører andre dele af sit virke med en ærlighed, der tilfører programmet noget helt særligt.

Dertil kommer selvfølgelig alle de sædvanlige anbefalinger af tegneserier fra året sder gik, diskuteret i studiet og suppleret af en række internationale gæster: Mat Boyle, Xavier Guilbert, Teddy Kristiansen, Jesper Tae Jensen, Erik Petri og Sandra Sundquist. Godt nytår!!