Radio Rackham: Piranesi

Vi afslutter året på Radio Rackham med et afsnit om Giovanni Battista Piranesi (1720-1778) i anledning af den store udstilling, der pt. kan ses på Statens Museum for Kunst (når der ikke, som lige nu, er corona-lukket). Det er en fornøjelse på den måde at udvide feltet i podcastet til at omfatte anden kunst og andre kulturfænomener end dem, der stringent kan kaldes tegneserier. Det har altid været vores ambition på Rackham at se kunstformen i en større sammenhæng.
Lyt her og læs mere på Nummer9.
Radio Rackham: Carl Barks og julen!

Så er det blevet jul i vores podcast og vi diskuterer derfor noget vi elsker: Carl Barks! Han har jo som nok bekendt stået for nogle af de bedste julehistorier, tegneserien har set, så det er oplagt! Lyt med og kom i stemning, fra alle os til alle jer. Og læs mere på Nummer9.
Charles Burns i Information

I fredags offentliggjorde Information min anmeldelse af Charles Burns’ Last Look-trilogi, som endelig er tilgængelig på dansk fra forlaget Fahrenheit. Den starter således:
Hvordan slipper vi ungdommen? Er vi dømt til at gentage vore forældres fejltagelser? Hvad er prisen for oprøret mod det, vi er blevet stukket i udsigt? Disse evige spørgsmål sættes i amerikanske Charles Burns’ Last Look-trilogi kalejdoskopisk : til tider mareridtsagtigt : i scene et sted mellem Hergés Tintin og William Burroughs’ Interzone.
Hvis du har abonnement, kan du læse hele herligheden her, og du kan under alle omstændigheder kigge forbi vores analyse af serien i Radio Rackham. Jeg synes det afsnit blev godt og vil derfor give det min meget upålidelige anbefaling.
Radio Rackham: Young Adult

Jeg var fanget i Londons undegrundsbane, så jeg nåede ikke optagelsen, men Thomas og Frederik håndterede selvfølgelig opgaven upåklageligt; de diskuterer Raina Telgemeiers Kvalme, eller på engelsk Guts (2019), der er blevet den storsælgende amerikaners meget forsinkede debut på dansk. Den indskriver sig i den undergenre af børne- og ungelitteraturen, der disse år dominerer markedet: young adult.
Mazzucchelli i Supersnak

Så gæster jeg for anden omgang i træk Kim og Mortens fantastiske Supersnak-podcast — denne gang for at tale om David Mazzucchellis karriere og arbejde. Det sker som forberedelse til deres adventskalender, som bliver med fokus på de fire numre af Batman Year One af Mazzucchelli og Frank Miller og Richmond Lewis og som my man Thorhauge kyndigt vil berige. The Age of Crossovers is here!
On Vasari’s Allegory of Patience
In The National Gallery’s ongoing offering of online ten-minute talks, I’m chipping in with 6 and half minutes on Giorgio Vasari’s great Allegory of Patience, which we have on loan from The Kletsch Collection. Enjoy!
See more ten-minute talks and other video content from the Gallery here.
Eternals i Supersnak!

Så deltager jeg i Supersnak igen, hvor vi — igen — snakker Jack Kirby! Det drejer sig om Jack Kirbys tegneserie The Eternals (1976-77) sker i forbindelse med premieren på Marvels Eternals-film. Jeg fik snakket mig ud i noget rod, som Kim heldigvis hjalp mig med, da jeg ad to omgange spurgte om ikke han kunne klippe nogle nye optagelser ind. Det er der blevet et… noget forvirret, men forhåbentlig også interessant podcast ud af. Morten og Kim pakker det heldigvis ind i en bredere introduktion til tegneserien, de senere apokryfe opfølgere, konceptet og filmen.
Lyt her og læs mere på Nummer9.



