Rindom Redux: Barks i 70erne

djaevelens_tand.jpghugtand.jpgI forbindelse med mine undersøgelser af danske udgivelser af Carl Barks’ Anders And, dengang bølgerne gik højt i forhold til den stadigvæk skandaløst ringe tilrettelagte Carl Barks Samlede Værker (CBSV) fra Egmont, fik jeg bekræftet hvad jeg havde hørt: at de danske oversættelser af historierne fra førsteudgaverne i Anders And-bladet mellem 1946 og sen-60erne, udført af den skattede Sonja Rindom, blev justeret på ganske markant vis i løbet af 70erne, i forbindelse med genoptrykningen af dem i Anders And & Co. og måske også med deres udgivelse i den enestående grimt tilrettelagte, men i det mindste folkelige samleudgave i albumformat, serien “Bedste Historier om Anders And” (BHAA).

Det der med det samme slog mig var, at oversættelserne ofte var bedre efter denne justering. Ofte, men ikke altid, vil jeg straks tilføje. Der er også er den del eksempler på unødvendige ændringer og til tider endda forringelser. Justeringerne repræsenterer gennemgående en mere fri fortolkning af originalteksten end den i førsteudgaven, hvilket fra en puristisk synsvinkel er problematisk, men rent faktisk ofte rammer historiens nerve bedre end den mere tekstnære tilgang, førsteudgaven bød på.

Ni-Millimeteren begraves

9mm.jpgEfter sidste uges genoplivning af den gamle BLÆK-ballade mellem Henrik Rehr og undertegnede (her og her), har de involverede parter per privat korrespondence efter bedste evne fået mast bøffen. Rehr har sendt følgende udtalelse til offentliggørelse, og vi replicerer nedenfor.

I forlængelse af en email-udveksling med Matthias Wivel og Thomas Thorhauge er jeg blevet opmærksom på, at den ene af redaktørerne på antologien Blæk, der udkom på Politikens Forlag sidste år, mener at jeg har beskyldt vedkommende for svindel i forbindelse med udgivelsens oprindelige økonomiske dispositioner. Det var ikke min intention, men samtidig vil jeg gerne kraftigt understrege, at jeg aldrig brugte ordet “svindel” eller et synonym derfor i min fremførte kritik. Min grundlæggende anke gik på det forkerte i at betale nogle af de indvolverede i udgivelsen og ikke at betale andre, og det synspunkt står jeg såmænd ved. Imidlertid skal jeg gerne medgive at tonen i min kritik langtfra var diplomatisk eller forstående. En bedre mand end jeg kunne sikkert have modstået fristelsen, men jeg så en åbning til at give Thomas Thorhauge hvad jeg syntes han havde godt af og afleverede en fuld bredside med samtlige kanonporte på vid gab. Thomas har aldrig selv været bleg for at bruge ubehøvlet retorik, så han havde såmænd fortjent det, men svindlere er hverken han eller Matthias. Ikke at vi behøver være hjertevenner, men hvis vi skal være uvenner, foretrækker jeg at det i det mindste ikke beror på en misforståelse. Forhåbentligt har ovenstående renset luften for en af slagsen.

The Žižek Show

trokhimeko_stalin.jpgGot my first Žižek experience yesterday. I was simultaneously impressed and underwhelmed. My only exposure to his work until today had been through the plethora of other authors citing him these days, and through a friend who enthusiastically appreciates his iconoclasm and originality, and also does a killer impression of the man. I have been meaning to read something by him for a while, and will probably get around to it sooner rather than later now.

Anyway, Slavoj Žižek was lecturing at Birkbeck College in London, as is his wont. The theme was “The Uses and Misuses of Violence”. Basically he was tackling the question of why normal people inflict atrocious violence on others when they, by all accounts, are caring and considerate of their comrades and family. He started with former Maoists turned Zionists and ended with Stalin (one of his favourite subjects), and made many entertaining and often enlightening digressions along the way. The basic idea was that idealists are invariably aware of the imperfection or even downright infamy of the people they idealize, in this case Mao, but revere them even more because of that fact, because it lends their aspirations a kind of empyrean air. Had Mao been a benign ruler, he would not have inspired such zealous idolization, but languished in history book obscurity instead, he argued.

How I Spun the War

cw_punch_top.jpgContrary to large parts of the comics intelligentsia who dismiss it by default, and the masochistic fans who dis it but keep coming back for more, I do not want to dump unreservedly on Marvel’s Civil War. Sure, it is easy to make fun of, what with its ineptly handled attempts at political allegory and its amateurish lack of coherence as a story. But, flipside, it actually started out as a rather ambitious effort at creating an intelligent superhero story that did not just preserve the status quo, but actually moved something. This did not really work, but I still think the people behind deserve some credit for trying.

Grass Roots

bighungryjoe.jpgJust thought I’d take a little time out to plug a couple of good folks back home, in the Deekay. First and foremost, there’s Big Hungry Joe, the newly formed old times orchestra. They play American folk music with enthusiasm and brio, and they have an album coming from Danish comics publisher Brun Blomst. In the orchestra are two Danish cartoonists, Jesper Deleuran who is a veteran of the Danish underground comics scene of the 70s (read my review of the recent reedition of his and John Pedersen’s classic Ftatateetah, in Danish, here), and Tobias Enevoldsen, who graduated from the Joe Kubert School a few years back and released his first comic, Sidste år som MakulatorOperatør (which translates roughly to “My Last Year as Office-Shredder Operator”) at Brun Blomst last year (read Rackham‘s review, in Danish, here). Check Big Hungry Joe’s new website, which has plenty of their music, here.

Also, one of Denmark’s premier comics critics, literary editor and author Benni Bødker, recently launched his website, which contains samples of his work and other nice stuff. Check it here.

Debat? III

simon_p.jpgDer er heldigvis andet at hente end tungeknuder, krumspring og udenomstale på Comic Zone Seriejournalen disse dage. Selveste Simon Petersen har for nylig postet seneste udgave af sin klumme, hvori han kommenterer Rackham.dks lukning. Han skriver:

“Så er Rackham.dk lukket ned, og det er grund til at flæbe over det tab. En meget stor del af den åbne og seriøse debat om tegneserier her i landet er forsvundet, og står i fare for at blive reduceret til en omgang “circle- jerk” inde på den nye side, metabunker.dk. På den nye side er det nemlig sådan, at man kun kan deltage i debatten hvis ens bidrag (pr mail) bliver fundet godt nok til at optræde på siden… Må Tobias på 14 så ikke fortælle, at han har udgivet et fanzine? Og hvad er en kvalificeret kommentar? Fra min klumme-pind skal der lyde et ønske til metabunkeren om ikke at være for strikse med offentliggørelsen af de tilsendte mails. En for streng kvalitetskontrol kunne få den effekt at nye “stemmer” ikke har en chance for at deltage i debatten.”

Den Verbale Ni-Millimeter er tilbage!

rehr_portraet.jpgHenrik Rehr svarer på den rejste kritik:

Punch drunk? Måske? Anyway, her er min post der kommenterer betalingsspørgsmålet:

Igen, det fremgik af konkurrencebetingelserne og alle deltagere har derfor indsendt sine bidrag velvidende at det var tilfældet. Naturligvis kan man godt mene at avisen burde ha’ betalt bidragsyderne for publiceringen, men på den anden side er fire striber først og fremmest en “smagsprøve” (ikke engang de små 15 striber som var konkurrencebetingelsen) så den er svær, synes jeg. En symbolsk betaling fra avisen ville helt sikkert have virker sympatisk, men på den anden side kan man jo mene at de har skudt kr. 40K i puljen og at det er en winner-takes-all situatuion.