Vi har i Dansk Tegneserieråd taget et stort skridt i arbejdet med Tegneseriens Hus. Vi har nu en projektleder, som kan føre første fase af opstartsprojektet ud i livet og lande en eller flere aftaler, der skal sikre projektets bæredygtighed hinsides de fem millioner i opstartsmidler, vi tidligere på året fik bevilliget af Kulturministeriet.

Lilse Svanholm bringer et omfattende arbejdslivs erfaring til stillingen. Hun har senest været centerchef for sundhedsinnovation i Danske Regioner og har tidligere haft ansvar for indsatser i ATP, Forsvaret og Rudersdal Kommune. Med andre ord nøjagtig den profil, vi har brug for i denne fase af arbejdet med Tegneseriens hus.

Vi glæder os nu til at arbejde med hende på at give vores kulturinstitution in spe konkret, levedygtig form. Portræt af Lilse ved min gode kollega i Dansk Tegneserieråds bestyrelse, Christopher Falkenberg!

Så er jeg, efter længere tids fravær, tilbage i Information med en anmeldelse af Riad Sattouffs seneste bog i sin enestående familiesaga, Jeg, Fadi, den stjålne bror.

Hermed et uddrag:

På trods af den overvejende naivt registrerende, følelsesmæssigt afmålte tone, var Sattoufs skildring af sin far i Fremtidens araber grænsende til det uforsonlige. Det fortsætter her, hvilket rejser tvivl om, i hvor høj grad Fadi er stand-in for Sattoufs egne følelser; skildringen af hjembyen Ter Maleh i halvfemserne må nødvendigvis trække på Sattoufs egne enormt livlige erindringer fra sine år der i firserne. Fadis oplevelser – i skolen, på gaden, i familien – er imidlertid mærkbart mindre voldsomme end Sattoufs var, genfortalt, som de er af en mand, der tydeligvis i højere grad anser sig selv som syrer end som franskmand.

Læs hele herligheden her, og check også mine tidligere anmeldelser af Fremtidens araber.

…og lyt til vores Radio Rackham-episode om Fremtidens araber:

This year, Titian died 450 years ago. To mark this, my colleagues at the Centro Studi Tiziano e Cadore, Bernard Aikema and Thomas Dalla Costa, organized an exhibition in the artist’s home town of Pieve di Cadore, in the foothilss of the Dolomites. A small, focused show, it centred on Titian’s treatment of landscape and the revolution in approach to landscape that he helped usher into European art in the the sixteenth century. The exhibition closes on Sunday, and I am happy to say that it was well-attended despite being rather out of the way of most tourist routes and presented a judcious and coherent treatment of a subject that has not been treated as comprehenseively or satisfactorily as one might first think — the legacy of Venetian renaissance landscape, esepcially in the graphic arts.

I contributed an article to the catalogue, see above, that delves into Titian’s interconnected practices of drawing, painting and printmaking, which offers a number of new insights into his varied approach especially to designing for print. I recommend checking it out, if you’re interested in Titian. Order it here!

Lyt her og læs mere på Nummer9.

The event, organized by us at Rackham to mark 25 (or rather 26) years in comics is a symposium at the highest level, a forum in which to debate with peers and all comers the state of the art fomr of comics. The event is organized around a number of lectures, interviews and a roundtable to get at the pressing questions of where comics once were. where they are today and where they’re headed.

Other participants include Gary Groth, the co-founder and -publisher of Fantagraphics, Dan Nadel of the Whitney Museum of American Art, Benoît Mouchart of Casterman, and Xavier Guilbert of du9.org. More will be announced in the coming weeks!

I can’t overstate how excited I am about this event, which I very much hope you will consider attending. Get your tickets here — they won’t be available for long!

For those of you who understand Danish, we recorded a short podcast episode introducing the event and providing a look behind the scenes.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Vi har længe dyrket JNPs helt særlige evne til at skabe billeder og situationer, der virker dragende og samtidige er WTF-underholdende. Det forsøger vi at indkredse i afsnittet. Lyt her og læs mere på Nummer9.

Og nyd i øvrigt dette billede af JNP fra Komiks.dk i 2006, hvor JNP havde bidraget til vores antologi BLÆK og gæstede vores stand:

In the latest issue of Print Quarterly, I review Glenn Fleishman’s instructive, detail-oriented How Comics Were Made — A Visual History from the Drawing Board to the Printed Page. The book is a very helpful examination of the complicated, sometimes arcane, production and printing processes behind newspaper strips in particular, from the late nineteenth century till today. Here’s an excerpt:

Chromolithography, Electrotype, chalk plates, flongs, Zip-a-Tone, X-Acto knives, Ben Day dots, stat cameras, Rubylith, rubber cement, Wacom. The terms emanating from mass media printing in the modern era, notably in the realm of comic strips, are recondite yet evocative. They might baffle even print connoisseurs, and while comics afficionados are generally vaguely familiar with them, the arcane, highly specialized processes of which they are part, and which have brought comics to life on the page for upward of two centuries, remain exotic abstracts to most.

 

In steps Fleishman with this comprehensive study of the printing techniques of North American newspaper comics from the dawn of mass media to the digital present. Not an academic study, the book brings the enthusiastic zeal and keen attention to detail which, in the still institutionally unconsolidated domain of comics and cartoon studies, largely remains the preserve of fans.

In other words, this book is a balm for anyone curious about this and as such highly recommended.

Catch the review in Print Quaterly, available in better research libraries the world over!

Marjane Satrapis død har fået os til at vende tilbage til de glade dage omkring 2000, da vi først læste Persepolis, fulgte Satrapis kometagtige fremkomst på tegneseriehimlen, og vi gør det med Julie Paludan-Müller, redaktør for skønlitteratur hos Gads forlag. Vi mødte hende dengang, hvor hun som ung litteraturstuderende arbejdede på at få Persepolis udgivet på dansk. Vi slog pjalterne sammen, da Thorhauge og jeg var blevet indkaldt som konsulenter på forlaget Carlsen, der var ved at starte en linje for graphic novels. Det havde de bla. gjort på basis af vores bog, Forandringstegn – de nye tegneserier fra 2004, og Persepolis endte naturligvis hos dem, ligesom det blev tilfældet for Satrapis andre tegneserier, Broderier og Kylling med blommer, alle oversat at Julie.

Så, en tur ned af erindrings vildveje, men først og fremmest en passioneret genlæsning af Satrapis tegneserier!

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Satrapi blev født i den nordvestlige by Rasht i 1969 og voksede op i hovedstaden, Teheran, som enebarn i en sekulær, venstreorienteret og velbeslået middelklassefamilie med aner i de politiske samfundslag; hendes grandonkel Fereydun Ebrahimi var medlem af centralkomiteen i den kortlivede aserbajdsjanske folkerepublik (i dag i det nordlige Iran) og blev henrettet af shahen i 1947. Hans nevø Anoosh, bror til Satrapis far, var en del af det kommunistiske Tudeh-parti. I Persepolis erindrer Satrapi det nære fortrolighedsforhold, hun som barn udviklede til onklen, og hvordan hun som den sidste besøgte ham i fængslet, før det islamiske regime myrdede ham.

Hun beskriver selvkritisk den naive revolutionsromantik, som dette forhold til familiens eneste »martyr« nærede i hende, et barn med ambitioner om at blive profet. Men også, hvordan det nærede den politiske og menneskelige indignation, som præger hele hendes værk. Persepolis lokaliserer således nogle af vor tids store politiske og kulturelle konflikter i et enkelt, skarpt erindrende, intenst følende menneske.

Læs også min korte anmeldelse af Persepolis-filmen fra 2007, samt min anmeldelse af hendes sidste tegneserie, Poulet aux prunes, fra 2004, samt Julie Paludan Müllers anmeldelse af Persepolis fra 2003 og Thorhauges af Broderier fra 2005.

Jeg er glad for episoden, der kan ses som lidt af en curve ball til dem, der måske har forestillet sig, at vi ikke bryder os om serier af denne art og måske dem, der mestendels har opfattet serien som bundkonservativ. Sandheden er mere sammensat, synes vi.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Du kan lytte her og læse mere på Nummer9.

Som et led i Kulturministerens litteraturhandlingsplan, som er blevet annonceret i dag, får Dansk Tegneserieråd 5 mio. kr. over de næste to år til at etablere Tegneseriens Hus.

Der gik lige et par minutter før det gik op for mig, at den var god nok. Det her er en stor tillidserklæring og et rygstød til det arbejde vi siden Rådets stiftelse i 2009 har gjort for at etablere Tegneseriens hus med lønnede medarbejdere, der kan understøtte tegneseriekulturen og begynde at etablere en egentlig kulturel infrastruktur for tegneserier og relaterede kunstarter i Danmark.

Udgangspunktet for bevillingen er det arbejde, vi allerede har påbegyndt og som fortsat er et hovedfokus, med at afsøge og udviklede den rolle, tegneserier kan spille i en højnelse af læselysten blandt børn og unge.

Vi glæder os meget til at udvikle denne helt afgørende del af vores virke i samarbejde med de mange aktører i det danske undervisnings- og kulturliv, der arbejder på dette område.

Nu skal vi for alvor i gang!

Læs mere på Nummer9, Dansk Tegneserieråds LinkedIn, på Rådets hjemmeside og kig ind hos Kulturministeriet og læs handlingsplanen!

En stor tak skal her gå til nære samarbejdspartnere i Rådet Malene Hald, hvis idé igangsatte hele processen, Marianne Eskebæk Larsen, min forgænger på posten, som har været uvurderlig sparringspartner hele vejen og sideløbende siddet med i Kulturministeriets Arbejdsgruppe for litteratur, hvis anbefalinger har været afgørende, og Árni Beck Gunnarsson, som har været involveret i netop Rådets undervisningsrelaterede arbejde, men naturligvis også til de mange, mange andre, der har bidraget til vores arbejde de sidste år.

Billede fra Copenhagen Comics 2024 med kulturminister Jakob Engel-Schmidt, taget af Carsten Olsen.