Vi har længe dyrket JNPs helt særlige evne til at skabe billeder og situationer, der virker dragende og samtidige er WTF-underholdende. Det forsøger vi at indkredse i afsnittet. Lyt her og læs mere på Nummer9.

Og nyd i øvrigt dette billede af JNP fra Komiks.dk i 2006, hvor JNP havde bidraget til vores antologi BLÆK og gæstede vores stand:

In the latest issue of Print Quarterly, I review Glenn Fleishman’s instructive, detail-oriented How Comics Are Made — A Visual History from the Drawing Board to the Printed Page. The book is a very helpful examination of the complicated, sometimes arcane, production and printing processes behind newspaper strips in particular, from the late nineteenth century till today. Here’s an excerpt:

Chromolithography, Electrotype, chalk plates, flongs, Zip-a-Tone, X-Acto knives, Ben Day dots, stat cameras, Rubylith, rubber cement, Wacom. The terms emanating from mass media printing in the modern era, notably in the realm of comic strips, are recondite yet evocative. They might baffle even print connoisseurs, and while comics afficionados are generally vaguely familiar with them, the arcane, highly specialized processes of which they are part, and which have brought comics to life on the page for upward of two centuries, remain exotic abstracts to most.

 

In steps Fleishman with this comprehensive study of the printing techniques of North American newspaper comics from the dawn of mass media to the digital present. Not an academic study, the book brings the enthusiastic zeal and keen attention to detail which, in the still institutionally unconsolidated domain of comics and cartoon studies, largely remains the preserve of fans.

In other words, this book is a balm for anyone curious about this and as such highly recommended.

Catch the review in Print Quaterly, available in better research libraries the world over!

Marjane Satrapis død har fået os til at vende tilbage til de glade dage omkring 2000, da vi først læste Persepolis, fulgte Satrapis kometagtige fremkomst på tegneseriehimlen, og vi gør det med Julie Paludan-Müller, redaktør for skønlitteratur hos Gads forlag. Vi mødte hende dengang, hvor hun som ung litteraturstuderende arbejdede på at få Persepolis udgivet på dansk. Vi slog pjalterne sammen, da Thorhauge og jeg var blevet indkaldt som konsulenter på forlaget Carlsen, der var ved at starte en linje for graphic novels. Det havde de bla. gjort på basis af vores bog, Forandringstegn – de nye tegneserier fra 2004, og Persepolis endte naturligvis hos dem, ligesom det blev tilfældet for Satrapis andre tegneserier, Broderier og Kylling med blommer, alle oversat at Julie.

Så, en tur ned af erindrings vildveje, men først og fremmest en passioneret genlæsning af Satrapis tegneserier!

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Satrapi blev født i den nordvestlige by Rasht i 1969 og voksede op i hovedstaden, Teheran, som enebarn i en sekulær, venstreorienteret og velbeslået middelklassefamilie med aner i de politiske samfundslag; hendes grandonkel Fereydun Ebrahimi var medlem af centralkomiteen i den kortlivede aserbajdsjanske folkerepublik (i dag i det nordlige Iran) og blev henrettet af shahen i 1947. Hans nevø Anoosh, bror til Satrapis far, var en del af det kommunistiske Tudeh-parti. I Persepolis erindrer Satrapi det nære fortrolighedsforhold, hun som barn udviklede til onklen, og hvordan hun som den sidste besøgte ham i fængslet, før det islamiske regime myrdede ham.

Hun beskriver selvkritisk den naive revolutionsromantik, som dette forhold til familiens eneste »martyr« nærede i hende, et barn med ambitioner om at blive profet. Men også, hvordan det nærede den politiske og menneskelige indignation, som præger hele hendes værk. Persepolis lokaliserer således nogle af vor tids store politiske og kulturelle konflikter i et enkelt, skarpt erindrende, intenst følende menneske.

Læs også min korte anmeldelse af Persepolis-filmen fra 2007, samt min anmeldelse af hendes sidste tegneserie, Poulet aux prunes, fra 2004, samt Julie Paludan Müllers anmeldelse af Persepolis fra 2003 og Thorhauges af Broderier fra 2005.

Jeg er glad for episoden, der kan ses som lidt af en curve ball til dem, der måske har forestillet sig, at vi ikke bryder os om serier af denne art og måske dem, der mestendels har opfattet serien som bundkonservativ. Sandheden er mere sammensat, synes vi.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Du kan lytte her og læse mere på Nummer9.

Som et led i Kulturministerens litteraturhandlingsplan, som er blevet annonceret i dag, får Dansk Tegneserieråd 5 mio. kr. over de næste to år til at etablere Tegneseriens Hus.

Der gik lige et par minutter før det gik op for mig, at den var god nok. Det her er en stor tillidserklæring og et rygstød til det arbejde vi siden Rådets stiftelse i 2009 har gjort for at etablere Tegneseriens hus med lønnede medarbejdere, der kan understøtte tegneseriekulturen og begynde at etablere en egentlig kulturel infrastruktur for tegneserier og relaterede kunstarter i Danmark.

Udgangspunktet for bevillingen er det arbejde, vi allerede har påbegyndt og som fortsat er et hovedfokus, med at afsøge og udviklede den rolle, tegneserier kan spille i en højnelse af læselysten blandt børn og unge.

Vi glæder os meget til at udvikle denne helt afgørende del af vores virke i samarbejde med de mange aktører i det danske undervisnings- og kulturliv, der arbejder på dette område.

Nu skal vi for alvor i gang!

Læs mere på Nummer9, Dansk Tegneserieråds LinkedIn, på Rådets hjemmeside og kig ind hos Kulturministeriet og læs handlingsplanen!

En stor tak skal her gå til nære samarbejdspartnere i Rådet Malene Hald, hvis idé igangsatte hele processen, Marianne Eskebæk Larsen, min forgænger på posten, som har været uvurderlig sparringspartner hele vejen og sideløbende siddet med i Kulturministeriets Arbejdsgruppe for litteratur, hvis anbefalinger har været afgørende, og Árni Beck Gunnarsson, som har været involveret i netop Rådets undervisningsrelaterede arbejde, men naturligvis også til de mange, mange andre, der har bidraget til vores arbejde de sidste år.

Billede fra Copenhagen Comics 2024 med kulturminister Jakob Engel-Schmidt, taget af Carsten Olsen.

Dertil kommer selvfølgelig alle de sædvanlige anbefalinger af tegneserier fra året sder gik, diskuteret i studiet og suppleret af en række internationale gæster: Mat Boyle, Xavier Guilbert, Teddy Kristiansen, Jesper Tae Jensen, Erik Petri og Sandra Sundquist. Godt nytår!!

Lyt her og læs (snart!) mere på Nummer9.

Læs mere på Nummer9. Og husk at genbesøge mine gamle interviews med Ivar, fra 2002 og 2005, det første om tegneserier og hans livsværk indenfor formen, striben Egoland (offentliggjort første gang i Rackham #4), det andet om Muhammedtegningerne, ytringsfrihed og vores censur af en af hans tegninger til antologien BLÆK i 2006.

TITIAN! new publication from yours truly. I contributed an extensive section on prints after Titian to this catalogue of the collection of pictures by, after, and around Titian in the collection of Alec Cobbe at Hatchlands Park.

Often neglected, prints designed or sanctioned by the artist, or made after his work either during his lifetime or in the centuries following his death are a rich visual source for understanding his work and its reception, and sometimes they’re even great works of art themselves.

It’s been a pleasure to write these entries and thus to contibute to a still mostly ignored field of study. The book is published by the Colnaghi Foundation. Look it up!

I dialogbårne scener udfolder Telgemeier og McCloud tegneseriens grundkomponenter elegant og let forståeligt. Vi kommer gennem positur, mimik, beskæring, dialog og anden tekst, alt sammen enkelt og klart formidlet. McClouds tese om, at den konturbårne tegning og den forenkling og fortætning af udtrykket, som den muliggør, fremmer læserens indlevelse fremføres. Dens omstridte implikation – at mere naturalistiske tegninger skulle være mindre umiddelbart engagerende – udelades heldigvis.

Læs anmeldelsen her.

At the recent book fair in Copenhagen I had the pleasure of interviewing the Canadian comics writer and all-round superstar Jeff Lemire alongside the Danish cartoonist Teddy Kristiansen about their latest book Black Hammer: Spiral City, as well as Lemire’s extended Black Hammer superhero universe. I shared the stage with my mentor in comics Morten Søndergård, aka. Marvel Morten, which is always a great pleasure. We decided to publish the conversation as an episode of Radio Rackham, just as Morten and his co-host Kim Schou aka Kim Helt have published as part of their podcast Supersnak. 

Listen here and read more at Nummer9.

Jeg glemte helt at poste det her, men jeg havde for nogle uger siden endnu en anmeldelse af den nye zombie-Asterix i Information. Serien er blevet tilført ny energi ved erstatningen af forfatter Jean-Yves Ferri med Fabcaro, selvom det stadig er et lidt farveløst simulakrum. Hermed et uddrag:

Fabcaro er en gevinst for serien. Med Den hvide iris fra 2023 – en hæderlig parafrase på klassikeren Lus i skindpelsen (1970) – erstattede han den af salig Uderzo udpegede, farveløse Jean-Yves Ferri. Han har primært har gjort sig i underspillet, absurdistisk humor med socialsatirisk islæt, men også der tilpassede han sig behændigt andres udtryk, først og fremmest den enestående tegneseriehumorist François Ayroles. Særligt gennembrudsværket Zaï Zaï Zaï Zaï (2015) – om en menneskejagt på en tegneserietegner, der har stjålet en porre fra et supermarked – funkler trods pasticheelementet stadig.

Læs anmeldelsen her!