Den her ligger mit hjerte nær. Rollespil fyldte helt enormt meget i min barn- og ungdom og har været med til at forme mig og min karriere. Jeg savner at spille. Det har jeg gjort i over tyve år. Derfor var det godt at få snakket rollespil, dets særlige natur, egenskaber og muligheder med en legende indenfor dansk rollespil, forfatter Merlin P. Mann, med hvem jeg tydeligvis deler et omfattende skæbnesfællesskab på området!

Selvom vi dengang færdedes i de samme cirkler og sidenhen også har krydset spor, var det på en eller anden måde ikke lykkedes at mødes før nu. Det var en fornøjelse, ligesom det var fedt som altid at have Frederik Storm med på knapperne og mikrofonen, så tingene blev holdt friske og forhåbentlig kritisk interessante for lytterne. Anledningen er selvfølgelig, at Dungeons & Dragons, det første og muligvis største rollespil i år kan fejre sit 50-årsjubilæum. I sig selv ret vildt.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

 

PS — læs også min hyldest til D&Ds medskaber Gary Gygax fra 2008 lige her på sitet.