Det her er akut: Dansk Tegneserieråd er truet af opløsning, fordi den nuværende bestyrelse har besluttet sig at gå af i flok. Det betyder overhængende fare for de projekter, rådet trods alt har dannet bagkant for i en årrække: Pingprisen, Nummer9, Tegneseriemuseet i Danmark og meget mere. OK, disse var allerede plaget af problemer, men uden Dansk Tegneserieråd, står de uden en officiel instans til at bakke dem op og forhandle på deres vegne.

Vi opridser situationen på Radio Rackham i en episode, hvor jeg i øvrigt annoncerer mit kandidatur til den ny bestyrelse, der forhåbentlig vil blive valgt ind til Rådets generalforsamling nu på torsdag d. 2 september i Litteraturhaus i København. Meld dig ind i Rådet, mød op, stil op og stem! Jeg har forhørt mig og er blevet forsikret om, at man kan deltage over nettet, så check med arrangørerne, hvis du ønsker det.

Det har alt sammen været lidt trist, men jeg håber vi sammen kan være med til at skabe noget smukt fremover!

Hør mere her og læs også på Nummer9.