I dag kan i Information man læse min anmeldelse af Christoffer Zielers samleudgave af B’læst, hans stribe i Weekendavisen. Her er et uddrag:
For [Zieler] er den centrale konflikt de store udfordringer, som vi mennesker – in casu vi danskere – står over for kontra vores håbløst utilstrækkelige forsøg på at håndtere dem, udartet i selvforblændet værdikamp, selvfed dovenskab og selvforherligende copingstrategi. Det nært forestående tab af Grønland bliver for eksempel win-win, når grønlænderne får deres frihed, Golfstrømmen forsvinder og giver os danskere permanent grønlandsvejr.

