Så er tredje og sidste bind af Karoline Stjernfelts episke fortælling om den danske revolution landet og jeg anmelder på dagen i morgenens bogtillæg til Information, med tyvstart i dag på nettet. Her er introduktionen:

Med tredje og sidste bind i sit værk om dronning Caroline Mathilde, Struensee, kong Christian VII og den danske revolution, I morgen bliver bedre, synes Karoline Stjernfelt momentant at ophæve tyngdekraften i dansk tegneserie.

Hun har med den skabt en litterært ambitiøst, original fortolkning af et skelsættende stykke danmarkshistorie i en enormt arbejdskrævende form, tegneserien: knap 700 sider, udgivet i albumformat i stil med de store fransk-belgiske klassikere, fra før verden gik af lave. En højst usædvanlig bedrift, uomgængelig inden for dansk tegneserie, men også en, der tydeligvis er opnået under barske kompromiser.

Læs hele herligheden her!