Jeg glemte helt at poste det her, men jeg havde for nogle uger siden endnu en anmeldelse af den nye zombie-Asterix i Information. Serien er blevet tilført ny energi ved erstatningen af forfatter Jean-Yves Ferri med Fabcaro, selvom det stadig er et lidt farveløst simulakrum. Hermed et uddrag:
Fabcaro er en gevinst for serien. Med Den hvide iris fra 2023 – en hæderlig parafrase på klassikeren Lus i skindpelsen (1970) – erstattede han den af salig Uderzo udpegede, farveløse Jean-Yves Ferri. Han har primært har gjort sig i underspillet, absurdistisk humor med socialsatirisk islæt, men også der tilpassede han sig behændigt andres udtryk, først og fremmest den enestående tegneseriehumorist François Ayroles. Særligt gennembrudsværket Zaï Zaï Zaï Zaï (2015) – om en menneskejagt på en tegneserietegner, der har stjålet en porre fra et supermarked – funkler trods pasticheelementet stadig.

