Efter længere tids fravær er jeg tilbage med en tegneserieanmeldelse i Information og det af en markant ny dansk udgivelse: Morten Dürr og Lars Hornemans øko-SF Liv. Jeg synes på mange måder den er udtryk for imponerende håndværk, men har visse indvendinger. Her er et uddrag:

 

Hornemans akilleshæl har alle dage været tendensen til sjusk. Trods den imponerende udvikling, han i disse år gennemgår, kommer han stadig til kort i særligt ansigtsudtryk, som vil følelsesnuancen, men for ofte ender som skematiske postulater. Noget lignende gør sig gældende i baggrundstegninger, hvor den ekspressive antydning for ofte udarter sig i formløse kruseduller.

 

Men det er bestemt stadig en tegneserie, som det er værd at læse! Læs anmeldelsen her.