I fredagens bogtillæg til Information, og på nettet, kan man læse min anmeldelse af Cobolts to nys udgivne samlebind af de tidlige album i Jean-Michel Charlier og Jean “Moebius” Girauds westernklassiker Blueberry.
Hermed et uddrag:
Hjertet er på rette sted, men helt fri af stereotypen går Charlier og Giraud ikke : indianerne omtaler sig selv i tredje person og råber i flæng »Hooka hey!«, når de angriber. Det er i den sammenhæng interessant at opleve den unge Blueberrys fordomsfulde blik på dem: ligesom alle sine hvide frænder omtaler han dem som »røde djævle«, »feje hunde« og lignende.
Dette kan virke overraskende hos en mand, som vi forstår indrullerede sig i Unionshæren i Borgerkrigen, til trods for at han hidrørte fra Syden, fordi han ikke kunne tolerere slaveriet (i øvrigt et af de mest markante blinde punkter i serien som helhed).
Samtidig er det interessant hos en helt, der, som læsere af seriens senere album vil vide, ender med at blive indlemmet i en navajostamme. Det er imidlertid et vigtigt greb, både fordi det umiddelbart forankrer Blueberry i sin tids virkelighed og på den længere bane viser, at han er en person under udvikling.
Læs det hele her, hvis du har betalt.