“Glæden ved tegneserier indgår i den store livscyklus. ‘Nuff said!” Sådan sagde Paw Mathiasen i et interview for ti år siden, på et tidspunkt hvor man kan sige at han var steget ind sin fase 3 — den hvor han virkelig begyndte at gøre sig gældende som fuldtidsforlægger med bredt udsyn og en ambition om arbejdet med tegneserier som levevej. De to tidligere faser i denne forsimpling af Paws fine, fornemme og facetterede karriere i dansk tegneserie er naturligvis Fanzine-perioden, hvor en ellers hensynende grund blev gødet med Fat Comic og anden aktivisme, og så Fahrenheit-perioden op gennem halvfemserne og et stykke ind i nullerne, hvor Paw nærmest ene mand sørgede for, at der stadig blev udgivet danske tegneserier hinsides den meget snævre mainstream og samtidig stille, roligt og også lidt rodet introducerede danske læsere for den store udvikling, der var ved at tage fart i udlandet.
Fahrenheit er ganske enkelt den væsentligste danske tegneserieantologi de sidste tre årtier. Det samme gælder forlaget Fahrenheit på dets område. Man kan muligvis til tider have savnet en redaktionel linje, men det er nok samtidig en af hemmelighederne bag forlagets sejlivethed og brede betydning. Det ganske enkelt svært at forestille sig den opblomstring af dansk tegneserie og dansk tegneseriekultur, vi ser i dag uden. Paw har holdt faklen højt i op mod fyrre år og står fortsat som en konstant, varm og progressiv kraft et sted i kulturens hjerte. Fra Godfather til gryende Grand Old Man, med familie i nuet og en fortid at kigge stolt tilbage på. Cyklens fase fire—fremtiden—venter.
Tak og tillykke Paw!
UPDATE: Der er en stor fødselsdagsgave til Paw fra venner og kolleger på Nummer9.