THORHAUGE HER: ENDELIG! Chris Wares hovedværk, Jimmy Corrigan, The Smartest Kid on Earth, er nu udkommet på dansk, i en toptilrettelagt udgave på Aben maler. Det er selveste signaturværket i bølgen af nye tegneserier fra de sidste 15 år, et fuldblods mesterværk i alle henseender. Jeg har skrevet og talt om den bog en million gange, og det må være nok. Det eneste, der er tilbage at sige, er: KØB DEN. Den er helt uden for diskussion pengene værd, Jimmy Corrigan er en bog, man vender tilbage til igen og igen.
Ware er som bekendt hovednavn på tegneseriefestivalen i Øksnehallen, Kbh., 22. og 23. maj, køb dit eksemplar der, og nyd (den både sjove og særdeles reflekterede) Ware i samtale med Metabaron Matthias Wivel ham selv om lørdagen.
I Information blev dette lille interview med Ware i øvrigt bragt forleden.
/tt–