Her på Metabunkeren er vi glade for al den debat, som vort ydmyge indlæg i Strip! har afstedkommet på tegneseriesitet Seriejournalen.dk, og godt nok er vi lykkeligt fri for at administrere et forum, men ikke desto mindre bringer vi kun gerne læsernes kommentarer. Og en sådan har vi modtaget fra Allan Haverholm, manden bag Sortmund og lead-historien i det seneste nummer af Free Comics, Kaninkongens Grav. Haverholms ærinde er anfægtelse af Strip!-indlæggets afsnit om stilheden blandt danske tegnere. Her er hvad Allan skriver, hvad overtegnede svarer, og derpå Allans afrunding (ADVARSEL: INDEHOLDER HÃ…RDKOGTE UDFALD MOD VISSE DELE AF DANSK TEGNESERIEKULTUR ):
Hej Metaonkler –
jeg har læst jeres statusrapport over danske tegneserier i STRIP, og kunne ikke lade være med at tage til genmæle. Vi er principielt enige i mange ting, men jeg er ked af at netop I – der med Rackham (tidsskriftet) entusiastisk og sprudlende introducerede mange for et andet serieudbud end det vante – igen, og oftere med tiden, forfalder til mavesur resignation. Jeg ser netop nu at herr F. Madsen benytter en lignende formulering i en mindre flatterende sammenhæng, så lad os sige ‘fornærmet resignation’ i stedet.
Da jeg for nogle år siden sad på tegnestue med TT var hans kampråb “Let’s make Comic Book History!” Jeg ved ikke om det har ændret sig til en tavs surmulen siden, men jeg kunne altid tilslutte mig det, eller i hvert fald håbe fromt på resultatet. Hvor vores meninger skilles i dag er tilsyneladende ved forhåbningen. Nu revser I i stedet, og det forekommer mig at I pr. automatik sparker nedad i stedet for at orientere jer ordentligt: “… danske udøvere synes at resignere overfor den voldsomme internationale udvikling. Danske tegnere orker ikke at læse tegneserier, der ikke ligner dem de læste som små. De synes at have mistet glæden, lysten og mælet …” Excusez-moi?! Danske serietegnere er flere, mere forskelligtartede og mere entusiastiske end da jeg blev introduceret til miljøet i det herrens år 2000. Ja, der findes rutine-pessimister, der har været med siden opsvinget i 80’erne, og mener at alt siden markedets salgs-peak har været/er/for evigt vil være nedtur. Dem om det, de har seriejournalen at sprede had på. Lad være med at spilde tid på blindgyder.
Kun gamle hunde tisser på slukkede lygtepæle. Der er jo gudskelov masser af kvalitet at finde blandt de yngre serieskabere, hvoraf mange laver serier der ikke var common fare i deres barndom. Jeg går ud fra at læsere af ovst. citat skal underforstå “undtaget bidragsydere til BLÆK samt en skiftende, men kort liste af andre”? For jeg kan ikke komme i tanker om mange i dén gruppe som er konforme, bagstræberiske eller glædesløse i deres udtryk?
Nu vil jeg flabet foreslå at man måske ikke ryster de mesterværker, I efterlyser, ud af ærmet. Man prøver – jeg prøver selv – men I hjælper ikke til med jeres “Far er skuffet”-holdning. Vi ved jo godt alle tre, at Thomas vil give alle andre baghjul når engang hans næste bog udkommer; det må være pres nok.
Vi ved osse godt at når Thomas og jeg har lavet vores eksperimental-revolutionerende storværker færdige, og Cav Bøgelund, og Simon Bukhave, og Søren Mosdal, og Ole Comoll, og Jan Solheim, og gud og hvermand med en blyant og et stykke papir; når vi alllesammen er færdige, kommer vores bøger til at samle støv i Fantask og Faraos Cigarer, og kun der, for boghandlerne gider ikke have tegneserier stående længere.
Også dét er pres nok. Så vær søde lige at stikke præstationspiben ind i fem sekunder, så jeg kan slå en krusedulle. “At sprogområdet er lille og markedsvilkårene svære er ikke en undskyldning,” siger I så, og det er, sandt nok, i bedste fald en dårlig undskyldning for ikke at lave usælgelige tegneserier. Det ér på den anden side fakta, og man skal være dum. eller blind, eller rigtig godt frisk i låget for at ignorere det. Jeg ville ønske I blev friske i låget igen; jeg ønsker I blir det.
Allan Haverholm
—
Hej Allan,
Godt at høre fra dig igen, og så endda med en full fox force five’r!
Lad mig skære direkte til jagten: vi har i vores Strip!-indlæg bedrevet en (særdeles overfladisk) analyse og en (tilsvarende overfladisk) konklusion om tingenes tilstand i den danske tegneseriekultur. Vi (altså os og dig) er – så vidt jeg kan se – relativt enige i førstnævnte, men ikke i sidstnævnte. Du siger at vi overser at “danske serietegnere er flere, mere forskelligtartede og mere entusiastiske end da jeg blev introduceret til miljøet i det herrens år 2000”, og det er jeg faktisk 100% enig i. Dermed er der opstået en misforståelse, når du lægger ordene “konforme, bagstræberiske eller glædesløse” i munden på os, ment rettet mod diverse tegnere. Det er helt klart og entydigt ikke min (og, formoder jeg, Matthias’) opfattelse af feltet af yngre tegnere, tværtimod, tværtimod.
Til gengæld har outputtet – ikke at forveklse med den gode vilje eller den noble intention – jo helt nøgternt været nærmest ikke-eksisterende siden sidste Komiks.dk-festival. Og det er der sikkert en masse grunde til, men det er alt andet lige påfaldende og skuffende, synes jeg. Der er undtagelser, men generelt ser jeg vitterligt en resignation, som i lyset af talentmassen er noget af et paradoks.
Men karakteristikken var sådan set ikke specifikt møntet på yngre danske tegnere (heriblandt fx dem du nævner, som jeg alle holder umådeligt af, både privat og professionelt), men hele molevitten, dvs. også de tegnere, der er i fyrrene og halvtredserne og så videre. Jeg synes virkelig, der er stille. Ikke bare sammenlignet med USA og Frankrig, men også med Norge, Sverige og fx Holland. Jeg forstår ikke at de yngre amerikanere (Huizenga, Porcellino, Nilsen eller lidt mindre betydnignsfulde skikkelser som fx Jeffrey Brown og Johnny Ryan) sprudler, når deres arbejdsvilkår i realiteten er dårligere end vores. Hvorfor sker der så lidt i Danmark? Måske fordi vores kultur er blevet dårlig? Det synes jeg – men hvis nogle omvendt synes at den danske tegneseriekultur lige nu er spændende og optimal, må de hjertens gerne forklare mig sammenhængen nærmere.
Jeg synes ikke at der sjovt, at der er stille. Og hvis der er noget om min betragtning, at der er stille, fordi kulturen er blevet dårlig – hvordan kan den i givet fald blive bedre?
Der kan være mange grunde til stilheden, også mange gode grunde. Jeg kunne ikke drømme om at fortælle nogen som helst hvordan de skal gøre (jeg har svært nok ved at finde ud af hvordan jeg selv får lavet mine ting bedre og hurtigere, det indrømmer jeg blankt…!). Du citerer mig for kækt at skrige “Let’s make Comic Book History!”, og dén gung-ho-attitude er jeg fortsat proppet med. Jeg går meget ind for en positiv og konstruktiv kultur, men, men, men.
Jeg synes på den anden side at alt for mange initiativer i den danske tegneseriekultur er alt for præget af “vi-skal-være-tilfredse-med-det-vi-har”-tænkning, og det gælder også diskussionen om fx den kommende Komiks.dk-festival: som Matthias siger andetsteds, er vi fulde af beundring over bestyrelsens arbejde og energi, og vi regner da helt sikkert med at festivalen som sædvanligt bliver en sjov og udbytterig oplevelse. Men som der stod i vores Strip!-kommentar, mener vi at festivalen lider af en ret tydelig mangel på en samlet vision om, hvad det er man vil med festivalen. Festivalen har i sin nu tredje ombæring fortsat ingen klar profil, i modsætning til fx Bogforum og NatFilm, og det er ikke bare ærgerligt, men tillige hæmmende for festivalens mulighed for at sætte en dagsorden i en bredere offentlighed. Det er min klare fornemmelse at mange i miljøet i vid udstrækning er enige i den kritik. Men tilsyneladende synes meget få at man skal sige det højt. Men hvorfor skulle man dog ikke sige det højt? Jeg begriber det ikke. Er det sådan i andre danske kulturer? Vist ikke. Kunne der være en sammenhæng mellem “klap-i”-kulturen i dansk tegneseriekultur og den sløje stemning?
Hvilket leder mig til et mere grundlæggende svar på din kritik af Metabunkerens kritik:
1) Ja, jeg synes helt generelt at meget kunne være bedre i dansk tegneseriekultur
2) Jeg tror som udgangspunkt ikke nødvendigvis at der kommer noget ud af at Matthias og jeg (eller denne og hin) siger dit og dat
3) Men jeg VED, at der helt sikkert IKKE kommer noget ud af, at vi IKKE siger dit og dat.
Matthias og jeg er (i modsætning til hvad flere ofte giver udtryk for) langt fra enige om alt. Men som vores virke (siden Rackham startede i 2000) viser, går vi helhjertet ind for en åben, ærlig og forhåbentlig retfærdig diskussionskultur – jeg er fuldstændig overbevist om at det er den mindst ringe måde at komme videre på, den mindst ringe måde at udvikle tingene til det bedre på. For visse tegnere er det smerteligt og ubegribeligt, når en anmelder eller læser i løbet af noget der ligner 20 minutter fælder en dom over det værk, vedkommende har brugt år på. Men sådan er det, og man skal kunne tage det. Det står i mine øjne ikke til diskussion, på det punkt er jeg muligvis streng. Hvis man lukker sine sysler ud i et offentligt kredsløb, er syslerne givet fri. Motivationen for at bedrive tegneserier eller formidling af tegneserier skal helst udspringe af kærlighed og entusiasme – ikke forfængelighed.
Tak for entusiasmen, keep it up!
T-Bone
—
Hej Thomas –
du får lige en opfølger på dine svar. Vi er som sagt enige om de fleste ting, og jeg ved at I af hensyn til STRIP!s pladsbegrænsninger og polemikkens natur har trukket jeres holdninger skarpt op, men jeg er glad for at du har kvalificeret dine/jeres meninger en smule.
Jeg må til gengæld lige opklare en uklarhed i min mail: Jeg var heller ikke tilfreds med formuleringen”konforme, bagstræberiske eller glædesløse” om danske serietegnere, men I skriver at danske tegnere “synes at resignere,” de “orker ikke at læse tegneserier, der ikke ligner dem de læste som små” og “synes at have mistet glæden, lysten og mælet”. Hvis man erstatter “konform” med “resigneret” i min mail, så har jeg faktisk bare refereret jeres indlæg. Klart og entydigt? Nja, det bagstræberiske er en fortolkning, men ikke overdrevet i lyset af den bredside I ellers over en kam giver danske serieskabere, unge og gamle, optimister som pessimister, nostalgikere og pionerer …
Hvad angår hhv amerikanske og danske serietegneres vilkår, så kender jeg ikke nogen detaljer om Huizengas, et al.’s arbejdsvilkår, men de er velsignet med et verdenssprog, hvilket gør at de nicher de henvender sig til er naturligt større end hvis jeg (CYRK forbyde det!) skulle lave en tegneserie på vendelbomål. Jeg ved godt I lever efter ideale principper i Metabunkeren, og jeg mener heller ikke man skal lade sig styre af markedskræfter – men flere læser engelsk end dansk. These are the facts. Alligevel er der jo veje udenom, som Hest og Søns pantomime-antologi har lært mig. Jeg prøver selv at undgå tekst i fremtiden, og krydser fingre for at det vil hjælpe mine arbejdsvilkår. Offentligheden skal vide at jeg har brug for pengene!
Gu’ er seriekulturen herhjemme ej optimal, der er jo stadig folk der tror at tegneserier er lig med Anders And/Tintin/Garfield/lort/børnelitteratur/sekterisk japansk vold, og det er ikke mindst takket være vedholdende fænomener som Seriejournalen. Også her er jeg enig i jeres kritik, og jeg synes især det er KATASTROFALT at Seriejournalen er det site, både journalister og menigmand fremkommer til, når de søger på nettet. Man får en indforstået sludder for en sladder til tonerne af en halvkvædet vise fra et bundt ølvomme, der helst skræmmer nytilkomne væk fra deres drengeklub. Jeg hader virkelig Seriejournalen af et godt hjerte for den imbecile lummerhed, sitet og dens brugere til stadighed omgiver tegneserien med herhjemme. D-Cay, Antaeus, Supermule, Keglekongen og I andre, jeg finder jeres Lefranc-samlinger og laver æselører i hele lortet!
Men det er beside the point.
Det er til gengæld ikke den stilhed du begræder. Hvis jeg må have lov at pege fingre et øjeblik, så trådte den forpulede engel ind i rummet da Rackham gik ud, og den. Kan. Ikke. Finde. Udgangen.
Jeg kender og forstår jeres grunde til at lukke forummet (visse af Seriejournalens brugere, for at nævne én), men jeg savner den debatkultur der herskede, det generelle niveau for debatten og det internationale udsyn. Rackham efterlod sig et tomrum, som ingen har kunnet fylde. Tro mig, jeg overvejede selv at lave et erstatnings-forum, men jeg vidste omvendt at jeg ikke ville kunne løfte opgaven som administrator. Det ser svært, bare se på den overlevende konkurrent!
Ikke sådan at forstå, at seriekulturen er hægtet af eller dårlig. Jeg ved ikke hvad der overrasker mig mest; at de små artsy forlag kan holde dampen oppe, eller at Carlsen bliver ved med at udgive graphic novels, selv om nyhedsværdien og medieomtalen er forduftet. Jeg havde troet at man ville smide udgivelserne som en varm kartoffel, så snart opmærksomheden dalede, men det ser ud til at de er i det for det lange, seje træk. Måske undervurderer vi markedet? Måske køber læserne Alison Blechdels stort set ikke markedsførte bog? Jeg håber det.
Det er til gengæld rigtigt, at der er kommet for få nye, danske ting ud og det er noget lort. Som sagt, jeg arbejder på det 😉 Forrige års massive release-bølge til festivalen har åbenbart skabt en antagelse om at det er dér man udgiver sine serier. Det giver jeg i hvert fald skylden i min uvidenhed, men en anden grund kunne være at det er nemmere og billligere at udgive sine ting på nettet? Selv følger jeg ikke med i hvad der sker på dét felt, så jeg kan ikke vurdere omfanget af danske webcomics, men det lyder jo besnærende at høste opmærksomhed på nettet i stedet for at skulle fedte med fotokopier og pushe sit dope til specialbutikkerne. Det sidste foretrækker JNP stadig, men han er osse født med et Konica-Minolta-mærke i nakken.
Mht konklusionen på dit trepunktsmanifest, “Der sker ikke noget hvis man ikke siger noget”: Nej, men helt ærligt, måden det bliver sagt på er nok så vigtig, og det var i virkeligheden dét min første mail gik på. Som sagt kan jeg godt se værdien i at komme med skarptslebne udmeldinger. Hvis de rette mennesker skærer sig på dem kan det være der bliver gjort noget ved selve problemet, men alt for ofte bliver man bare betragtet som en fanatiker med en kniv. I så fald er det som regel kilden til problemet der fremstår som ofret. Under alle omstændigheder bliver meninger sløve efterhånden, eller rettere: Folk gider ikkke høre på ens hyperbole, uanset om man har ret. Og igen: Jeg synes I sigter for bredt med jeres udfald mod ALLE danske teneserieskabere, men jeg kan forstå at det slet ikke var det I mente …?
Dine afsluttende bemærkninger er jeg en for en enig i (Ã…ben og ærlig diskussionskultur? Tjek. Resistens overfor kritik? Tjek. Kærlighed og entusiasme? Dobbelt tjek!) men det står mig lidt uklart hvor du vil hen med resten? Du skal ikke høre mere for det, det virker bare mere som om du skriver ud fra en følelse end en logisk følgeslutning, men det er bestemt ikke diskvalificerende.
Hvis I nu begge vil undskylde mig, så vil jeg straks gå og skrive tegneseriehistorie 😉
Allan Haverholm