Den seneste udveksling mellem undertegnede og forskellige brugere på Seriejournalen fik mig til at spekulere lidt over dette, “Danmarks største” (og på sin vis eneste) tegneseriesite. Med genuin interesse for hvad det er, han har mellem hænderne, skrev en bruger: “Det er et fantastisk sted at være. Her har jeg lært mange rigtigt gode mennesker at kende, og enkelte er endda blevet rigtig gode venner.” Se, det synes jeg er fantastisk og al ære værd. Ingen tvivl om at sitet er en succes for dets kernebrugere. En anden bruger opfordrede imidlertid (indirekte) undertegnede til at forny min kritik af selv samme site. Lad os se på det:
Indlægget i Strip!, der satte diskussionen i gang, var i sagens natur kort — det var en bestillingsopgave — og skulle nå meget, så der var ikke tid til at gå i dybden, men det berørte bl. a. den “ærlige men utidige” dyrkelse af tegneserier fra fortiden på Seriejournalen. Fint nok, det har vi snakket om før, og brugerne har selv for nyligt erkendt det. Så lad den ligge i denne omgang.
Mere interessant var en erklæring fra en anden bruger, der tilfældigvis også er sitets bestyrer: “Seriejournalens hovedmission er at give en grundig orientering om det danske tegneseriemarked, og Seriejournalen bringer hver måned masser af nyheder, masser af nye tegneserier anmeldes, klummeredaktører skriver nye klummer og der kommer stadig nye artikler og interviews…” For ligesom at understrege det, fulgte vedkommende det op med følgende: “Seriejournalens hovedmission er ikke… at lægge serverplads til social hyggesnak om øl og mulatter”, måske fordi visse læsere kunne være kommet på den tanke.
Med andre ord en hensigtserklæring der er til at tage og føle på. Lad os da se hvor godt den opfyldes. Det er rigtigt, som Bestyreren sagde, at der opdateres jævnligt i nyheds- og anmeldelsessektionerne, og en gang i mellem også i klummerne. Det kan konstateres ved selvsyn. Med hvad er det, der postes de steder? Anmeldelserne er tidligere blevet diskuteret, så lad os kigge på nyhederne (interviews’ne og klummerne må vente til en anden god gang).
Som jeg ser det, har der været fem store historier på det danske tegneseriemarked de seneste fem års tid: fornyelsen af det danske tegneseriemarked med introduktionen af manga og den såkaldte ‘graphic novel’, oprettelsen af tegneseriefestivalen Komiks.dk, sammenlægningen af forlagene Egmont og Bonnier i sommers, Muhammedtegningerne og omlægningen af kulturstøtten 2003-2004. Lad os tage dem én for én:
Komiks.dk: Seriejournalen indgik tidligt et samarbejde med Komiks.dk, der betyder at festivalen har et særskilt forum på sitet, hvor den blandt andet bringer alle sine pressemeddelelser. Disse ryger samtidig op på forsiden, hvilket selv sagt resulterer i at Komiks.dk fylder meget i Seriejournalens nyhedssektion. Måske lidt ubalanceret, men ikke desto mindre forståeligt i og med at sitet således fungerer som reklamesøjle for denne væsentlige begivenhed i dansk tegneseriekultur. Men Seriejournalen selv spæder til dette med en lang række hjemmefabrikerede reklameindslag, mens det er endog meget svært at finde kritisk redaktionelt stof om festivalen. Undtagelserne er en lang status over tegneserieåret 2005 — lagt online oktober 2007 — der kortfattet bedømmer festivalens første inkarnations succes og en længere reportage om foredragene på festivalen i 2004, skrevet af samme skribent, som ligeledes rummer en vis kritisk stillingtagen. Dertil kommer reportager fra festivalerne i 2004 og 2006, som er snublende tæt på at være rene referater. Det er hvad det kan blive til: to — fire på en god dag — småkritiske indlæg blandt flere hundrede reklameposts.
Manga/Graphic novels: Førstnævnte begreb giver mange resultater, hvis man søger i Seriejournalens nyhedssektion, sidstnævnte væsentligt færre. Det svarer nok meget godt til de tos betydning for markedet, om ikke nødvendigvis mediet. Hvis man imidlertid går disse resultater efter, viser det sig at de i hovedsagen deler sig i to bunker: orienteringer om begivenheder, hvilket naturligvis er helt på sin plads, og — mere trist — rene eller meget let bearbejdede pressemeddelelser/ reklamer for nye udgivelser. Stort set ingen analyser eller opsøgende journalistik af nogen art. Især i forhold til ‘Graphic novels’ står det sløjt til: en ganske kort artikel om at Marjane Satrapis Persepolis har solgt godt og den allerede nævnte, forsinkede artikel om tegneserieåret 2005, som nævner fænomenet, er hvad det kan blive til. Mht. forlaget Magismos lukning i fjor registreres den, men der bringes ingen analyse, til trods for at det må anses for at være en betydningsfuld begivenhed i det den reelt betyder, at der nu kun er ét forlag der udgiver manga i Danmark.
Egmont/Bonnier: Sammenlægningen af Egmont og Bonnier må siges af have været en afgørende begivenhed for det danske tegneseriemarked. Den samlede de to store danske tegneserieforlag i ét og pådrog sig derved en monopolsag fra EU. På Seriejournalen registreredes begivenheden kort og der bragtes en kort pressemeddelelse, da fusionen var fuldbyrdet. Ingen analyser, ingen opsøgende journalistik i form af interviews el. lign. Og intet om monopolsagen. Ét registrerende indlæg.
Muhammedtegningerne: Den måske største internationale begivenhed i bladtegningens historie. Af afgørende relevans for tegneserieinteresserede i kraft af bladtegningen og tegneseriens nære slægtskab. Seriejournalens dækning: seks indlæg; et om Danske Tegneserieskaberes protestskrivelse mod den første runde af dødstrusler fra Pakistan, et om en amerikansk støttesignering, et om fyringen af den finske tegner Villa Ranta efter han havde tegnet en satire over sagen, et om censuren af Ivar Gjørups Muhammed-relaterede bidrag til undertegnede og T. Thorhauges BLÆK, samt to meget korte, linkbaserede indlæg. Siden da intet, til trods for at sagen stadig er aktuel. Der var i 2006 flere livlige diskussioner i Seriejournalens forum (nu tilsynelandende forsvundet), hvor redaktionen udtalte klare holdninger, men vi finder i nyhedssektionen eller andetsteds på sitet ingen analyser, ingen kritisk stillingtagen og ingen gengivelser af stridens æbler: tegningerne.
Kulturstøtten: Kulturministeriet under Brian Mikkelsen nedlagde i 2003 de mange underudvalg under Litteraturrådet, der i en årrække havde uddelt kulturstøtte, deriblandt den såkaldte tegneseriepulje, der halvårligt havde kr. 200.000 til rådighed. I den nye model, i virkning fra 2004, skal støtte til tegneserieprojekter søges fra det nyoprettede Kunstråds generelle midler, samt dets specielle, såkaldte 100.000 kr.-pulje. Tegneserien konkurrerer dermed med andre former for litteratur. En væsentlig ændring af vilkårene for de mange danske tegnere, der har været helt eller delvis afhængige af kulturstøtten i realiseringen af deres tegneserieprojekter. Seriejournalens dækning: Nul, nix, nada.
OK, hvad finder man så blandt Seriejournalens “masser af nyheder”? Tjah, udover rene informationsstykker om begivenheder osv. (som jo er udmærket information), finder man en masse pressemeddelelser og reklameagtige indslag for nye udgivelser. I dansk sammenhæng ganske omfattende, i udenlandsk ganske arbitrært i udvalget. Man kunne måske forsigtigt fremføre, at en ugentligt opdateret liste ville være ligeså god, og ikke helt så reklameagtig. Men måske det ville skade salget af annoncer — der i øvrigt pt. er ved at kvæle sitet (det er svært i første omgang at finde ud af hvor man er… ComicZone?)
Nogle historier prioriteres selvsagt højt og følges nøje mens de står på: Max Bjævermose i Carlsens nye Tintin-udgave og tilrettelæggelsesfejlene i samme, Carl Barks Samlede Værkers alenlange liste af mangler og den påståede udbedring af samme, Carlsens hjemmesides manglende opdatering dengang den var ved at blive lavet om, alt om Blake & Mortimer, ikke mindst den posthume albumserie, tegnet og forfattet af diverse daglejere. Dertil kommer de mange Top 100-lister og afstemninger om dette og hint, ofte opstået i sitets forum, men åbenbart tit af en sådan nyhedsværdi at de skal op på forsiden. Alt sammen åbenbart vigtigere og mere aktuelle historier for redaktionen end de fem ovenfor nævnte.
Det er hvad vi har at forholde os til, og det må være op til den enkelte om vedkommende synes at dette lever op til målsætningen om at “give en grundig orientering om det danske tegneseriemarked.” Det står nok nogenlunde klart, at denne skribent stiller sig tvivlsom i forhold til Bestyrerens implicitte påstand om, at Seriejournalen skam leverer benævnte vare. Nogle vil måske indvende, at mange af de nævnte emner er blevet vendt og drejet mange gange i sitets forum, og det er da ganske rigtigt (selvom flere af de væsentligste debatter i denne sammenhæng tilsyneladende er forsvundet nu), men det er så her den sociale hyggesnak om øl og mulatter, samt selvfølgelig forumets hundredvis og atter hundredvis af tråde opdelt i over et dusin kategorier, kommer ind som problematisk faktor for den generelt interesserede læser.
Hvorfor er dette et problem? Er det ikke fint nok, at Seriejournalen er så godt et sted at være for kernebrugerne? Jo, på sin vis. Respekt for sitets indsats på det punkt. Men når nu Bestyreren slår det op som “Danmarks største tegneserieportal” og har som hovedmission at oplyse grundigt om det danske tegneseriemarked, forekommer det i hvert fald denne læser, at tingene kunne være en anelse bedre.