Information lancerede for nogle uger siden en weekendavis, der indeholder både Moderne tider og Bogsektionen. Jeg har denne weekend min debut i dette nye koncept med en (ældre) anmeldelse af Raina Telgemeier og Scott McClouds tegneseriepoetik for børn, Tegneserieklubben. Her er et uddrag:

I dialogbårne scener udfolder Telgemeier og McCloud tegneseriens grundkomponenter elegant og let forståeligt. Vi kommer gennem positur, mimik, beskæring, dialog og anden tekst, alt sammen enkelt og klart formidlet. McClouds tese om, at den konturbårne tegning og den forenkling og fortætning af udtrykket, som den muliggør, fremmer læserens indlevelse fremføres. Dens omstridte implikation – at mere naturalistiske tegninger skulle være mindre umiddelbart engagerende – udelades heldigvis.

Læs anmeldelsen her.