I sidste uge fik jeg i Information offentliggjort min anmeldelse af NMAARs kraftanstrengelse af en Lovecraft-versionering, Hvad maanen bringer. Hermed et lille uddrag:
I modsætning til den frodighed og farvepragt Lovecrafts ornamenterede sprog fremmaner, holder NMAAR sig i sin fortolkning af disse til gråsorte nuancer, accentueret af rød og punktvist blå staffagefarve. Hans baggrund som tatovør åbenbares i hans fladeorienterede kompositioner og arabeskformer. Lysende figurer, gråtonede arkitekturer og titlens kraterhullede fuldmåne trues bestandigt af det omsluttende mørke.
