Tre nye, ambitiøse nordiske tegneserier trækker på deres skaberes egne liv i skildringen af for dem skelsættende forhold, begivenheder og erfaringer, som rækker ud over det private og fordrer læserens indlevelse. Danskerne Johan Krarup og Matilde Digmann og norske Steffen Kverneland er vidt forskellige i temperament, udgangspunkt og udtryk. Set sammen markerer de ganske godt bredden i tidens selvbiografiske og autofiktive tegneserier.

Selvbiografien og afledte former har været en hjørnesten i den dramatiske udvikling i retning af større udtryks- og indholdsmæssig alsidighed, som tegneserien har gennemgået de seneste tredive år, langt før autofiktion blev et alment begreb : og før Karl Ove Knausgård, Josefine Klougart og Leonora Christina Skov. Den indlysende grund til dette er, at tegneserien for at løsrive sig fra de forholdsvis snævre spor, som den i langt overskyggende grad historisk havde udfoldet sig i : humor og eventyr, groft sagt : måtte vende sig imod virkeligheden. Og her blev det så især det selvoplevede liv, der gjorde udslaget.

Læs her (men paywall) og check i øvrigt for Radio Rackhams interview med Krarup og Digmann.