Parallellerne til virkelighedens etniske integration er åbenbar, men det kræver en vis tålmodighed at tilpasse allegorien syntetiske mennesker, der kan flyve, ‘fase’ deres kroppe, så de bliver immaterielle som spøgelser og i det hele taget besidder kræfter, der kan udslette alt omkring dem. Når det alligevel et langt stykke hen ad vejen lykkes, skyldes det, at historien søger at bruge netop dette koncept til at udforske vores normalitetsbegreb, og hvor ødelæggende det kan være, når det ophøjes til ideal.

Læs anmeldelsen her, hvis du har abonnement.