Vi taler om et dystopisk billeddigt, der forener overstyrede japanske actionbrag som Katsuhiro Otomos Akira (1982:90) med Andrej Tarkovskijs fugtigt sansede melankoli i film som Solaris (1972) og Stalker (1979). Vi følger fem karakterer på en skæbnesvanger dag i året 2165, mellem København, Bornholm og Mars.

Klimaforandringer har oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået, og rebellen Omar søger at nedbryde muren. Bosat indenfor brødføder Ursula sin datter ved i en motorbåd at tøffe til Bornholm : som, efter at en Risø-filial nedsmeltede, er blevet et baggrundsbestrålet naturreservat : for at indsamle værdifulde artefakter fra præapokalypsens populærkultur.

Læs hele anmeldelsen i avisen, eller her, hvis du har abo.