Ovre hos Information har de nu publiceret min efterhånden mange måneder gamle anmeldelse af bind seks i Cobolt opsamlingsserie af Jean Giraud og Jean-Michel Charliers Blueberry. Det markerer for mange læsere seriens højdepunkt, der hvor Blueberry er på flugt som lovløs, beskylders for mordforsøg på Præsident Grant, kæmper med den iskolde snigmorder Angel Face og søger tilflugt hos en Navajo-stamme, hvor han gennemgår noget der minder om en totemistisk genfødsel. Tilfældigvis sker det samtidig med at Giraud i det virkelige liv fornyede sin kunst under alter-egoet Moebius. Denne dobbeltforvandling er anmeldelsens hovedgenstand. Læs her!

Hermed et uddrag:

Hjertet er på rette sted, men helt fri af stereotypen går Charlier og Giraud ikke : indianerne omtaler sig selv i tredje person og råber i flæng »Hooka hey!«, når de angriber. Det er i den sammenhæng interessant at opleve den unge Blueberrys fordomsfulde blik på dem: ligesom alle sine hvide frænder omtaler han dem som »røde djævle«, »feje hunde« og lignende.

Dette kan virke overraskende hos en mand, som vi forstår indrullerede sig i Unionshæren i Borgerkrigen, til trods for at han hidrørte fra Syden, fordi han ikke kunne tolerere slaveriet (i øvrigt et af de mest markante blinde punkter i serien som helhed).

Samtidig er det interessant hos en helt, der, som læsere af seriens senere album vil vide, ender med at blive indlemmet i en navajostamme. Det er imidlertid et vigtigt greb, både fordi det umiddelbart forankrer Blueberry i sin tids virkelighed og på den længere bane viser, at han er en person under udvikling.

Læs det hele her, hvis du har betalt.