| Small
Press Expo (SPX) 2003 blev afholdt den forløbne weekend, som sædvanligt
i byen Bethesda i udkanten af Washington DC, blandt gæsterne var Frank Miller
(DK2), Dave Sim, (Cerebus), Craig Thompson (Blankets) og
mange andre. Også
den årlige, internationalt vinklede akademiske tegneseriekonference, International
Comics Arts Festival (ICAF), der sidste år adksilte sig fra SPX, hvor den
førhen har haft hjem, blev afholdt her i weekenden på Georgetown University
i Washington DC. Gæsterne her talte bl. a. de italienske serieskabere
Francesca Ghermandi (Pastille) og Stefano Ricci (Anita, Mano) og
forfatteren af den grundige historie om den amerikanske underground, Rebel
Visions, Patrick Rosenkranz.
En
vigtig del af SPX er uddelingen af Ignatz-priserne, der – opkaldt som de er efter
en af figurerne i et af mediets kunstnerisk mest særprægede og unikke værker,
George Herrimans Krazy Kat – koncentrerer sig om at honorere værker med
en stærkt, kunstnerisk egenidentitet af unge, lovende talenter blandt tidens serieskabere.
De nominerede til priserne udvælges af en skiftende jury og uddeles på basis af
stemmer fra festivalens deltagende (i år talte juryen flg. serieskabere/specialister:
Pam Bliss, Ariel Bordeaux, David Hahn, Batton Lash ogMatt Madden). Selve priserne
er udformet som de mursten, musen Ignatz kronisk knalder i skallen på Krazy i
Herrimans tegneserie. Hermed følger en oversigt over årets vindere:
|

|
| Ignatz-vindere
2003 Outstanding
Artist Jason
Little, Shutterbug Follies (Doubleday Graphic Novels).
Outstanding
Graphic Novel or Collection Three Fingers, Rich Koslowski (Top
Shelf Productions). Outstanding
Story Fleep, Jason Shiga (Sparkplug Comic Books). Promising
New Talent Derek Kirk Kim, Same Difference and Other Stories (self-published).
Outstanding
Series Black Hole, Charles Burns (Fantagraphics Books).
Outstanding
Comic Rubber Necker #2, Nick Bertozzi (Alternative Comics).
Outstanding
Minicomic I
Am Going to Be Small, Jeffrey Brown. Outstanding
Online Comic American Elf, James Kochalka, www.americanelf.com.
Outstanding
Debut Comic Studygroup12 #3, edited by Zack Soto..
| |
| |
[08/09/2003] |

| |

| |
| 
|