|
For 65 år siden,
d. 21 april 1938, udkom det belgiske tegneseriemagasin Spirou,
der skulle blive et af mediets helt centrale udgivelser i
Europa mange år frem. D. 27. samme måned udkom den
hollandske udgave af samme magasin, Robbedoes, første
gang.
En lang række af
den klassiske belgiske tegneseries figurgalleris superstjerner
optrådte for første gang på Spirous sider,
deriblandt Vakse Viggo, Lucky Luke, Smølferne, Blåfrakkerne,
Yoko Tsuno, Kid Paddle og, selvfølgelig, serien bladet
er opkaldt efter - Splint & Co. ("Spirou"
på originalsproget).
Siden er bladet udkommet
ugentligt med kun een afbrydelse: 9 maj.- 22. august 1940 pga.
anden verdenskrig. I dag læses det af 350.000 læsere
ugentligt.
I anledning af jubilæet
udgives det nyeste nummer med en fac-simile forside efter
forsiden på første nummer, hvorpå Rob-Vels
Splint ses for første gang.
|
|
[21/04/2003]
|

|
|

|
|
|

Fac-simileforsiden
på jubilæumsnummeret.
|