|
Du
læser skam rigtigt og der er næsten et halvt år til første april
- John Cleese, JOHN CLEESE, skal nu gøre sig som
superhelteforfatter!
Projektet
hedder Superman: True Brit og er planlagt som en
enkeltstående, såkaldt 'Elseworlds'-udgivelse - dvs. en slags
'hvad hvis...?' historie - fra DC Comics. 'Hvad hvis'-præmissen her
er: ‘Hvad hvis Supermans redningsskib landede i England og
tabloidpressen jog ham væk?' Manden der har fået
aftalen i stand hedder Kim Howard Johnson og har arbejdet sammen med
John Cleese siden 70erne. På hans CV står bl. a. 18 roller i Monty
Python-filmen Life of Brian og rollen som pantomimegås i Monty
Python Live at the Hollywood Bowl, samt en række Monty Python-bogudgivelser. Han har endvidere længe haft kontakt til Mike
Carlin, der i mange år har været redaktør på DC Comics. Carlin
henvendte sig for 15 år siden til Johnson for at høre, om ikke et
af Python-medlemmerne kunne tænke sig at skrive en
Supermanhistorie, og nu halvandet årti senere, har John Cleese tagt
udfordringen op.
Det
bliver rent faktisk ikke første gang, John Cleese arbejder med
tegneserier - i 70erne optrådte han bl. a. i nogle af Terry
Gilliams fumetti (foto-tegneserier) og Superman har han jo
rent faktisk spillet i en sketch i Monty Python's Flying Circus...
|
|
[15/11/2002]
|

|
|

|
|
|

|