tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

EJER JOE SIMON CAPTAIN AMERICA?

Golden-Age (med-)skaberen af Captain America har netop fået lov til at appellere sin ophavsretssag mod Marvel Comics

Af Matthias Wivel

Joe Simon, der i 1941, sammen med Jack Kirby, stod bag Timely-udgivelsen Captain America Comics #1 (for mere om dette samarbejde, se Rackham #5) er i øjeblikket involveret i en retssag mod sin udgiver, der i dag hedder Marvel Comics, om ophavsretten til kaptajnen. Han har netop fået lov til at appellere den sag, der sidste år tilkendte Marvel ophavsretten til figuren.

 

Simon påstår, at han ene mand skabte figuren Captain America og at Kirby, der ellers traditionelt bliver opfattet som medskaber, først senere blev koblet på figuren og at Simon først derefter tilbød Timely Comics at udgive en serie med figuren. Da Kirby ikke længere er i live, er der ikke nogen til at modsige denne mildt sagt tvivlsomme påstand og Simon, der i dag er 87, forsøger nu at opnå retten til sin figur. Dette kan han, fordi Amerikansk ophavsretslov i 1976 fik tilføjet detaljerede regler for freelancearbejde, der muliggjorde, at folk som han kunne afprøve deres sager 56 år efter skabelsen af det oprindelige koncept, med et plus/minus-vindue på to år. Simon anlagde sin sag i 1999.

 

Sagen kompliceres yderligere af, at Simon allerede en gang, 1966-69, har prøvet at vriste rettighederne fra Marvel. Dengang tabte han og underskrev et dokument på det, men lovændringen i 1976 anullerer, i følge hans advokat, den sag og giver ham mulighed for at prøve igen. Den nyligt afgjorte appelsag forkaster dokumentet fra afgørelsen i 1969. Marvel har, som altid, tænkt sig at forsvare sig med alle midler.

 

Simon er ikke den eneste, der har forsøgt sig med 56-årsreglen - sidste år måtte Mart Nodell opgive en sag mod DC Comics, for hvem han tilbage i 40erne havde skabt den oprindelige Green Lantern, og de seneste årtier har i det hele taget været præget af sager, hvor serieskabere - deriblandt Jerry Siegel & Joe Shuster & Simons tidligere partner Jack Kirby - fra den såkaldte 'Golden Age' i 40erne har forsøgt at opnå kompensation for de figurer, de på uklart grundlag angiveligt skabte som freelancere for diverse forlag.

[15/11/2002]



 


Detalje fra Simons og Kirbys forside til Captain America Comics #1 (1941).

 

Læs også:

Nyhed: Stan Lee sagsøger Marvel

 

Links:

Afgørelsen i PDF-format

Mere: law.com

Om Simons sag i forhold til Copyrightlovgivningen: simoncomics.com

Mere: Newsarama
Mere: Pulse News

simonandkirby.com

 

rackham.dks forum

 
tilbage til Nyhedsarkiv 2001-2002


© 2002 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2002 the respective artists and authors. All rights reserved.