|
I
morgen, d. 5 november, er det 25 år siden den franske
tegneserieforfatter og humorist, René Goscinny, der i samarbejde
med en række af tidens bedste tegnere - hhv. Uderzo, Morris, Tabary
og Sempé - berigede os med serier som Astérix, Lucky Luke,
Iznogoud og de illustrerede bøger om Le petit Nicholas. I
den anledning har Uderzo foranstaltet en speciel luksusudgave af det
sidste Astérix-album, Goscinny skrev til ham, Astérix
chez les belges (da. Styrkeprøven). Uderzo sagde ved
pressekonferencen i dag: "Da René døde, den 5 november
1977, mistede jeg ikke blot min forfatter: han var som en bror for
mig", og videre: "Smerten ved det tab er ikke
blevet mindre med årene."
Præcis
dét album er for Uderzo forbundet med særligt smertefulde minder.
Han forklarede i dag, at Goscinny kort før sin død ragede uklar
med forlaget Dargaud over en kontrakt på det seneste Lucky Luke-album,
som tegneren Morris - direkte mod hans vilje - færdiggjorde
til udgivelse. Goscinny bad derfor Uderzo om at stoppe arbejdet på Astérix
chez les belges, som var næsten færdigt, men døde kort
efter. Uderzo, der havde tænkt sig at efterkomme sin vens ønske,
blev derefter af forlaget tvunget til at færdiggøre albummet. Han
sagde derfor i dag, at detglæder ham at selv at kunne udgive det
som en hyldest til sin afdøde ven.
Overskuddet
af salget af de 2500 eksemplarer af albummet går, efter Goscinnys
datter Annes ønske, til den jødiske humanitære organisation Ohr
Hanna, i anerkendelsen af forfatterens jødiske rødder.
Udover
Astérix-albummet, markeres dagen ved udgivelsen af L'album
Goscinny, der præsenterer en række aldrig før
udgivne tekster af mesteren.
|
|
[04/11/2002]
|

|
|

|
|
|
Hyldesttegning
af Uderzo.
|