|
I
den seneste tid har der i medierne (særligt Politiken og Urban)
været en del omtale af et EU-direktiv, der hvis det godkendes af
folketinget, muligvis vil gøre såkaldt parallelimport af
kulturprodukter ulovlig. Fokus har i medierne primært været på
konsekvenserne for små, specialiserede musik- og filmforhandlere,
men også bog- og tegneseriehandlere vil blive ramt af direktivet,
hvis det implementeres. Sagen er imidlertid mere kompliceret end den
ser ud til og strækker sig helt tilbage til begyndelsen af 90erne.
I det følgende bringes en kort introduktion til problematikken.
Selve
direktivet er det såkaldte Infosoc-direktiv, som blev vedtaget 22.
maj 2001 af EU-kommissionen og godkendt med en række småændringer
af Parlamentet. I følge Hans Kristian Pedersen fra den københavnske
filmforhandler Laserdisken, som har fulgt sagen siden starten og har
udfærdiget en grundig
gennemgang af sagen på sit site, er det disse ændringer,
hvis formål primært var af præciserende art, der – fordi de
havde den modsatte virkning – er roden til misèren.
Infosoc-direktivet
udspringer af låne-/lejedirektivet fra 1992, hvis hensigt var at
forhindre salget af piratkopier af kulturprodukter som film og musik
i EU. Bestemmelsen lyder således: "I fællesskabet vil vi
kun tillade viderespredning af eksemplarer, der er bragt på
markedet med rettighedshaverens samtykke. Vi tillægger sådanne
spredningsrettigheder til kunstnere og producenter." Dette
vil sige, at piratkopier, selvom de er fremstillet i et land, hvor
kopiering ikke er forbudt, er forbudte at handle med i EU. Kun med
rettighedshaverens samtykke – som det f . eks. er tilfældet med
en officiel CD- eller DVDudgivelse - kan et givent kulturprodukt
bringes lovligt i handel.
Infosoc-direktivet
stammer fra 1988 og har til formål at forhindre salg og distribution
af piratkopier i EU, men det er formuleret på en måde, så parallelimporten
fra et tredjeland til EU – altså den der foretages via en mellemhandler,
f .eks. en pladehandler, der specialiserer sig i hip hop eller
house – ulovliggøres. Den centrale formulering er at finde i direktivets
Artikel 4, Stk. 2:
"Spredningsretten
udtømmes ikke i Fællesskabet for så vidt angår originalværker
eller eksemplarer heraf, medmindre første salg eller anden overdragelse
af ejendomsret i fællesskabet af den pågældende genstand foretages
af rettighedshaveren eller med dennes samtykke."
Denne
formulering ligger meget tæt på en lignende formulering i låne-/lejedirektivet
fra 1992, der havde til formål at sikre sikre fri spredning af f.
eks. videofilm indenfor Fællesskabet, under den forudsætning, at
rettighedshaveren havde givet samtykke til udgivelsen. Det var denne
formulering, der, i følge Hans Kristian Pedersen, rummede en uklar
formulering. Hans teori er endvidere, at lobbyister har brugt denne
til at påvirke de embedsmænd, der har formuleret den ovenstående
passage i Infosoc-direktivet, således at de selskaber, de repræsenterer
sikres noget, der ligner monopol på salg af film, musik, mv. i EU.
Kulturministeren
skriver sin skriftlige fremsættelse af det lovforslag,
hvori Infosoc-direktivet indgår at:
"Harmoniseringen
af retten til kopiering og retten til overføring, herunder udsendelse
i radio og fjernsyn og tilrådighedsstillelse on demand, nødvendiggør
i hovedsagen kun tekniske ændringer i ophavsretsloven. For så
vidt angår spredningsretten er vi derimod tvunget til at forlade
princippet om international konsumption og i stedet indføre en
regel om regional konsumption. Det betyder i praksis, at det ikke
længere vil være
lovligt at parallel- eller specialimportere eksempelvis bøger
og plader fra lande
uden for EØS med henblik på salg i Danmark uden rettighedshaverens
samtykke."
Konsekvensen
af lovforslaget, hvis det vedtages, bliver således, at en parallelimportør
først skal indhente tilladelse fra indehaveren af rettighederne,
før et givent produkt kan importeres, hvilket sandsynligvis vil
betyde, at udbuddet af film, musik, bøger og tegneserier, mm.
begrænses drastisk.
I
følge Hans Kristian Pedersen er der
imidlertid i Infosoc-direktivet, der jo handler om salg af
piratkopier, ingen begrundelse for, hvorfor det skal være forbudt
at importere kulturgoder fra lande udenfor EU. Kulturministeren
foretager således en tendentiøs fortolkning af Artikel 4, Stk. 2,
som ikke blot aldrig har været tilsigtet og ikke er blevet
foretaget i andre EU-lande, men som er i direkte modstrid mod EUs
erklærede formål om at fremme frihandel og oven i købet er i
strid med selve EF-traktaten, fordi den omgår dens principper om en
klar begrundelse for enhver formålsbestemt fortolkning og fordi den
er i strid med EF-rettens konkurrenceregler.
Denne
situation er i følge Hans Kristian Pedersen opstået, fordi embedsmænd
bevidst eller udbevidst har gået lobbyisternes ærinde
– noget, der med ting som Kulturministeriets forbud mod
udlejning af importerede videofilm i 1989, uden det havde været til
høring i folketinget in mente, bestemt er præcedens for. Denne
teori understøttes, hvis man ser på det, der meget vel kan blive
konsekvenseen af forslaget og hvem dette gavner: udvalget af bøger,
film, musik, tegneserier, mm. begrænses og sælges til overpriser,
fordi nogle få selskaber opnår de facto monopol på salget af de
givne produkter.
Hvilke
konsekvenser vil alt dette få for det danske tegneseriemarked?
Umiddelbart lader det ikke til at komme til at påvirke det relativt
lille og – set i sammenhæng med eksempelvis musik- og film- og
videobranchen – mindre lukrative marked for udelandske, læs:
amerikanske, tegneserier. I følge Rolf Bülow fra Fantask, er der,
selvom forslaget er bedrøveligt, ingen grund til for alvor at male
Fanden på væggen:
"Ført
ud i det groteske skal vi have rettighedsindehaverens tilladelse
til import af varer udenfor EU. Det ville i praksis gøre det umuligt
at importere blade fra småforlag på grund af alt bøvlet det ville
medføre. I praksis regner jeg med, at der kun kan blive ballade,
hvis der er en dansk rettighedsindehaver, d.v.s. en eneimportør
eller - måske - en dansk udgiver."
"Jeg
regner dog ikke med, at f.eks Serieforlaget har noget imod at
vi importerer amerikanske Spider-Man.
Så jeg regner ikke med, at vi vil få problemer med tegneserie-
og bogimport. M.h.t. DVD'er, så
er der ingen dansk eneimportør eller udgiver af de anime
DVD'er vi fører, så jeg tror heller ikke, at vi får problemer
der."
Forslaget
skal være færdigbehandlet i Kulturministeriet inden d. 22
december. Sagen
kan følges på Folketingets
hjemmeside - søg på 'Infosoc'.
|
|
[21/10/2002]
|
|
|
|
|
|
|
