|

I tirsdags faldt der afgørelse i den bredt publicerede sag, Tintins
danske oversætter, Jørgen Sonnergaard i løbet af det seneste års
tid har ført mod seriens nuværende udgiver, Carlsen. Sonnergaard
mente, at han på grund af seriens store succes i Danmark havde krav
på mere end de 10 kr. pr. side, han som oversætter af de 23 albums
mellem 1960-1976 blev honoreret med. Han krævede derfor en
efterbetaling på 250.000 kr. af de angiveligt 15 mio. forlaget har
tjent på serien siden dens introduktion i landet. Carlsen mente, at
han havde fået den betaling han havde krav på og at den stemte
favorabelt overens med oversætterlønningerne i perioden. De kunne
endvidere henvise til, at Sonnergaard i 1975 overfor forlaget havde
bekræftet, at han havde modtaget de penge, der tilkom ham og at han
havde givet forlaget ret til videre optryk, uden der skulle tilkomme
ham royalties. Hvor
mediedækningen af sagen i overvejende grad har været Sonnergaard
venligt stemt, har holdningen ikke bare i forlagsbranchen, men også
blandt danske oversættere været mere lunken. I følge seriejournalen.dk,
har man været bange for, at sagen ville skabe kaos på bogmarkedet
pga. de mange krav om efterbetaling, der ville komme, såvel som en
kedelig præcedens, der ville gøre forlagene mere tilbageholdende
med at hyre freelanceoversættere i fremtiden.
|
|
[08/10/2002]
|

|
|

|
|
|

De bandeord, Sonnergaard blev kendt for sin fordanskning af. Her i
original.
|