|
I dag, mandag d. 7 oktober, åbnede USAs højesteret sit nye
år. En lang række juridiske spørgsmål af stor betydning – bl.
a. aspekter af den nye terrorlovgivning - for det amerikanske
samfund afventer nu dens snarlige behandling. Set med
tegneseriebriller, er gennemlysningen af nogle ændringer af den
amerikanske lovgivning om ophavsret fra 1998 – den såkaldte
”Sonny Bono Act” – den mest interessante. Denne omfatter
nemlig rettighederne til gamle tegneserie- og tegnefilmsfigurer som
Mickey Mouse, der har rundet de 75 og derfor (måske) nu burde være
hvermandseje.
I
1998 blev ophavsretten i USA forlænget med 25 år – fra 50 til 75
– hvilket bragte den i overensstemmelse med den europæiske
lovgivning. Visse selskaber, deriblandt Disney, fik gennem intenst
lobbyarbejde sikret sig deres ophavsret i yderligere 20 år, hvilket
f. eks. Betyder, at Mickey Mouse foreløbig ejes af Disney indtil
han fylder 95.
Kritikere
af denne lovgivning har nu rejst sagen i højesteret, fordi de mener
at den bryder med den amerikanske grundlov og konkluderer – fordi
forlængelsen fra 1998 er den 11 af slagsen indenfor de sidste 40 år
– at de indflydelsesrige rettighedshavere i praksis har noget, der
ligner permanent monopol på deres materiale. Et andet argument for
frigivelsen af ophavsretten er, at kun 2% af det materiale, der
beskyttes af lovgivningen fra 1998 stadig giver rettighedshaverne en
fortjeneste, mens det hele er utilgængeligt for offentligheden.
Det
lader nu til, at sagen kan føre til en revision ikke bare af
forlængelsen fra 1998, men også den mere vidtgående ditto fra
1976, som er grundlaget for senere ophavsrestlig lovgivning i USA.
Debatten er ganske ophedet - nogle mener at revisioner af en eller,
især, begge lovgivninger ville skabe total kaos og åbne sluserne
for internetpirater, mens andre mere principielt påpeger det
meningsløse i at have en tidsbegrænset ret til ophav, hvis man bar
ekan få den forlænget.
|
|
[07 & 11/10/2002]
|
|
|
|
|
|
Mickey i Steamboat Willie (1928).
|
