|
Det hæderkronede
Mad Magazine var fra slutningen af 50erne og op gennem 60erne
under observation af FBI. Når man tager det ophedede amerikanske
politiske klima i USA i koldkrigsårene i betragtning og dertil lægger
det faktum, at FBI var ledet af en paranoid og forfængelig direktør,
kommer det vel ikke som den store overraskelse, at et ikonoklastisk
blad som Mad kom i problemer.
Første
forseelse var i bladets #37 (1958), der indeholdt et brætspil ved
navn ”Draft Dodger”, hvor vinderen af spillet fik instrukser om
at sende et personligt brev til J. Edgar Hoover, om at han eller hun
nu var ”Officiel værnepligtsflygtning” og derfor gerne ville
udbede sig sit officielle certifikat fra myndighederne. Udgiverne af
Mad, Bill Gaines, og chefredaktøren, Al Feldstein, havde ikke i
deres vildeste fantasi forestillet sig, at læserne rent faktisk
ville tage dette alvorligt og gøre som der stod – det var jo en
åbenlys satire – men ikke desto mindre modtog Hoover en ganske pæn
bunke breve fra ”Officielle værnepligtsflygtninge”, hvilket han
absolut ikke syntes var morsomt.
Kort
efter aflagde to meget alvorlige FBI-agenter EC Comics’ (Mads
udgivere) kontor i New York besøg. De informerede Art Director
John Putnam (Gaines og Feldsten var gået til frokost) om, at Hoover
absolut ikke brød sig om at de havde benyttet hans navn i deres
blad og at de forventede en officiel undskyldning, samt en
forsikring om at slige sager ikke ville gentage sig i fremtiden fra
udgiver Gaines. Da Gaines og Feldstein hørte dette, kunne læse
mellem linierne og derfor forstod, at det ikke så meget var frygten
for at læserne ville unddrage sig værnepligten, men FBIs direktørs
utilfredshed med at blive udstillet i deres blad, knækkede de, ifølge
Feldstein,
sammen af grin.
Ikke
dermed sagt, at de ikke blev forskrækkede (og med god grund,
fristes man med FBIs historie in mente til at tilføje) og Gaines
sendte derfor et diplomatisk undskyldningsbrev til FBI, hvor han i
tvetydige vendinger lovede, at de ikke længere ville genere Hoover.
Dette
gjorde de imidlertid igen to år senere, i #53 (1960), hvor de tog
pis på Hoover med en ”reklame” for ”J. Edgar Hoover
Tonic”, samt en serie, hvor han – under navnet J. Edgar
Electrolux” optrådte i lidet flatterende form. FBI reagerede ikke
direkte på dette, men deres nu offentliggjorte filer, som Mad-fans
på hjemmesiden www.collectmad.com
har kigget i gennem viser, at bladet bestemt var under observation,
under mistanke for kommunistisk og samfundundergravende virksomhed!
I
#63 (1961) var den gal (pun utilsigtet!) igen. I bladet var der en
artikel ved navn "Mad's Modernized Elementary School
Textbooks", hvori der bl. a. var trykt et brev, læserne kunne
klippe ud og bruge til at presse penge af folk, hvilket der (selvfølgelig!)
igen var nogle læsere – nogle unge knøse fra Seattle - der tog
alvorligt! Denne gang nåede sagen helt til Attorney General Robert
F. Kennedys kontor og kort efter blev EC igen besøgt af et sæt
FBI-folk, som afhørte Feldstein, der forsøgte at forsvare sig mod
det absurde føderale angreb med den absurde påstand, at Mad
kun var tiltænkt ældre, oplyste læsere og at de derfor ikke havde
tænkt på, at det kunne påvirke unge, ubefæstede ditto!
I
1967 kom bladet igen i problemer, men denne gang var det The US
Treasury Department, der besøgte Gaines og Feldstein. Dette gjorde
de fordi der i bladet havde været trykt en Bob Clarke-tegnet
3-dollar seddel (disse findes ikke i virkeligheden) med Mads
maskotfigur, Alfred E. Neuman, på. Denne seddel var åbenbart, med
succes, blevet brugt i en vekselmaskine i Las Vegas. Treasuryfolkene
forstod, efter Fedlstein havde forsøgt at forklare, at det hele var
en joke og at intet tænkende menneske kunne tage fejl af
Mad-sedlernes falskhed, situationen og nøjedes med at udbede sig
orignaltegningerne til sedlen, som Feldstein villigt (og med et smil
på læberne, kan man tænke sig...) afleverede.
Mad
blev
endvidere i disse år gentagne gange angrebet for at være
kommunistisk af den højreorienterede presse, fordi det ind i
mellem trykte samfundskritiske og –satiriske serier.
|
|
[06/10/2002]
|
|
|
|
|
|
"Hoover Tonic"-reklamen.
Brev
til Hoover fra FBI-sekretær, 25. april 1961.
|
