|
Undergroundveteranen
Kim Deitch besøgte i aftes The West Side YMCAs auditorium i New
York, hvor han holdt en uformel og hyggelig præsentation af sit liv
og sit arbejde med animation og tegneserier.
Han
lagde ud med at fortælle om sit liv som ’Animation brat’. Som søn
af animatorien Gene Deitch havde han fra barnsben et nært forhold
og kærlighed til animationsfilmen og det at tegne. Han tegnede selv
fra de helt tidlige år og begyndte i sin ungdom at eksperimentere
med animation, men det blev aldrig til en egentlig karriere for ham.
Hans far fortalte ham nøgternt, at hans tegninger ikke var gode
nok: ”Da jeg var på din alder kunne jeg tegne røven ud af
buskerne på dig!” var ordene, hvormed den unge Deitch blev mødt.
Han besluttede sig derfor for at tegne tegneserier i stedet –
seriebranchen var i begyndelsem af 60erne langt mere interessant end
den stagnerende animationsbranche, hvor man var tvunget til at
arbejde for ’The Man’, som hippiesympatisøren Deitch selv
beskrev det. Marvel Comics var i disse år en stor indflydelse med
serieskabere som Jack Kirby, Steve Ditko og Deitchs personlige
favorit, Bill Everett. Derudover begyndte undergroundserierne at
dukke op og Deitch blev på baggrund af det hurtigt bidt af mediet
og dets muligheder.
Allerede
tidligt tegnede han serier med tegnefilmsfiguren Waldo The Cat, som
siden er blevet han væsentligste figur og er helt central i hans
hovedværk, ”Mishkin-sagaen.” (udarbejdet i samarbejde
med broderen, Simon Deitch, som også var til stede), der nu er blevet opsamlet
i en flot bog fra Pantheon Books, The Boulevard of Broken Dreams,
hvilket naturligvis var den egentlige årsag til arrangementet.
Serien fortæller primært historien om animatoren Ted Mishkin, hvis
indre dæmoner og kreativitet manifesteres i cartoonkatten
Waldo, som han ser lyslevende foran sig og har lange samtaler med og
i øvrigt animerer for et tegnefilmsselskab, baseret på 30ernes
Fleischerstudier. Men den er også en generationsfortælling –
den skildrer såvel den amerikanske animationsbranches begyndelse og
udvikling op til nu, samtidig med at den beskriver Mishkinfamiliens
videre færd og hvorledes Waldo fortsat hjemsøger den. En visuelt,
såvel som fortællemæssigt, nærmest hallucinatorisk og meget rørende
tegneserie, der hermed skal anbefales varmt.
Deitch
læste (og sang!) op fra nøglesekvenser i serien, mens sekvenser
fra den blev vist som lysbilleder, han viste en 16mm han
i 1960
havde lavet
sammen med Ted Eastman, Dial M for Monster, hvori både Stalin, Atombomben og
en stop-motion tyrannosaurus optrådte i selskab med bl. a. en ung Simon
Deitch i bedste Ed Wood-stil. Derudover viste han en række
klassiske animationsfilm som Winsor McKays Gertie the Dinosaur,
et par klassike Felix the Cat-episoder, samt en anonymt
produceret pornotegnefilm fra 20erne, som bl. a. Walter Lantz (ham,
der opfandt Søren Spætte) og Krazy Kat-studierne havde været med
til at producere. Et eksempel på løjerne var en sekvens, hvor
Ignatz bagpuler Krazy og pludselig forsvinder ind i de indre
regioner, hvorefter mellemtitlen ”The Morale: Beware of
Man-Holes!” indsættes... ’nuff said!
Det var mildest talt en
oplevelse af de sjældne!
|
|
[18/09/2002]
|
|
|
|
|
|
Typisk Mishkin-sekvens.
|
