|
Den svenske tegneserieekspert
Fredrik Strömberg fremlægger i sin bog Serienegeren
- Fordomme fortalt i billeder (2001, udgivet i Danmark sidste
år) godt 100 års tegneseriehistorie set i forhold
til hvordan mennesker af afrikansk herkomst er blevet fremstillet
i tegneserien i såvel USA som Europa. Bogen spænder
vidt i sin tegneseriehistoriske overflyvning - linierne går
fx. fra Winsor McKays vidunderlige art nouveau-fantasier i Little
Nemo in Slumberland (1905-1927), over Tintin i Congo (1930-31),
til nutidige, nuancerede værker som Ho Che Andersons Martin
Luther King-biografi King (1993 & 2003) og Aaron McGruders
kontroversielle, aktivistiske og særdeles populære
avisstribe The Boondocks (påbegyndt 1999). Grundstammen
bliver derved en kronologisk ordnet række enkeltbilleder
fra alskens tegneserier, hver ledsaget af en kort, forklarende
tekst. Hensigten er at belyse udviklingen i opfattelsen af afrikanere
og folk af afrikansk afstamning i Vesten i løbet af det
20. århundrede på basis af en grundidé om at
tegneserien, fordi den traditionelt har benyttet sig af et usædvanligt
klart, arketypisk udtryk, er et særdeles stærkt populærkulturelt
kondensat af de strømninger, der rører sig i vores
samfund.
Bogen arbejder således prisværdigt ud fra en stærk
og samtidig underbelyst præmis og gør det både
pædagogisk, sobert og velskrevet. Desværre præges
den af et grundlæggende metodisk problem, der underminerer
dens autoritet - det at den er bygget op om den skematiske og
firkantede "os-og-dem"-modsætning, der har karakteriseret
Vestens holdning til andre kulturer siden tidernes morgen. Ved
at undlade at problematisere denne ødelæggende og
forsimplende opdeling mellem 'sort' og 'hvidt' og blot levere
en et passivt voyeuristisk syn på "De Fremmede",
forsømmer bogen sin velmente ambition om at være
et konstruktivt bidrag til bekæmpelsen af stereotyper og
racisme.
At Strömberg i flæng og ukritisk benytter betegnelser
som "neger" og "farvet" hjælper ikke
hans forehavende, og at han tilmed forsømmer sit primære
kildemateriale, tegneseriernes egenart ved at bringe enkeltbilleder
i stedet for sekvenser, som jo er mediets grundform, gør
kun præsentationen mere tvivlsom. Han er endda, som det
fremgår af forordet, bevidst om flere af disse mangler:
enkeltbillederne bortforklares som et æstetisk valg, mens
brugen af de problematiske termer uden videre kritisk stillingtagen
begrundes med, at man "bør beholde dem som betegnelser,
når man vil undersøge det (oftest) fordomsfulde billede
af farvede mennesker, som gennem årene er blevet givet i
tegneserier." Men selvom bevidstheden om betegnelsernes
betændte karakter er til stede, bidrager brugen af dem altså
til den centrale, og af Strömberg uerkendte modsætning,
der gør bogen så problematisk. Et forhold der i en
nøddeskal understreger dette er hans undvigende overvejelser
over vanskelighederne i som "ikke-farvet" at skrive
om fordomme og racisme, der afrundes af følgende formulering:
"… der er måske behov for nogle, som anskuer
problemet udefra, hvad ved jeg?"
Bogen er et stykke let populærvidenskab og giver sig ikke
ud for at være andet, men plages altså desværre
af et grundproblem, der undergraver dens forehavende. For den
kritiske læser er den en glimrende introduktion til området
- Strömberg er en sober og velovervejet tegneserieskribent
og kender sin tegneseriehistorie som få andre - men som
konstruktivt indlæg i debatten er den regressiv, og som
bidrag til nedbrydelsen af fordomme frygter jeg den er for selvmodsigende
til at udfylde sin rolle.
Fredrik Strömberg (2003). Serienegeren - Fordomme
fortalt i billeder. Oversat og suppleret af Benni Bødker.
176 sider, S/H. København: Mellemfolkeligt Samvirke,
176 sider, Kr. 128,00
|
|
[februar 2004,
oprindeligt trykt i Djembe
48, april-juni 2004]
|
|
|
| |
|
Ærkeeksemplet på den kolonialistiske tegneserie -Hergés
Tintin i Congo (1930-31).
I
en af de morsomste Basserne-striber i mands minde (5. oktober
1971) introducerer Mort Walker Løjtnant Flap.
Fra
en Boondocks-stribe af Aaron McGruder.
|
