On the Drawings of Lorenzo Lotto

Lorenzo Lotto, Portrait of a man, probably 1540s, black chalk, 250 x 186 mm. Florence, Gallerie degli Uffizi

As you may remember I was involved in organising an exhibition on the portraits of renaissance artist Lorenzo Lotto back in 2018-19 with my colleagues Miguel Falomi­r and Enrico Maria Dal Pozzolo. It was shown at the Museo del Prado in Madrid and the National Gallery in London. An international conference was held at the Prado in 2018 and I presented there a paper on Lotto’s drawings. It has now been published by the Prado as part of the conference proceedings.

I’m thrilled to see it in print, even if I’m even less certain of the observations I make in it than I was when I was writing it. Very few sheets from Lotto’s hand survive, even if he must have been a prolific draughtsman — and clearly was a great one — so it is extremely hard to establish a reliable corpus of drawings securely attributable to him. Uncertainty has been a constant in scholarship on the subject and my article is no exception. Still, I hope it will prove useful, if nothing else as a summary of where we are on the subject, and also as a case study in the challenges and usefulness of connoisseurship. Do check it out.

Radio Rackham: Sommerlæsning


Det er vaaarmt, forskrækkende varmt. På Radioen bringer vi dertil lidt eskapisme og anbefalinger en række tegneserier til læsning over ferien. Vi har inviteret en håndfuld venner af podden — Johan F. Krarup, Karoline Stjernfelt, Benni Bødker, Thit Bitsch — til at supplere os og afslutter med en diskussion med Ida Dybdal af Julie Doucets nye, længe ventede tilbagevenden til tegneserierne, Time Zone J, som opfølger på vores tidligere afsnit om hende. Lyt her og læs mere på Nummer9.

Radio Rackham: Festivaler og frivillighed

I denne sommerepisode af Radio Rackham snakker vi med Mads Bluhm, Anthony Vernière og Arni Beck Gunnarsson om tegneseriefestivaler og frivillighedskulturens velsignelser og faldgruber. Vi kommer ind bag kulisserne hos Copenhagen Comics, Art Bubble, Copenhell Con, Pingprisen og Bogforum Comics. Det er en lytter, den her! Læs mere på Nummer9.

Hinterhof i Information


I ugens bogtillæg til Information, der kommer på tryk fredag, kan man læse min anmeldelse af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommers Hinterhof – mit liv som dominatrix. Det er en dokumentarisk tegneserie, udformet som enetale fra Dasa Hink, der arbejder som sexarbejder i Berlin.

Rakhmanko har redigeret i hendes beskrivelser af liv og erfaringer mens Sommer har tilføjet det hele en tableau-agtig, poetisk billeside. Det er et vellykket og meget varmt portræt og samtidig er kærkomment indlæg i debatten om sexarbejde. Men også et arbejde med visse begrænsninger. Hermed to uddrag om Sommers billedside:

Sommer ved, at det ikke går an blot at illustrere det fortalte, så i Hinterhof benytter han sig af tematiske eller poetiske samstillinger, som understreger den kreativitet, der er så central for Hink, og så det menneskelige nærvær, hun sætter så højt: ligesom med den klient, der er meget optaget af ekstreme kidnapningsscenarier, men som hun finder ind til ved simpel, generøs kropskontakt, »nogle gange skal der ikke så meget til for at være effektiv« Sommer visualiserer det i forestillede, meget tætte og derfor næsten abstrakte nærbilleder sat i rødt.

Han tegner løst og suggestivt og lægger douce farver i spektret gråt-lilla-pink i digital imitation af akvarel. Hans distance til stoffet er nærmest blufærdig, hvilket til en vis grad bekræfter Hinks beskrivelse af de sociale normer, der hæmmer vores seksuelle udfoldelse. En interessant spænding, men også en, der modarbejder budskabet.

Læs anmeldelsen online her (€€) eller køb avisen på fredag.

Radio Rackham: Tegneserieanalyse live fra Copenhagen Comics


I weekenden var der tegneseriefestival i København — Copenhagen Comics var tilbage, post-covid i en lidt skrabet men meget hyggelig udgave. Udover de aktiviteter, vi i Dansk Tegneserieråd organiserede (herunder to paneler i programmet) og udover den genoplivede Pingpris-uddeling, som jeg agerede fødselshjælper for, men som Mads Bluhm og et stærkt hold, han havde sammensat, organiserede, var jeres yndlingsradio naturligvis også på pletten!

Jeg havde sat tegneserieskaberne Mårdøn Smet — bla. Danmarks mest virtuose og reflekterede — og Karoline Stjernfelt, der aftenen forinden havde vundet Pingprisen for Bedste dansk tegneserie, og derfor dukkede bagstiv op, samt tegneseriekritiker og tidligere Ping-høvding Ida Dybdal i stævne til en omgang tegneserieanalyse. Konceptet, som jeg har opdyrket det gennem årene på netop Copenhagen Comics (og før det Komiks.dk) består I at jeg viser panelet eksempler fra et udvalg vidt forskellige tegneserier (og nogle gange andre ting) og beder dem om at snakke om dem. Det kan tage samtalen i alle mulige retninger og det kan være svært at forudse hvor sammenhængende eller interessant det bliver, men jeg synes som regel det og fordrer spændende samtale og fører til fine øjeblikke. Frederik var der med grejet og Thomas leverede Radio Rackham-kopper til panelet og ydede generel moralsk support. Vi savnede Henry!

Således også denne gang, hvor vi bånde seancen (efter lidt knas i starten) og nu har lagt den op som podcast i vores program for at højne samtalen om tegneserier i det danske. Hermed:

The Constant Garage


The following essay was originally written for, and published in, The Comics Journal #300 in 2009, as a special instalment of my Euro-Comics column “Continental Drift”; it was subsequently published on TCJ.com, but on a particular iteration of that website which is no longer online. I therefore now reprint it here in minimally edited form, on the occasion of our recent episode of Radio Rackham on Moebius’ Hermetic Garage.

Spanning more or less exactly the life of the Journal, Moebius’ greatest invention, the Hermetic Garage, has been a constant in his creative life. A set of concepts to which he has returned intermittently through his career and which has found new life in his most recent book—an exhilarating return to form.

Quai d’Orsay i Informeren


Så er min anmeldelse af Abel Lanzac (alias Antonin Baudry) og Christophe Blains nøgleromantiske komedie Javel, Hr udenrigsminister, eller som den hedder på originalsproget, Quai d’Orsay, offentliggjort i Information. Hermed et uddrag med fejl rettet:

Javel, hr. udenrigsminister er således en nøgleroman, der løfter sløret for den hektiske hverdag i og omkring Quai d’Orsay i Paris, hvor det franske udenrigsministerium holder til, samt blandt andet Kreml og selvfølgelig FN-bygningen i New York. Baudrys stand-in er en mandlig udgave af den klassisk franske ingenue, med permanente skægstubbe og ustrøget skjorte, og en gnistrende smuk kæreste hjemme i sengen, som langsomt, men også meget stille, glider ud af hans liv. Selvromantiseringen er mistænkelig.

Læs anmeldelsen her, hvis du har abonnement. Hvis ikke, er der min kritik af serien for The Comics Journal fra dengang den vandt prisen for Bedste tegneserie i Angoulême eller vores nylige anmeldelse af tegneserien i Radio Rackham.. Javel, Hr udenrigsminister er udgivet på dansk af Forlaget Fahrenheit.

Radio Rackham: Den hermetiske garage


Den her har vi længe taget tilløb til, for det er virkelig en af de store: Moebius Major Fatal, eller Jerry Cornelius’ Hermetiske Garagge, eller slet og ret ‘Garagen’. Vi fik endelig indspillet på et tidspunkt hvor vi kort var i samme tid og på samme sted og her er vores tanker i al deres rodede vælde. Vendingerne ‘fuuuuck’ og ‘groteskt fedt’ bliver brugt lidt oftere end normalt… Lyt!

Aretino in Print Quarterly


In the latest issue of Print Quarterly, vol. 39, no. 1, I review three publications — an exhibition catalogue from the Uffizi and two scholarly anthologies — around the Venetian writer, polemicist and literary activist Pietro Aretino (1492-1556), with a specific view to their treatment of Aretino’s relationship with prints and printmaking.

Aretino was involved in printmaking throughout his career, employing it as a way of self-promotion but also encouraging creative engagement in the medium on the part of his friends, not least Titian. In the review, I reattribute the design of an engraved portrait of Aretino of around 1534 by Jacopo Caraglio, and a woodcut frontispiece based on the same model, to Titian. Consult the issue at your local art library!

Publications reviewed: Anne Bisceglia, Matteo Ceriana and Paolo Procaccioli, eds., Pietro Aretino a l’arte nel Rinascimento, exh. cat. Florence, Uffizi, Florence 2019; Anne Bisceglia, Matteo Ceriana and Paolo Procaccioli, eds., “Pietro Pictore Aretino”: Una parola complice per l’arte del Rinascimento, Venice 2019; and Anne Bisceglia, Matteo Ceriana and Paolo Procaccioli, eds., Inchiostro per colore: arte e artisti in Pietro Aretino, Rome 2019.