Leonardo, Giorgione, Titian

Leonardo da Vinci, Portrait of a woman (“La belle ferronière”), Paris, Louvre

The latest volume of the excellent journal Artibus et Historiae includes an extended article by yours truly on Leonardo da Vinci’s significance for the art of Giorgione and Titian. And much-debated, but still vaguely defined topic in connection with Giorgione and, by contrast, little-discussed in relation to Titian, I think Leonardo’s art is a particularly rich key to understanding aspects of both artist’s creativity.

The article has a rather long and slightly tedious history. It started life as a paper given at a conference on the significance of Florentine art in other parts of Italy held in Lausanne in 2012, organised by my friend Chris Fischer and professor of art history in that city Nicholas Bock. It was originally written out to be published in a proceedings that never happened and then say in my virtual desk drawer for years, out of sight, but never entirely out of mind, as I updated it with new literature and thoughts occasionally as it came to me. The lockdown period came and seemed like an opportune moment to extract it, dust it off and submit it.

So, it is not exactly my scholarship of ten years ago preserved in amber, but something like that. Not everything in it reflects my thinking today, but I found it sufficiently worthwhile as is not to attempt a thorough rewrite. It was, from the beginning, much influenced by my teacher at Columbia University 2002-4, David Rosand, who sadly passed away in 2014. It is therefore dedicated to his memory.

Find it in Artibus no. 84 (2021), pp. 115-47.

Giorgione, Portrait of a old woman (“La vecchia”), Venice, Accademia

Efter København i Informeren


I dagens udgave af Information kan man læse min anmeldelse af Christian Skovgaards overrumplende tegneserie Efter København, udgivet for nylig af forlaget Forlæns. Hermed et uddrag af anmeldelsen:

…Skovgaards fejende flotte arkitekturvandring gennem den faldne by, fra Vestervold ind over Dronning Louises Bro til Nørreport, Rådhuspladsen og Slotsholmen, efterfulgt af Christianshavn, Islands Brygge og til sidst DR-byen og Ørestad. Han er uddannet grafiker og billedfortæller, men har i mange år arbejdet med arkitektur, blandt andet som modelbygger. Denne baggrund fremstår klart af de skarpt stiliserede gengivelser af byens topografi, gennem hvilke diagonale snit opdeler før og efter katastrofen.

Billederne er tegnet som vektorgrafik og trykt i to pantonefarver, henholdsvis blågrøn og rød samt, når de blandes, en sortviolet tredjefarve. At tegne sådan er afsindigt arbejdskrævende, hvilket forklarer, at bogen har været over ti år undervejs, men det retlinede resultat forløser på bevægende vis Skovgaards kærlighedserklæring til det byggede miljø generelt og København specifikt.

Læs hele anmeldelsen her hvis abo, og lyt til det seneste afsnit af Radio Rackham, om vores sommerlæsning, i hvilket vi også diskuterer bogen.

On the Drawings of Lorenzo Lotto

Lorenzo Lotto, Portrait of a man, probably 1540s, black chalk, 250 x 186 mm. Florence, Gallerie degli Uffizi

As you may remember I was involved in organising an exhibition on the portraits of renaissance artist Lorenzo Lotto back in 2018-19 with my colleagues Miguel Falomi­r and Enrico Maria Dal Pozzolo. It was shown at the Museo del Prado in Madrid and the National Gallery in London. An international conference was held at the Prado in 2018 and I presented there a paper on Lotto’s drawings. It has now been published by the Prado as part of the conference proceedings.

I’m thrilled to see it in print, even if I’m even less certain of the observations I make in it than I was when I was writing it. Very few sheets from Lotto’s hand survive, even if he must have been a prolific draughtsman — and clearly was a great one — so it is extremely hard to establish a reliable corpus of drawings securely attributable to him. Uncertainty has been a constant in scholarship on the subject and my article is no exception. Still, I hope it will prove useful, if nothing else as a summary of where we are on the subject, and also as a case study in the challenges and usefulness of connoisseurship. Do check it out.

Radio Rackham: Sommerlæsning


Det er vaaarmt, forskrækkende varmt. På Radioen bringer vi dertil lidt eskapisme og anbefalinger en række tegneserier til læsning over ferien. Vi har inviteret en håndfuld venner af podden — Johan F. Krarup, Karoline Stjernfelt, Benni Bødker, Thit Bitsch — til at supplere os og afslutter med en diskussion med Ida Dybdal af Julie Doucets nye, længe ventede tilbagevenden til tegneserierne, Time Zone J, som opfølger på vores tidligere afsnit om hende. Lyt her og læs mere på Nummer9.

Radio Rackham: Festivaler og frivillighed

I denne sommerepisode af Radio Rackham snakker vi med Mads Bluhm, Anthony Vernière og Arni Beck Gunnarsson om tegneseriefestivaler og frivillighedskulturens velsignelser og faldgruber. Vi kommer ind bag kulisserne hos Copenhagen Comics, Art Bubble, Copenhell Con, Pingprisen og Bogforum Comics. Det er en lytter, den her! Læs mere på Nummer9.

Hinterhof i Information


I ugens bogtillæg til Information, der kommer på tryk fredag, kan man læse min anmeldelse af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommers Hinterhof – mit liv som dominatrix. Det er en dokumentarisk tegneserie, udformet som enetale fra Dasa Hink, der arbejder som sexarbejder i Berlin.

Rakhmanko har redigeret i hendes beskrivelser af liv og erfaringer mens Sommer har tilføjet det hele en tableau-agtig, poetisk billeside. Det er et vellykket og meget varmt portræt og samtidig er kærkomment indlæg i debatten om sexarbejde. Men også et arbejde med visse begrænsninger. Hermed to uddrag om Sommers billedside:

Sommer ved, at det ikke går an blot at illustrere det fortalte, så i Hinterhof benytter han sig af tematiske eller poetiske samstillinger, som understreger den kreativitet, der er så central for Hink, og så det menneskelige nærvær, hun sætter så højt: ligesom med den klient, der er meget optaget af ekstreme kidnapningsscenarier, men som hun finder ind til ved simpel, generøs kropskontakt, »nogle gange skal der ikke så meget til for at være effektiv« Sommer visualiserer det i forestillede, meget tætte og derfor næsten abstrakte nærbilleder sat i rødt.

Han tegner løst og suggestivt og lægger douce farver i spektret gråt-lilla-pink i digital imitation af akvarel. Hans distance til stoffet er nærmest blufærdig, hvilket til en vis grad bekræfter Hinks beskrivelse af de sociale normer, der hæmmer vores seksuelle udfoldelse. En interessant spænding, men også en, der modarbejder budskabet.

Læs anmeldelsen online her (€€) eller køb avisen på fredag.

Radio Rackham: Tegneserieanalyse live fra Copenhagen Comics


I weekenden var der tegneseriefestival i København — Copenhagen Comics var tilbage, post-covid i en lidt skrabet men meget hyggelig udgave. Udover de aktiviteter, vi i Dansk Tegneserieråd organiserede (herunder to paneler i programmet) og udover den genoplivede Pingpris-uddeling, som jeg agerede fødselshjælper for, men som Mads Bluhm og et stærkt hold, han havde sammensat, organiserede, var jeres yndlingsradio naturligvis også på pletten!

Jeg havde sat tegneserieskaberne Mårdøn Smet — bla. Danmarks mest virtuose og reflekterede — og Karoline Stjernfelt, der aftenen forinden havde vundet Pingprisen for Bedste dansk tegneserie, og derfor dukkede bagstiv op, samt tegneseriekritiker og tidligere Ping-høvding Ida Dybdal i stævne til en omgang tegneserieanalyse. Konceptet, som jeg har opdyrket det gennem årene på netop Copenhagen Comics (og før det Komiks.dk) består I at jeg viser panelet eksempler fra et udvalg vidt forskellige tegneserier (og nogle gange andre ting) og beder dem om at snakke om dem. Det kan tage samtalen i alle mulige retninger og det kan være svært at forudse hvor sammenhængende eller interessant det bliver, men jeg synes som regel det og fordrer spændende samtale og fører til fine øjeblikke. Frederik var der med grejet og Thomas leverede Radio Rackham-kopper til panelet og ydede generel moralsk support. Vi savnede Henry!

Således også denne gang, hvor vi bånde seancen (efter lidt knas i starten) og nu har lagt den op som podcast i vores program for at højne samtalen om tegneserier i det danske. Hermed:

The Constant Garage


The following essay was originally written for, and published in, The Comics Journal #300 in 2009, as a special instalment of my Euro-Comics column “Continental Drift”; it was subsequently published on TCJ.com, but on a particular iteration of that website which is no longer online. I therefore now reprint it here in minimally edited form, on the occasion of our recent episode of Radio Rackham on Moebius’ Hermetic Garage.

Spanning more or less exactly the life of the Journal, Moebius’ greatest invention, the Hermetic Garage, has been a constant in his creative life. A set of concepts to which he has returned intermittently through his career and which has found new life in his most recent book—an exhilarating return to form.

Quai d’Orsay i Informeren


Så er min anmeldelse af Abel Lanzac (alias Antonin Baudry) og Christophe Blains nøgleromantiske komedie Javel, Hr udenrigsminister, eller som den hedder på originalsproget, Quai d’Orsay, offentliggjort i Information. Hermed et uddrag med fejl rettet:

Javel, hr. udenrigsminister er således en nøgleroman, der løfter sløret for den hektiske hverdag i og omkring Quai d’Orsay i Paris, hvor det franske udenrigsministerium holder til, samt blandt andet Kreml og selvfølgelig FN-bygningen i New York. Baudrys stand-in er en mandlig udgave af den klassisk franske ingenue, med permanente skægstubbe og ustrøget skjorte, og en gnistrende smuk kæreste hjemme i sengen, som langsomt, men også meget stille, glider ud af hans liv. Selvromantiseringen er mistænkelig.

Læs anmeldelsen her, hvis du har abonnement. Hvis ikke, er der min kritik af serien for The Comics Journal fra dengang den vandt prisen for Bedste tegneserie i Angoulême eller vores nylige anmeldelse af tegneserien i Radio Rackham.. Javel, Hr udenrigsminister er udgivet på dansk af Forlaget Fahrenheit.