Leonardo i Information


I den forgangne weekends bogtillæg til Information har jeg skrevet en anmeldelse af Taschens nyudgivelse af kunsthistoriker Frank Zöllners monografi og oeuvrekatalog over Leonardo da Vincis malerier fra 2003. Den nye udgave udmærker sig ved et nyt forord, der giver en overflyvning af den bemærkelsesværdige udvikling, der er sket i Leonardo-forskningen siden da, først og fremmest med en grundig gennemgang af Verdens Dyreste Kunstværk (TM), Salvator Mundi (ovenfor), der som bekendt blev solgt på auktion sidste år for $450 millioner og efter sigende snart vil blive udstillet på det nyåbnede Louvre Abu Dhabi.

Grundlæggende er bogudgivelsen en opportunistisk, om end en som altid smukt illustreret, lappeløsning fra Taschens side, men den giver anledning til nogle overvejelser netop over hvor vi er i Leonardo-forskningen, samt nogle tanker om hvorfor Leonardo er verdens mest berømte kunstner. Læs bag paywallen her.

Picasso 1932 i Weekendavisen

Kvinde i rød lænestol, 1932, Paris, Musée Picasso


Ugen går på hæld, men jeg synes alligevel jeg lige ville gøre opmærksom på at seneste udgave af Weekendavisen indeholder min anmeldelse af den fantastiske Picasso-udstilling der lige nu kan ses på Tate Modern i London. Den er tilmed tilgængelig gratis på nettet her (farverne er helt i skoven, desværre). Læs, og se udstillingen hvis du kan!

Ovenfor har jeg reproduceret et af de billeder, jeg beskriver i detaljer og som redaktøren ikke kunne finde plads til. Supplement!

Fiesta i Informeren

Forside til Fiesta nr. 4 af Peter Kielland efter koncept af Mårdøn Smet


On a roll here! Denne gang i Informations bogtillæg er det tegneserieantologien Fiesta-Magasinet, redigeret af Mårdøn Smet, Peter Kielland og Johan F. Krarup, der tages under kritisk behandling af jeres egen. Hvem skulle have troet at et koncept og format, der hørte halvfemsernes undergrund til skulle gå hen og levere noget af det bedste i dansk tegneserie lige nu? Hop over paywallen og læs.

PS — mere om forsiden ovenfor på Peter Kiellands blog.

The Renaissance in Six Pictures

Jan van Eyck, The Arnolfini Portrait, 1434


A bit late here with this, but still thought I’d post it: as part of the BBC Civilisations Festival, which is approaching the end of its run, I wrote this piece on the European Renaissance, in which I try to convey as sense of its meaning and significance through close looking at six pictures from the National Gallery’s collection (the Gallery is a partner in the festival). 200 words each. Not easy, especially considering that, whether you like it or not, any such endeavour will be made in the ghostly shade of Kenneth Clark, whose original 1969 documentary series is still at high watermark in television about art, ideological criticisms be damned. Oh yeah, this all is of course prompted by the current revival of the concept at the BBC with their Civilisations, which so far I’ve found more admirable than inspiring, but still well worth watching for the many insights and the passion of its three hosts and its occasionally inspired editing.

Nina Hemmingsson i Information


Så er jeg her igen. Endnu en tegneserieanmeldelse i Informations bogtillæg. Denne gang omhandler det Nina Hemmingssons Du vil ha’ mig, hendes danske debut her, godt et dusin år efter hun brændte igennem i Sverige. Jeg gør mig lidt tanker om hvorfor det har taget så lang tid, men bruger mere tid på at forsæge at indkredse hendes fandenivoldske humor. Læs her, men der er som sædvanlig paywall.

Fuglemanden, en McGraphic Novel


Så kører det. Denne uge er der i Informations (nydesignede) bogtillæg endnu en af mine tegneserienameldelser, af Sarah Engell og Lillian Brøggers Fuglemanden. Den er er jeg ikke vild med. Hermed et kort uddrag af anmeldelsen:

Tegneserieformen konsoliderer sig for tiden i litteraturverdenen. Etablerede forlag, der mestendels gør sig i bøger uden billeder, har med fremkomsten af den såkaldte ‘graphic novel’ fået færten af en form, som kan noget nyt og andet og samtidig trives i et litterært register. Forfattere, filmfolk, illustratorer og andet godtfolk prøver kræfter med tegninger og talebobler. Resultatet er det fremvoksende fænomen, man kunne kalde en McGraphic Novel.

… nu har ungdomsforfatter Sarah Engell og illustrator Lillian Brøgger : kendte og respekterede skikkelser på deres respektive felter : signeret en vaskeægte tegneserie med titlen Fuglemanden. Den er nærmest indbegrebet af en McGraphic Novel. En tegneserie i bogform, der behandler et ‘alvorligt’ emne og fastholder litterær dekorum. Der er hak i alle de rigtige kasser.

Læs den her, ed abonnement.