Fuglemanden, en McGraphic Novel


Så kører det. Denne uge er der i Informations (nydesignede) bogtillæg endnu en af mine tegneserienameldelser, af Sarah Engell og Lillian Brøggers Fuglemanden. Den er er jeg ikke vild med. Hermed et kort uddrag af anmeldelsen:

Tegneserieformen konsoliderer sig for tiden i litteraturverdenen. Etablerede forlag, der mestendels gør sig i bøger uden billeder, har med fremkomsten af den såkaldte ‘graphic novel’ fået færten af en form, som kan noget nyt og andet og samtidig trives i et litterært register. Forfattere, filmfolk, illustratorer og andet godtfolk prøver kræfter med tegninger og talebobler. Resultatet er det fremvoksende fænomen, man kunne kalde en McGraphic Novel.

… nu har ungdomsforfatter Sarah Engell og illustrator Lillian Brøgger : kendte og respekterede skikkelser på deres respektive felter : signeret en vaskeægte tegneserie med titlen Fuglemanden. Den er nærmest indbegrebet af en McGraphic Novel. En tegneserie i bogform, der behandler et ‘alvorligt’ emne og fastholder litterær dekorum. Der er hak i alle de rigtige kasser.

Læs den her, ed abonnement.

Michelangelo in the Burlington


This month’s issue of The Burlington Magazine (vol. 60, #1378) includes my lengthy review of Michelangelo: Divine Draftsman and Designer, still on for another week at the Metropolitan Museum in New York (until 12 February). Here’s a short, summary excerpt:

A curatorial triumph, with individual exhibits
selected with confidence and intelligence, the exhibition
offers an exceptional opportunity to understand and appreciate
Michelangelo’s art and creative mind at the most intimate level.
However, while this well suits those ready to devote a long
time to it, one wonders whether, for the more casual visitor, so
comprehensive an approach through sheer accumulation might
flatten the impact of individual objects : many of which would
be centrepieces in other displays.

In it, I also discuss the very forceful attribution to Michelangelo that curator Carmen C. Bambach advances for the picture illustrated above, from the Kimbell. Ostensibly Michelangelo’s first painting — executed in when he was a pre-teen or in his early teens — it is a compelling work that could be by him, but about which I am not alone in habouring certain doubts.

Anyway, read the Burlington at your local art library!

CAV

Fra Cavs bidrag til antologien BLÆK som undertegnede redigerede med Thomas Thohauge og Frederik Storm i 2006.


Cav er død. Det er så uendeligt trist. Jeg tror jeg kan sige, at vi var venner, selvom vi ikke sås tit. Vi var i hvert fald gode kolleger en årrække, hvor dansk tegneseriekultur rykkede sig meget. Eller lad mig sige det på denne måde: da jeg for nogle år siden — fordi jeg endnu engang stod foran en flytning til udlandet — på smertelig vis skulle skille mig af med en tredjedel af mine fra barndommen elskede amerikanske tegneserieblade, var der ingen tvivl om hvem der skulle have dem.

Jeg holdt meget af ham, som kollega og menneske. Det var altid en fornøjelse at være sammen med Cav. Han lyste op og gjorde glad, hvor end han gik, men det tyder på at det ikke altid gik den anden vej. Han var tydeligvis også dybt plaget i perioder. Thomas Thorhauge har skrevet en oplysende og gribende nekrolog og jeg har ikke meget konkret at tilføje, men synes alligevel jeg ville dele nogle anekdotiske minder.

Claveloux på Nummer9

Fra mesterværket "La main verte"/"The Green Hand"


På tegneseriesitet Nummer9 har jeg netop brudt med lang tids stener og publiceret en anmeldelse! OK, det er en slags genoptryk af en tekst, jeg skrev til The Comics Journal sidste år, men alligevel — hop over på Nieren og check mit take på den nyligt udkomne amerkanske udgave af Nicole Claveloux’ (og Edith Zhas) fantastiske — på enhver måde — tegneserier fra sidst i halvfjerdserne/begyndelsen af firserne. Nogle af de mest overrumplende og naturligt originale tegneserier, jeg længe har læst.