Radio Rackham: Live tegneserieanalyse 2023


Så er vi tilbage med en omgang tegneserieanalyse, optaget live foran publikum på nys overståede Copenhagen Comics. Denne gang havde vi sat Peter Madsen og Karoline Stjernfelt i stævne og vi fik snakket om Hergés Tintin, Lanzac og Blains Javel, Hr Udenrigmin(i)ster, Bill Sienkiewicz og Martin I Greens Voodoo Child og Tatsuki Fujimotos Chainsaw Man. Desværre nåede vi ikke til Dominique Goblets Faire semblant c’est mentir, som jeg havde valgt. En anden gang!

Radio Rackham: Thomas Thorhauges Mood

Denne gang kigger vi indad! Det startede på Dansk Tegneserieråds generalforsamling for et par uger siden, hvor jeg i sidste øjeblik kontaktede min mangeårige samarbejdspartner Thomas Thorhauge (blandt mange andre steder her i Bunkeren) for at høre, om han kunne komme og fortælle om sine prisbelønnede Mood-tegninger til Politiken, muligvis hans foreløbige hovedværk, og tydeligvis hans mest populært gennemslagskraftige arbejde.

Det gjorde han selvfølgelig og vores gode kollega Felix Rothstein kastede alt hvad han havde i hænderne på hjemmefronten og kom og ledede samtalen kyndigt. Frederik var det også og optog det hele. Meeen, vi snakker jo om en perfektionist her, så Thomas besluttede sig for at genindspille det hele igen i studiet, med Felix i fornem reprise, så vi endte med et mere koncist, skarpere interview. Det ligger nu i Radio Rackhams feed. Lyt til det her, læs mere på Nummer9 og følg Thomas på Instagram!

Radio Rackham: Mainstream-manga

Rackham er nu på anden generation! Ikke et øje er tørt hos os gamle rackhamitter, der nu kan byde Thorhauges søn Andreas velkommen, sammen med kammeraten Jakob “Manga” Karrer til en snak om nogle af de største og bedste shonen-mangaer: Eiichiro Odas One Piece, Hayam Izayamas Attack on Titan og Tatsuki Fujimotos Chainsaw Man. Tegneseriens tilbageværende mainstream er her (og i Korea). Lyt her og læs mere på Nummer9.

Blueberry i Informeren

Ovre hos Information har de nu publiceret min efterhånden mange måneder gamle anmeldelse af bind seks i Cobolt opsamlingsserie af Jean Giraud og Jean-Michel Charliers Blueberry. Det markerer for mange læsere seriens højdepunkt, der hvor Blueberry er på flugt som lovløs, beskylders for mordforsøg på Præsident Grant, kæmper med den iskolde snigmorder Angel Face og søger tilflugt hos en Navajo-stamme, hvor han gennemgår noget der minder om en totemistisk genfødsel. Tilfældigvis sker det samtidig med at Giraud i det virkelige liv fornyede sin kunst under alter-egoet Moebius. Denne dobbeltforvandling er anmeldelsens hovedgenstand. Læs her!

Radio Rackham: The French Comics Market

In a first, we broadcast our latest episode in English. It features an interview with French comics critic, curator and market analyst Xavier Guilbert, who enlightens us on the French comics market, disspelling a number of myths along the way. He explains how manga alone has doubled the market between 2020 and 2021, how the best-selling publication in France in 2022 is a documentary comic about climate change, how the gender distribution of comics readership hasn’t changed along with the influx of female creators in the last decade or so but has remained stable since the eighties, and many other insights. This is a must for anyone interested in comics publishing or comics as a cultural phenomenon.

Listen here and read more (in Danish) at Nummer9. Also, do follow Xavier on Twitter @xguilbert and keep up with his work at his long-standing website du9.org.