Reservat i Information


Emil Friis Ernst og Dennis Gade Kofods spektakulære, lyriske fremtidsdystopi Reservat anmeldes af undertegnede i fredagens bogtillæg til Information. Hermed et uddrag:

Vi taler om et dystopisk billeddigt, der forener overstyrede japanske actionbrag som Katsuhiro Otomos Akira (1982:90) med Andrej Tarkovskijs fugtigt sansede melankoli i film som Solaris (1972) og Stalker (1979). Vi følger fem karakterer på en skæbnesvanger dag i året 2165, mellem København, Bornholm og Mars.

Klimaforandringer har oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået, og rebellen Omar søger at nedbryde muren. Bosat indenfor brødføder Ursula sin datter ved i en motorbåd at tøffe til Bornholm : som, efter at en Risø-filial nedsmeltede, er blevet et baggrundsbestrålet naturreservat : for at indsamle værdifulde artefakter fra præapokalypsens populærkultur.

Læs hele anmeldelsen i avisen, eller her, hvis du har abo.

Blueberry i Information


I fredagens bogtillæg til Information, og på nettet, kan man læse min anmeldelse af Cobolts to nys udgivne samlebind af de tidlige album i Jean-Michel Charlier og Jean “Moebius” Girauds westernklassiker Blueberry.

Hermed et uddrag:

Hjertet er på rette sted, men helt fri af stereotypen går Charlier og Giraud ikke : indianerne omtaler sig selv i tredje person og råber i flæng »Hooka hey!«, når de angriber. Det er i den sammenhæng interessant at opleve den unge Blueberrys fordomsfulde blik på dem: ligesom alle sine hvide frænder omtaler han dem som »røde djævle«, »feje hunde« og lignende.

Dette kan virke overraskende hos en mand, som vi forstår indrullerede sig i Unionshæren i Borgerkrigen, til trods for at han hidrørte fra Syden, fordi han ikke kunne tolerere slaveriet (i øvrigt et af de mest markante blinde punkter i serien som helhed).

Samtidig er det interessant hos en helt, der, som læsere af seriens senere album vil vide, ender med at blive indlemmet i en navajostamme. Det er imidlertid et vigtigt greb, både fordi det umiddelbart forankrer Blueberry i sin tids virkelighed og på den længere bane viser, at han er en person under udvikling.

Læs det hele her, hvis du har betalt.

Ivalu i Information


I ugens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Morten Dürr og Lars Hornemanns Ivalu, en ungdomstegneserie om incest i Grønland.

Et uddrag:

Morten Dürr og Lars Hornemans seneste tegneserie Ivalu handler om incest og børnemishandling. Den er henvendt til yngre læsere, som designet til klassesæt, med ambition om italesættelse af et vanskeligt, tabuiseret emne uden at blive didaktisk. Formatet er ordknapt, indre monolog og luftige opslag, som med deres flydende penselføring og svale farvelægning formidler handlingen på baggrund af det grønlandske landskab, i hvilket den udspiller sig. Det er tydeligt, at Horneman har været på studierejse der og har samlet sig stærke indtryk.

Hele anmldelsen her (men penge).

Fra Angelico i Weekendavisen

Madonna og barnet med granatæble, ca. 1526, Madrid, Museo del Prado.


Ach, jeg glemte det i skyndingen, men i denne uges udgave af Weekendavisen, som kom i fredags, kan man læse min anmeldelse af den fremragende udstilling af den store florentinske fjortenhundredetalsmaler Fra Angelico på Prado-museet i Madrid. Hvis du skal til Madrid, må du endelig ikke gå glip af den, eller museet for dan sags skyld (men det siger sig selv!)

Læs her, hvis du har abonnement, eller køb avisen!

Dominique Goblet at The Comics Journal


My latest column at The Comics Journal is an extensive examination of Belgian artist and comics maker Dominique Goblet’s work over the last ten years and how she has made collaboration an essential part of her practice. Here’s an excerpt from the lead-in:

…Dominique Goblet is intensely concerned with life as lived by others, and life as a communal experience. She is among the most empathetic of artists working in the comics form, with each project pushing further the boundaries of interpersonal hermeneutics. Goblet is of the generation that emerged in the ’90s and helped consolidate ‘the graphic novel’ and ‘art comics’ in broader cultural terms—the first, arguably, to unabashedly self-identify as artists.

It is probably unsurprising, therefore, that she made autobiography—the genre that centered that movement—her proving ground. But she differs from most of her peers in that she has consistently looked beyond herself, in the process redefining for reality-based comics the way of working that has determined so much of the historical evolution of comics: collaboration.