Giorgio Vasari’s Allegory of Patience


It seemed to come out of nowhere. Thought lost, Giorgio Vasari’s Allegory of Patience of 1542 popped up on the art market. It was acquired by the Klesch Collection in London where I first went to see it. Greatly impressed with the picture, we expressed an interest in taking it on loan at the National Gallery and the owners kindly agreed: it has been on display at Trafalgar Square since March last year, finding a natural place among the Florentine sixteenth-century pictures and significantly complementing the collection. In my opinion, it’s as good as Vasari gets as an easel painter — a monumental picture with great wall power. This may in part be due to the probable involvement in its design by Michelangelo, but it is in any case a bravura piece of painting.

Now, the Klesch Collection has published a small book on it, authored by the distinguished scholar of Florentine renaissance art Carlo Falciani. He, my colleague at the Gallery Caroline Campbell, and I also contributed to a short film on it. Check it out, and do come see the picture if you’re in London when the Gallery is open again!

Order the book via its publisher, Paul Holberton.

Radio Rackham: Joe Sacco


Nyt podcast! Radio Rackham ser nærmere på tegneseriejournalisten Joe Saccos seneste bog, Paying the Land. Det er en af hans mest detaljerede og omfattende reportager og en bog, der i sin indgåaende reportage fra oprindelige samfund, de såkaldte Dene-folk, i Nordcanada omfatter presserende spørgsmål om klima, kolonialisme, kulturmøder og samtidig fortæller os individuelle, menneskelige historier. Det er både rystende og oplysende læsning.

Det var det andet afsnit vi optog og meget menignsfuldt for os, fordi netop Sacco var en central skikkelse på det område af tegneseriekulturen, vi dækkede med særlig interesse dengang vi publicerede Rackham som magasin — vi interviewede ham sågar i Rackham #3. Det var dengang han lige havde udgivet mesterværket Safe Area Gorazde — du kan læse min anmeldelse fra dengang her (og på engelsk her på Bunkeren) og Julie Paludan-Müllers af hans opfølger, The Fixer, her.

Læs mere på Nummer9, lydt via Soundcloud ovenfor, eller hent på Spotify, Podimo og iTunes. Check Radio Rackham på Instagram og Facebook. Props til DJ Carsten.

Liv Strömquist i Information


I fredagens bogtillæg til Informationog lige her på nettet — kan man læse min anmeldelse af svenske Liv Strömquists essayistiske tegneserie Den er der ikke (Den rödaste rosen slår ut). Hermed et uddrag:

Det er selve kærligheden, det gælder. Og dens betydning i parforholdet. Det profane, popkulturelle udgangspunkt er klassisk Strömquist: Hun undrer sig over, hvordan det kan være, at Leonardo DiCaprio i årevis har datet unge undertøjs- og bikinimodeller, den ene efter den anden, og aldrig særlig længe ad gangen.

Han er »lidt ligesom en lunken kogeplade på komfuret … der aldrig rigtig får vandet til at koge. Man kan endda sætte hånden på kogepladen uden at blive brændt«. Hvad mangler der?

Køb abonnement og læs her.

Radio Rackham: Sofie Louise Dam


Julen forsinkede tingene lidt, men vi har netop uploadet redje episode af podcastet Radio Rackham, denne gang med tegneren Sofie Louise Dam som gæst! Hun deler af sin erfaring som ung freelancetegner og dimittent fra tegneserielinine på Animationsskolen i Viborg. Det er godt at blive klog af, ikke mindst for tegnere med mod på at få karrieren i gang!

Læs mere på Nummer9, lydt via Soundcloud ovenfor, eller hent på Spotify, Podimo og iTunes. Check Radio Rackham på Instagram og Facebook. Props til DJ Carsten.

Radio Rackham: Adrian Tomine


I fredags lagde vi andet afsnit af vores nystartede podcast Radio Rackham online. Det handler om amerikanske Adrian Tomine og hans seneste tegneserie, The Loneliness of the Long-Distance Cartoonist. Udover at den er god, sjov og værd at læse, syntes vi den passede godt ind i det projekt, vi har søsat fordi den handler om tegneseriemageriet som gerning og udstiller problemer i kulturen, det er værd at rette opmærksomheden mod.

Læs mere på Nummer9, lydt via Soundcloud her, eller hent på Spotify, Podimo og iTunes. Props til DJ Carsten.

Imorgen bliver bedre i Information igen

I morgendagens bogtillæg til Information, og allerede nu på nettet, kan man læse min anmeldelse af andet bind af Karoline Stjernfelts stort anlagte trilogi om Christian VII, Caroline Mathilde og Struensee, I morgen bliver bedre. Den markerer på alle områder en modning i fh.t. til det allerede imponerende bind 1. Bevares, der er stadig problemer, men det er vildt at se en talentfuld skaber udvikle sig så meget.

Central er skildringen af Dronningens og Livlægens forhold, samt sidstnævntes til Kongen. Der er arbejdet rigtig meget med karaktererne og det gør læseoplevelsen desto rigere, samtidig med det sætter scenen for den udfordring bind tre helt sikkert vil være, når den engang udkommer. Hermed et uddrag af min anmeldelse:

Stjernfelt levendegør et blomstrende forhold, hvor den gensidige tiltrækning bunder i deres fælles uvilje mod at indordne sig og parallelle, men dybest set vidt forskellige ønsker om noget større. Stjernfelt tror ikke på politisk kalkulation som motiv for hverken den ene eller den anden, men benægter samtidig ikke den afrodisiske kraft, magten har.

Det er velgørende at se, hvorledes hun lægger afstand til sit klare forbillede, nyligt afdøde Per Olov Enquists afholdte roman Livlægens besøg (1999). Hvor tiltrækningen, der både var mere intellektuel og mere erotisk : og ikke så lidt litterært kunstlet : forekommer den hos Stjernfelt naturligere: Vi oplever Caroline Mathildes ungdomsforelskelse i en moden mand, der bekræfter hendes oprør, bemyndiger hende og i øvrigt ser godt ud i et par blomstrede bukser. Samtidig er Stjernfelts kropspositive skildring af den lavstammede og buttede dronning tilpas sensuel, sårbar og vital, til at ligningen går op.

Læs her, mod betaling.

Rackham 20 år efter

Radio Rackham er et nyt kritisk tegneseriepodcast, der tager såvel den hjemlige som den internationale tegneseriekultur under behandling og ligeligt sætter fokus på tegneserien som kunstform og kulturfænomen. Det er os, holdet bag tidskriftet, websitet og projektet Rackham, der står bag. Podcastet kobler sig således på en indsats, der også var afgørende i udstillingerne og tegneserieantologierne under BLÆK-paraplyen og etableringen af institutioner i dansk tegneseriekultur som Dansk Tegneserieråd, Pingprisen og Nummer9. Vi er nu blevet midaldrende, og så skal man jo have et podcast.


Der er gået 20 år siden Rackham #1 kom fra trykken. Det virker som var det igår. Der sket en hel masse siden, ikke mindst i tegneseriekulturen, men på andre måder er der ikke sket så meget. Det er udgangspunktet i vores første afsnit, som netop er gået i luften. Vi fortsætter således det måske lidt utopiske projekt om at bidrage til tegneserien og tegneseriekulturen med liv, debat, indsigt og organisering. Det er godt at være tilbage, om end vores form og formåen nødvendgvis ikke er helt den samme som den var.

Tun ind på første afsnit i hvilket Thomas Thorhauge, Henry Sørensen, Frederik Storm og undertegnede diskuterer tegneserieformen som den tager sig ud lige nu, ikke mindst i den danske kultur og på det danske tegneseriemarked:

Skud til min homie DJ Cars10 for at bistå os med beats. Tak til Kim Schou og Morten Søndergård for teknisk bistand. Det oprindelige Rackhams arkiv kan konsulteres lige her i Bunkeren.

Asterix i Information

Asterix anno 2020, komplet med bedaget racistisk karikatur


I dagens litteraturtillæg til Information kan (hvis man har abonnement) man læse min anmeldelse af Jean-Yves Ferri og Didier Conrads seneste Asterix-album, Vecingetoix’ datter. Vanen tro får jeg gjort mig nogle tanker om seriens præmis og hvor egnet den er til videreførelse af andre, nu hvor begge den ophavsmænd er døde. Hermed et uddrag:

Det kan ses som et opgør med meget af seriens arvegods: den grænsende til chauvinistiske franske nationalisme, præmissen har indbagt; at den stærkes ret i sidste ende er den determinerende faktor i historiernes afvikling; og den måde trylledrikken som deus ex machina underminerer mulighederne for konflikt og ikke mindst selve ideen om Romerrigets overherredømme.

Det er ikke tilfældigt, at de bedste Asterix-album generelt er dem : oftest fra Goscinnys sene periode i halvfjerdserne : hvor konflikten udgår fra de enkelte karakterers svagheder eller fra sociale forhold snarere end dem, som primært bygger på satire over nationale og kulturelle særtræk: Byplanlæggeren (1971) eller Cæsars gave (1974) over Asterix og Briterne (1966) eller Asterix på Korsika (1973).

Men desværre er Ferris manuskript, der uselvstændigt låner takter fra gamle historier som Asterix og Vikingerne (1966) og Asterix ta’r til Spanien (1969), gumpetungt: De romerske fjender, som hjælpes af en farveløs gallisk forræder, udgør aldrig en troværdig trussel, og generationsportrættet er for fadt idealiserende til at byde på en interessant kritik af den evige konflikt mellem forældre og deres børn, endsige om de udfordringer, ungdommen i dag står overfor.