Radio Rackham: Charlie Hebdo


Det her er en af de store. Frede, Thomas og jeg kigger nærmere på Charlie Hebdos 50-årige historie, personligheder, betydning og meget mere. Vi har længe gerne ville lave denne episode, ikke mindst siden Fahrenheit udgav Luz’ Katarsis — om hans oplevelser efter massakren på bladets redaktion i januar 2015 — på dansk tidligere på sommeren. Vi kommer vidt omkring, også hinsides Muhammedtegningerne.

Læs mere på Nummer9 og lyt her!

Titian in Boston


The exhibition of Titian’s six great so-called poesie for King Philip II (c. 1551-1562) that I helped organise at the National Gallery in London, and which showed in modified form at the Prado earlier this year, has now opened at the Isabella Stewart Gardner Museum in Boston under the title Titian: Women, Myth & Power.

From what I’ve seen in the press and online, I’m greatly impressed with their installation and didactic material they’ve put together, and it pleases me greatly to see these great Titians united in my American home away from home in Boston. I can’t wait hopefully to see it later in the autumn.

If you’re anyway near it, do go see it. It is truely and without hyperbole a once-in-a-lifetime chance. These are some of the great paintings of the Western tradition and they haven’t been seen together since the 1570s.

Radio Rackham: Monsters


I vores seneste sommerramte episode af Radio Rackham diskuterer vi Bary Windsor-Smiths længe ventede, og endnu længere planlagte mastodont-tegneserie, Monsters. En moppedreng der udviser next level tegnerflid, men hvis ekstraordinære ambitionsniveau strækker sig hinsides det grafiske til at omfatte snart sagt alle værkets niveauer.

En tegneserie, der startede som en idé til en aldrig realiseret Hulk-historie i Marvel-regi og som stadig bører præg af denne ikke så hemmelige oprindelsehistorie. En tegneserie i konflikt med sine egne genrerødder, et ujævnt, idiosynkratisk og fetichistisk værk, men også et der er sjældent generøst og følelesmæssigt engagerende, og måske netop ekstra interessant på grund af disse interne konflikter. Læs mere på Nummer9 og lyt her!

Radio Rackham: Kurt Westergaard


I sidste uge måtte vi sige farvel til Kurt Westergaard, manden der tegnede Profeten Muhammed med en bombe i turbanen og dermed var med til på godt og ondt at ændre verdens gang. Thomas, Frederik og jeg diskuterer tegningen, manden og krisen i den seneste episode fra Radio Rackham og jeg synes vi kommer både godt og vidt omkring.

Karikaturkrisen har påvirket os Rackhamitter meget, så det var en episode vi længe har haft i os. Og ligesom de fleste andre danskere, er det stensikkert ikke gjort med det: de tegninger er på sin vis mareridtet, der aldrig går væk. En torn i siden, der aftvinger stillingtagen og sjælekvaler. Læs mere på Nummer9 og lyt her!

Radio Rackham: Tegneseriemuseum?


Den her episode er tæt på. Frederiksbergmuseerne har besluttet sig for at udskille den unikke tegneseriesamling, de i form at Storm P.-museet i 2012 have overtaget fra Anders Hjorth-Jørgensen og hans Tegneseriemuseet i Danmark. Jeg var, samme med Louise C. Larsen og Søren Vinterberg med til at forhandle aftalen på plads dengang og vi troede den hellige grav var velforvaret — at samlingen var sikret for eftertiden og at Storm P.-museet nu havde grundlaget for skabelsen af et egentlig tegneseriemuseum i Danmark.

Det viste sig ikke at være tilfældet. Storm P.-museet fusionerede under Frederiksbergmuseerne i 2013 og det blev efterhånden tydeligt, at midlerne og viljen manglede. i 2018 besluttede bestyrelsen sig så for at udskille Anders Hjorth Jørgensens samling, som de til både vores og Anders Hjorth Jørgensens store overraskelse alligevel ikke havde forpligtet sig til at beholde og udvikle. Der er tale om to fundamentalt forskellige læsninger af overdragelsesdokumentet, som vi oplevede som forpligtende på museumsloven, mens de ser det som en hensigtserklæring. Det eneste bindende i den aftale, er åbenbart at Frederiksbergmuseerne har den fulde råderet og derfor nu arbejder på at afhænde samlingen på bedste vis.

Det er hele dette problemfelt vores episode analyserer nærmere, med venlig deltagelse af inspektør ved Storm P.-museet Nikolaj Brandt, forlægger Carsten Søndergaard og John Kenn Mortensen fra Dansk Tegneserieråds desværre snarligt afgående bestyrelse. Vi stiller os selv spørgsmålet om hvad et dansk tegneseriemuseum kunne være og hvilke konkrete muligheder, der er for fremtiden. Det er grove løjer, men hvis episoden kan inspirere folk til at engagere sig — helst som ny kandidat til bestyrelsen i Dansk tegneserieråd, som jeg stadig opfatter som den bedste mulighed for at formidle en redningsplan — vil noget da være nået.

Lyt med her og læs mere på Nummer9.

Radio Rackham: En kontrakt med Gud

Vi læser en klaskker i denne episode af Radio Rackham: Will Eisners A Contract with God, eller på dansk En kontrakt med Gud, fra 1978. Den er for nylig blevet genudgivet på dansk af Fahrenheit og det gav os anledning til at vende tilbage til en banebrydende tegneserie, der står os alle nær. Ikke dermed sagt, at vi er ukritiske, men jeg håber vores begejstring kan høres.

Lyt her og læs mere på Nummer9.

Sexmagasinet i Information


I dag kan man læse min anmeldelse af Sofie Riis Nors Sexmagasinet Vol. 1 i Information. Jeg er ikke særligt overbevist. Her er et uddrag:

Det drejer sig om fjerdebølgefeminisme: digitalt båren aktivisme med fokus på intersektionalitet, kønsidentitet, medie- og kapitalismekritik og sexpositivitet. Riise Nors har skabt sig et navn og en platform på Instagram med profilen @waginapineapple og samler nu i Sexmagasinet sine tanker i noget, der gerne vil være et personligt manifest, men er farligt tæt på uselvstændig virtue signalling. Det fremkalder flashbacks til halvfjerdsernes salvelsesfulde politiske kunst og agitprop.

Konceptet er en art talkshow, hvor tegneserieudgaven af Riise Nors er vært og inviterer forskellige, ofte virkelige, personligheder : instagrammeren @faux.rich, Suzanne Brøgger, Cardi B, Edgar Allan Poe, Lars von Trier : i studiet, enten for at forklare aspekter af sit feministiske verdensbillede eller for at latterliggøre dem for deres forkerte meninger.

Tegneserien kan checkes for her.

The Shape of Time in Milan


Postponed by Covid, the exhibition La forma del tempo (‘The Shape of Time’) at the Poldi Pezzoli in Milan finally opened last month and runs till 27 September. Centred around the museum’s extraodinary collection of sixteenth- and seventeenth-century clocks, it examines conceptions of time in the renaissance as expressed in the visual arts. The National Gallery has lent Titian’s Allegory of Prudence, a picture that grapples with issues of family, succession, memory and time through a creative interpretation of a traditional iconography that represents time in the form of three heads, either human or animal. Anyway, I wrote the entry for the painting and would encourage readers who are in MIlan or find themselves there to go see the show. It looks fascinating. Check our Works section for info on the catalogue.

Autofiktion i Information


I dag kan man læse min anmeldelse af en håndfuld nye nordiske tegneserier af selvbiografisk og autofiktivt snit. Det drejer sig om Steffen Kvernelands En frivillig død, Johan Krarups Det må du selv om og Matilde Digmanns Pseudo. Alle interessante bøger, der repræsenterer bredden pt. i denne afgørende genre indenfor den internationale tegneserie. Hermed et uddrag:

Tre nye, ambitiøse nordiske tegneserier trækker på deres skaberes egne liv i skildringen af for dem skelsættende forhold, begivenheder og erfaringer, som rækker ud over det private og fordrer læserens indlevelse. Danskerne Johan Krarup og Matilde Digmann og norske Steffen Kverneland er vidt forskellige i temperament, udgangspunkt og udtryk. Set sammen markerer de ganske godt bredden i tidens selvbiografiske og autofiktive tegneserier.

Selvbiografien og afledte former har været en hjørnesten i den dramatiske udvikling i retning af større udtryks- og indholdsmæssig alsidighed, som tegneserien har gennemgået de seneste tredive år, langt før autofiktion blev et alment begreb : og før Karl Ove Knausgård, Josefine Klougart og Leonora Christina Skov. Den indlysende grund til dette er, at tegneserien for at løsrive sig fra de forholdsvis snævre spor, som den i langt overskyggende grad historisk havde udfoldet sig i : humor og eventyr, groft sagt : måtte vende sig imod virkeligheden. Og her blev det så især det selvoplevede liv, der gjorde udslaget.

Læs her (men paywall) og check i øvrigt for Radio Rackhams interview med Krarup og Digmann.