Re: Danmark hægtet af II


Her på Metabunkeren er vi glade for al den debat, som vort ydmyge indlæg i Strip! har afstedkommet på tegneseriesitet Seriejournalen.dk, og godt nok er vi lykkeligt fri for at administrere et forum, men ikke desto mindre bringer vi kun gerne læsernes kommentarer. Og en sådan har vi modtaget fra Allan Haverholm, manden bag Sortmund og lead-historien i det seneste nummer af Free Comics, Kaninkongens Grav. Haverholms ærinde er anfægtelse af Strip!-indlæggets afsnit om stilheden blandt danske tegnere. Her er hvad Allan skriver, hvad overtegnede svarer, og derpå Allans afrunding (ADVARSEL: INDEHOLDER HÃ…RDKOGTE UDFALD MOD VISSE DELE AF DANSK TEGNESERIEKULTUR ):

Hej Metaonkler –

jeg har læst jeres statusrapport over danske tegneserier i STRIP, og kunne ikke lade være med at tage til genmæle. Vi er principielt enige i mange ting, men jeg er ked af at netop I – der med Rackham (tidsskriftet) entusiastisk og sprudlende introducerede mange for et andet serieudbud end det vante – igen, og oftere med tiden, forfalder til mavesur resignation. Jeg ser netop nu at herr F. Madsen benytter en lignende formulering i en mindre flatterende sammenhæng, så lad os sige ‘fornærmet resignation’ i stedet.

CelebriDays

CelebriDays
happydays_feature.jpg On the transformation of Beckett’s Happy Days into a kind of star vehicle (Deborah Warner/Fiona Shaw, National Theatre, Spring 2007).

Play This Twice

play_t.jpg
As a little gesture to honor the creative work and vision of Anthony Minghella, whose untimely death last week marks a real and serious loss to the British film industry, I wanted to refer you to my favourite piece in his director’s oeuvre: Play, his unforgettable film version of the stage play by Beckett. The whole thing can be seen on YouTube, posted in two parts and lasting just under 15 minutes (also posted below). Once you start Part 2, keep watching; the clip is not mislabeled, ‘though if you are new to this piece then you are excused for thinking so.

Raymond Leblanc RIP

herge_leblanc.jpg
Raymond Leblanc just died at the age of 92. Through a long life, he was Tintin creator Hergé’s prime enabler. The two co-founded the Tintin magazine in 1946. A war hero, Leblanc helped Hergé emerge from the blacklisting he was suffering under because of his collaboration during the German occupation of Belgium. He also provided a venue for Hergé’s great strip for the the rest of its glorious run, and put up with its creator’s many creative and personal crises. If it weren’t for this man’s patience and tenacity, it’s a pretty safe bet many of Hergé’s later masterpieces wouldn’t have seen the light of day. Also, Leblanc was the publisher of another great classic, E. P. Jacobs’ Blake & Mortimer, which not only ran in Tintin but was published in album form by Leblanc’s Editions Lombard. One of the great editors/publishers of comics history. Rest in Peace.

Read ActuaBD’s obituary here, Tom Spurgeon’s here and, also, this great, recent interview with Leblanc from which the above photo of Leblanc and Hergé is cribbed.

Den grundige orientering

sj_logo.gifDen seneste udveksling mellem undertegnede og forskellige brugere på Seriejournalen fik mig til at spekulere lidt over dette, “Danmarks største” (og på sin vis eneste) tegneseriesite. Med genuin interesse for hvad det er, han har mellem hænderne, skrev en bruger: “Det er et fantastisk sted at være. Her har jeg lært mange rigtigt gode mennesker at kende, og enkelte er endda blevet rigtig gode venner.” Se, det synes jeg er fantastisk og al ære værd. Ingen tvivl om at sitet er en succes for dets kernebrugere. En anden bruger opfordrede imidlertid (indirekte) undertegnede til at forny min kritik af selv samme site. Lad os se på det:

Indlægget i Strip!, der satte diskussionen i gang, var i sagens natur kort — det var en bestillingsopgave — og skulle nå meget, så der var ikke tid til at gå i dybden, men det berørte bl. a. den “ærlige men utidige” dyrkelse af tegneserier fra fortiden på Seriejournalen. Fint nok, det har vi snakket om før, og brugerne har selv for nyligt erkendt det. Så lad den ligge i denne omgang.

Re: Danmark hægtet af

madsenserienalen.jpgMit og T. Thorhauges (ja, drenge, det stod der sort på hvidt) indlæg om den danske tegneseriekultur fra det nye Strip! (ja, drenge, det er lavet til bladet, ikke til Bunkeren) har sat en debat igang på Seriejournalen, der nu er oppe på flere sider. Henrik Rehr gjorde mig opmærksom på dette, da han sendte mig følgende tekst, taget fra samme debat, i en email:

“Matthias’ website er efterhånden blevet en noget privat affære. Hvis man synes hip-hop, Tour de France, renaissancemalere og lidt spredt fægtning om tegneserier er liiige ens kop te, så er det et dejligt site, men for my money er der for meget marskandiserbutik over det, Især hvis man sammenligner det med Rackham. Hvor Rackham gjorde en fokuseret indsats for den del af tegneserielandskabet, Thomas og Matthias fandt interessant og prisværdigt, lider Metabunkeren af en katastrofalt mangel på en mission. Der bliver alt for meget tilfældig sludder-for-en-sladder over sitet, der efterhånden ikke adskiller sig stort fra 1.00000(indsæt selv flere nuller) andre blogs/ facebook/ my space tilbud af yderst blandet karakter, og Metabunkeren fylder mindre og mindre i mit ugentlige mediebrug. Jeg anbefaler Matthias at skele lidt til Tom Spurgeons Comics Reporter, der hver dag er spækket med nyheder og andet guf og altid et besøg værd. Det er ikke sagt for at være sur eller modbydelig, men Metabunkeren virker som en træt og noget tynd skygge af Rackham og jeg finder sitet mindre og mindre relevant. Måske også fordi Thomas og Matthias i virkeligheden ikke har meget nyt at byde på i deres kritik/ begejstring. Hvis jeg skal være rigtigt flabet minder deres indsats mest af alt om de europæiske albums udvikling i 90erne, en gang lunken opvarmning af de samme tanker og ideer, som man allerede har stiftet bekendtskab med mange gange efterhånden. Friske ideer/ tiltag søges, hvis min svindende interesse ikke skal ende i total ligegyldighed.”

Jeg svarede ham som følger:

Danmark hægtet af (Strip! 10 år)

strip41_t.jpgSelvom man godt kunne være i tvivl, når man ser bladets business as usual-forside, markerer tegneserietidsskriftet Strip! med sit seneste nummer sit tiårsjubilæum. Det helt igennem uinspirerede layout, forside-interviewet med Joann Sfar, som sagtens kunne have ventet en postgang, og andet fyld bidrager desværre til at tilmudre en udgave af Strip! der på ganske sjælden vis præsenterer kritisk stof. Et længere, tankevækkende debatindlæg af forlægger på Bonnier Comics Carsten Søndergaard, samt et interview med hans kollega, lederen af Carlsen/Sesam Jens Trasborg, giver et glimrende billede af tegneseriemarkedet i Danmark lige nu og siger også en del om mediets tilstand på vore breddegrader.

Dertil kommer en sektion, hvor tegnere. redaktører, forlæggere og meningsdannere giver deres besyv med i kortere indlæg. Til den sektion har også T. Thorhauge og undertegnede bidraget. Som en smagsprøve på dette ret usædvanlige nummer af Strip! — læs det — bringer vi her vores indlæg. Trods vores forbehold overfor bladet, ønsker vi hermed Strip!s redaktion, der tæller nogle af det danske tegneseriemiljøs mest ihærdige og prisværdige kræfter, et uforbeholdent og stort tillykke med jubliæet.