I 1984 lokaliserede Ivar Gjørup Gud i det enkelte menneske. Tegneserien Egolands ene centrale figur — Gud i menneskets billede, Divus Madsen — ankom til virkelighedens galeanstalt og blev prompte indlagt for storhedsvanvid. Under sin første samtale med Overlægen, blev han spurgt “Hvad får Dem til at tro De er Gud?”, til hvilket han naturligt svarede “Hvad får Dem til at tro De er overlæge?” Her lå stribens eksistensgrundlag, i selve den menneskelige erkendelse og den ramme af betydning, vi skaber ved at tro.
25 år senere, få uger inden stribens sidste buk, i dag, bundfældede pointen sig så hos Overlægen. Forladt af Gud på en strand, med tidevandet om anklerne, indså han, at meningen med livet er den betydning, der går forud for al forklaring — den troens ramme der er vilkåret for al mening. Som han konstaterede, er det “så hjerteskærende banalt” — “Ordkloden er det eneste sted i mio. af lysårs omkreds hvor betydning findes!!”
I Egoland har Gjørup udforsket denne betydning på alle tænkelige niveauer, fra det lavkomiske til det højpandede. Stribens anden centrale figur, Sandra, hvis drøm det sandsynligvis er, vi har været vidne til gennem alle de år, satte fra starten den ramme for striben, at fantasi er virkelighed, netop fordi virkelighed er betydning.
Dette har alle dage været en sandhed i tegneserien, der i sin moderne inkarnation konsekvent har gjort en dyd ud af at udviske netop denne kunstige modstilling og samtidig udpege sine egne rammer. Egoland er således ikke blot en tegneserie, der selvbevidst og superlativt gør brug af sit medies traditioner og formsprog, men en tegneserieklassiker af nærmest unik karakter. Den er en ærketegneserie, men ligner samtidig intet andet.
Striben hviler på det bedste af alle grundlag — tvivlen. Troens, og derved betydningens, største udfordring er den meningsløshed vi sanser hinsides. Og i fortrængelsen deraf ligger kaos. I vor kristent-kulturelle optik fortættes denne tvivl i det såkaldte Theodicé-spørgsmål: Hvis Gud er almægtig og algod, hvorfor er der så ondskab i Verden? Gjørup har nu spurgt i 25 år og har således tegnet sin stribe efter selve livets røde tråd. Helt naturligt har han derfor i samme åndedræt igen og igen betonet vigtigheden af ikke at bilde sig ind, at man kan hæve sig selv over tvivlen, hvad enten man finder spirituelt eller rationelt grundlag derfor.
Med sin veludviklede næse for det forhåndenværende, har Gjørup nu hjulpet os på vej i 25 år. Det slutter med et snif, inden vi selv begiver os videre i tuschmørket i vor personlige søgen efter den bedste af alle mulige verdener.
(NB! Ivar og Gunvor HAR rent faktisk en liguster-Divus til at stå i haven…)
Tegnede homager v. hhv. Mårdøn Smet, Thomas Thorhauge & Peter Kielland, courtesy Over Floden. Læs også Rackham‘s dybdegående interview med Gjørup fra 2001 og dette fra 2006, denne anmeldelse af Egolands årgang 1999-2002, disse kritiske kommentarer til striben de senere år. Egoland kan læses på www.egoland.dk.