Rosinante har netop søsat en ambitiøs tegneserielinie, med speciale i graphic novels, på det danske marked. De to første udgivelser er danske Thomas Thorhauges Kom hjem og engelske Posy Simmonds’ Gemma Bovery. Med denne satsning på dette særlige tegneserieformat, er Rosinante det første danske mainstreamforlag der følger i sporet efter amerikanske bogforlag som Pantheon og Houghton Mifflin og franske som Le Seuil, Gallimard og Hachette, der alle med succes har publiceret tegneserier de sidste 5-10 års tid og dermed har været med til at styrke det iøjnefaldende fænomen tegneserien efterhånden er blevet på det internationale bogmarked.
Metabunkeren har taget sig en snak med Rosinantes ansvarlige redaktør Julie Paludan-Müller som i forvejen har udmærket sig i dansk tegneseriesammenhæng ved bl.a. at oversætte og bringe Marjane Satrapis Persepolis, og dermed hele graphic novel-fænomenet, til landet.
Rosinante har allerede beskeden erfaring med tegneserier i det at forlaget har udgivet Nikoline Werdelin, men hvad fik jer til at beslutte at udgive flere tegneserier, og specifikt såkaldte ‘graphic novels’?
Graphic novels er en fornyelse på bogmarkedet og har en friskhed, som vi kan identificere os med som forlag — det virker simpelthen rigtigt for os at gøre. De to graphic novels, vi har på programmet i foråret, har begge en rigtig god historie fortalt med enestående visuel originalitet, og de giver læseren en totaloplevelse, som han eller hun ikke kan få noget andet sted. Det er tegneserier med substans og, i mine øjne, også litterære kvaliteter, og de har en appel, der rækker ud over et traditionelt tegneseriepublikum, og jeg tror også, at de både æstetisk og tematisk taler til et kvindeligt publikum.
Personligt har jeg haft nogle helt vidunderlige læseoplevelser med graphic novels i de seneste år, som i den grad har åbnet mine øjne for tegneseriemediet og den udvikling, der er sket her. Her er virkelig noget at komme efter for en ‘almindelig’ skønlitterær læser, som jo også, som kulturforbruger, er vant til og godt kan lide at orientere sig visuelt. Vi tror at der er et voksende marked for graphic novels i Danmark, som der er det ude i verden, hvor graphic novels har oplevet en markant udvikling på bogmarkedet, og hvor de skønlitterære forlag markerer sig stærkt på det felt og i den grad har været med til at få tegneserien ud til et helt nyt publikum. Så jeg er stolt og glad over, at Rosinante er det første danske skønlitterære forlag med en graphic novel-linje.
Fortæl lidt de to første udgivelser, Thomas Thorhauges Kom hjem og Posy Simmonds’ Gemma Bovery. Hvad tiltrak dig specielt ved disse to tegneserier og hvorfor er de gode udgangspunkter for jeres graphic novel-linie?
Thomas Thorhauge har med Kom hjem, i mine øjne, lavet den første danske graphic novel på et højt, internationalt niveau. Den udgivelse er intet mindre end en begivenhed. Det er en moderne udviklingsroman, som er fuldkommen visuelt betagende og blændende godt fortalt og orkestreret, om en ung kvinde der rejser ud i verden i et lidt naivt håb om at ændre den — og i hvert fald ændre sin egen tilværelse. Thea er enlig mor og lidt af en stille eksistens, der kæmper med at få sin hverdag til at hænge sammen. En drastisk begivenhed får hende til hendes omgivelsers store undren til at tage en drastisk beslutning, og hun flytter med sin lille dreng til Frankrig og ind i et kollektiv af politiske aktivister fra hele verden. Hun er forelsket i eller betaget af kollektivets uofficielle leder, den karismatiske Michel, og det er i høj grad en bog der handler om forførelse og forblændelse. Det ender meget dramatisk — også for Thea som menneske, der endelig træder i karakter. Det er en klog og rørende fortælling med mange lag, og som læser bliver man i den grad forført.
Gemma Bovery er en moderne — og meget fri — fortolkning af Flauberts store romanklassiker Madame Bovary. Her er både knaldromankvaliteter, tragedie, skånselsløs ironi og raffineret fortællekunst. Den handler om et engelsk par, Gemma og Charles, som flytter til en lille landsby i Normandiet for at udleve en art simple living-drøm. Men hurtigt blegner landromantikken, og det udvikler sig i bedste Flaubert’ske stil fra spleen til utroskab, bundløs gæld og død! Fortælleren i bogen er den lokale bager, som er noget af en voyeur og fantaserer om Gemma, hvis liv vi får foldet ud komplet med dagbogsoptegnelser, anonyme breve og indkøbslister. På den måde får bogen et sjovt collageagtigt præg, hvor der både er almindelig tekst, tegneserie og illustration, som går op i en højere enhed, og Posy Simmonds er på alle måder en stor stillist, der mestrer sit stof og sine virkemidler. Man skal ikke lade sig narre af den bløde, imødekommende streg, hun har en sylespids pen.
På et overfladisk plan handler begge tegneserier handler altså pudsigt nok om yngre kvinder, der sidder fast i deres hverdag og flygter sydpå for at udleve en drøm om et andet liv! (Skriv nu ikke noget om at redaktøren er en lidt rastløs, frankofil kvinde … ). Ikke desto mindre er det to væsensforskellige bøger med hver deres projekt, udtryk og tone. Visuelt må man sige at der er tale om to yderpunkter, der viser hvor dejligt mangfoldige tegneserier er.
Hvad er din vurdering af markedet for den slags tegneserier som det ser ud nu?
Det er stadig et nyt marked i Danmark, og boghandlerne er lidt forsigtige, men der er stor presseinteresse for vores udgivelser, hvilket forhåbentlig spejler, at der vitterlig er et nyt og voksende publikum, som venter derude. I USA er graphic novels et af lyspunkterne på et amerikansk bogmarked, hvor det ellers står ret så stille for tiden, så internationalt går det godt. Vi vil selvfølgelig følge, hvordan det går — en forudsætning for at folk kan købe bøgerne er, at de er i boghandlerne, så det har været et vigtigt fokus for os. Heldigvis har vi en passioneret sælger, som er vild med graphic novels og har læst Kom hjem 3 gange, fordi hun synes den er så god.
Når du siger “litterære kvaliteter”, kan det så opfattes som et sæt grundlæggende kvaliteter I kigger efter i forhold til jeres tegneserieudgivelser?
Vi har ikke udstukket nogen overordnede kriterier for, hvad vil udgive, det skal bare være hamrende godt, og vi skal tænde på det i redaktionen. Både Gemma Bovery og Kom hjem er topunderholdende og man suser lige igennem igennem dem. Der er stof til eftertanke og et højt kunstnerisk niveau, og det der bærer begge udgivelser er en gribende, original og velfortalt historie.
En stor del af de — gode — tegneserier  eller graphic novels der har været oversat til dansk de seneste år har haft selvbiografisk karakter, og vores første udgivelser er fiktion, så det markerer noget nyt. Dermed ikke sagt, at det er noget vi har lagt os fast på.
Er der imidlertid ikke en risiko for at I ender med tegneserier, der imiterer litteratur, snarere end fungerer på egne præmisser?
I Kom hjem er karakterne tegnet som dyr — kan det blive mere tegneserieagtigt!? 🙂 Thorhauge leger i den grad med tegneseriens virkemidler, og fortælleteknisk er den kompleks og udfordrende, men på mirakuløs vis bliver den let at afkode for læseren. Der er masser af referencer til andre tegneseriekunstnere, som kendere vil se og fryde sig over, men man behøver hverken at kende Hergé eller Chris Ware for at forstå historien og blive suget ind i bogen. Jeg mener ikke at man kan beskylde Kom hjem for at imitere litteratur. Men den har ambitionen om at fortælle en dannelses- eller udviklingshistorie, og det er måske mere dét, der er pointen: At den moderne udviklingsroman er en graphic novel!
Helt grundlæggende tror jeg ikke på bøger, der ikke fungerer på egne præmisser. Vi udgiver jo masser af fremragende romaner og noveller, og udfordringen består netop i at finde de allerbedste graphic novels, der står stærkt og på helt egne ben. Men det skal selvfølgelig være bøger, som vi vurderer, at der er et vist publikum til — ellers giver det ikke mening for os.
Har I nogle konkrete planer for hvorledes jeres linie skal fortsætte — ikke nødvendigvis i forhold til titler, men satser I på jævnlig udgivelse at tegneserier frem over, eller er det hele meget afhængig af hvordan det går med jeres første to?
Vi har ikke lagt os fast på et bestemt antal titler, det afhænger jo af, om vi kan finde de rigtige bøger. Men jeg tror at 1-2 bøger om året er et realistisk bud. Vi har foreløbig én planlagt udgivelse i 2010 — Nikoline Werdelin arbejder på en graphic novel, som kommer til at bestå af flere fortællinger, der foregår forskellige steder i Europa. Det er på et meget tidligt stadie, men det tegner ualmindelig lovende, og jeg er fantastisk spændt på det.
Jeg kan forstå, at du og Thomas Thorhauge har samarbejdet ret tæt om redaktionen af Kom Hjem. Kan du beskrive processen lidt nærmere og sige lidt om hvorledes det var at fungere som tegneserieredaktør og hvordan det er i forhold til at redigere de andre former for udgivelser du har været involveret i?
Alle processer med forfattere er individuelle, men selvfølgelig har det været en særlig opgave at sidde med et tegneseriemanuskript. Det var et farvelagt og meget færdigt (og meget overbevisende) manuskript, som vi modtog, og det gjorde det også til en anden proces, for det hele ramler jo, hvis man fx skriver en person ud, når hvert et billede og side og opslag i en sådan grad er gennemtænkt og afstemt i forhold til hinanden. Men det var bestemt ikke sådan, at der var lukket for redaktion. Vi diskuterede især karakternes udvikling og psykologi, fortællingens komposition og indre sammenhæng og selvfølgelig teksten. Thomas har haft mange skarpe og gode læsere undervejs i processen, også folk der ved meget mere om hvordan tegneserier og billeder i det hele taget kommunikerer end jeg gør, og jeg har ikke været inde over farvelægning eller det enkelte billede eller opslags komposition.
Jeg var snarere lidt den almindelige læsers advokat — Hvorfor reagerer hun sådan? Â Hvad har veninden i klemme? Er der en politisk dagsorden? Hvad lægger den scene til den foregående? etc. Og så ellers peget på det, som var rigtig godt, og som jeg gerne ville have mere af. Thomas og jeg har haft et fantastisk samarbejde, og det har været vildt sjovt og inspirerende og lærerigt. Og så har han haft en helt sikker fornemmelse for, hvordan bogen skulle se ud, klare holdninger til udstyr, papirkvalitet etc. Og resultatet er jo blevet en drøm.
Hvorfor tegneserier? Hvad kan de som andre former for bøger ikke kan? Hvorfor holder du af dem?
Da jeg begyndte at læse tegneserier (i en relativt høj alder!) var det lidt en åbenbaring. En dør der åbnede sig ind til en verden, jeg ikke vidste fandtes, eller som jeg i hvert fald ikke vidste kunne værenoget for mig. Lidt som at lære et nyt sprog eller en ny kultur at kende. Jeg synes at der er noget uprætentiøst over tegneseriemediet, som jeg utrolig godt kan lide, og som der tit kommer nogle stærke og overraskende historier ud af. Selvfølgelig findes der også graphic novels, som jeg ikke synes er så interessante, men en god én er helt sin egen og har sit eget væsen og udtryk. Der er en umiddelbarhed i den måde billeder og tegninger taler til én på, og jeg har straks en fornemmelse af om dét her ser spændende ud eller vækker noget i mig, og nogle gange kan det gøres så fortryllende enkelt. Som læser følger man selvfølgelig det narrative forløb, som tegneren har lagt til rette for én, men man læser også, når man bladrer, dvæler ved
et billede eller et opslag, vender tilbage til dét der var før. På den måde er man til stede i bogen på en anden måde end i fx en roman, og det giver en fin og særlig oplevelse. Og ja, så er der bare flere af disse bøger, som har ramt og bevæget mig, og som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Jeg genlæste Maus her for et par uger siden med sug i maven.
Læs Bunkerens tidligere interviews i serien om Tegneseriemarkedet: Johnny McCoy (Carlsen), Carsten Søndergaard (Cobolt).