Forleden blev sløret løftet for det nye forlag, der fremover skal varetage forlaget Carlsens tegneserietitler – som følge af den lange, indviklede og noget uforståelige juridiske proces, der fulgte i kølvandet på Egmonts opkøb af Bonniers forlagsdivision. Groft forenklet brød EUs konkurrencemyndigheder sig ikke om den nye mastodont, og betingede en godkendelse af overtagelsen med et krav om frasalg af Carlsens tegneserielinje. Efter flere måneder er der nu kommet klarhed over situationen: Carlsens tegneserietitler (minus manga og Valhalla) bliver videreført i et nyt dansk og uafhængigt forlag med navnet Cobolt. Forlagets ejer, manden med pengene, er Kurt Dahlgaard, og forlagschefen bliver Carsten Søndergaard. Metabunkeren har interviewet sidstnævnte, og her følger hvad Søndergaard havde på hjerte:
Kan du fortælle lidt om Forlaget Cobolts udgivelsesprofil – vil forlaget “nøjes” med at vedligeholde alle de gamle Carlsen-titler, eller kan man forvente en mere offensiv stil?
Cobolt har ikke tænkt sig blot at hvile på laurbærrene. Tegneseriemarkedets interessante udvikling de se seneste år vil naturligt komme til at præge Cobolts program fremover, både hvad angår titler, genrer, udgivelsesformater og salgskanaler. Endnu er det dog for tidligt at løfte sløret for meget konkrete planer for nye udgivelser. I første omgang vil der blive skruet op for de mange udgivelser, hvor produktionen har ligget underdrejet, mens forhandlingerne om overdragelsen fra Bonnier til Cobolt har stået på.
Samtidig fastholdes forlagsprogrammets forankring i de store, klassiske serier. Det er naturligt for Cobolt A/S at tage afsæt i den fremsynethed og sans for kvalitet og diversitet, som Per Carlsen stod for allerede ved lanceringen af Tintin på dansk i 1960 – i øvrigt en mærkedag, som selvfølgelig bliver fejret i forbindelse med 50-års jubilæet for de første danske Tintin-bøger i 2010.
MiniComics-udgivelserne vil blive videreført som Cobolt miniComics, ligesom Cobolt graphic novels fremover vil høre til forlagets program. De mere albumlignende udgivelser vil blive mærket COBOLT (og således ikke Cobolt Comics). Allerede trykte udgivelser vil være på markedet med Carlsens navn, indtil de er udsolgt – og det gælder også visse udgivelser, som er ved at blive trykt, men endnu ikke er udkommet. De første udgivelser med Cobolt-navnet på forsiden vil se dagens lys i august eller september, men på fx Tintin miniComics vil Carlsen-navnet optræde indtil november 2008, selv om de altså faktisk udgives af Forlaget Cobolt A/S.
Den nye ejer af Carlsens tegneserieudgivelser, Kurt Dahlgaard, er ikke umiddelbart et kendt navn i tegneseriekulturen. Hvem er han, og hvad er hans forhold til Bonnier?
Kurt startede faktisk sin forlagskarriere hos Bonnier – som økonomidirektør i Bonnier Publications på Strandboulevarden, hos Bonniers franske magasinforlag i Paris, som økonomidirektør i Semic International i Stockholm, derefter administrerende direktør for Semic Forlagene A/S i Bagsværd (Interpresse / Carlsen). Siden 1989 har han via sin konsulentvirksomhed KD-Consult A/S også arbejdet en hel del for Bonnier inden for økonomi og markedsføring, ud over for Bogfabrikken (han var arkitekten bag rekonstruktionen af forlaget), for PIB Copenhagen og som administrerende direktør for Rasmus Klump ApS. Han stod dermed for salget af Rasmus Klump til Egmont sidste år, og således har han netop nu tid og lyst til nye tiltag med tegneserierne – dermed kan man sige, at muligheden for at overtage Carlsens tegneserier lå lige til højrebenet på rette tidspunkt.
Der er nogle spørgsmål, der trænger sig på. For det første er vi mange, der undrede os over EUs konkurrencemyndigheders behandling af Egmonts opkøb af Bonniers bogdivision – Carlsen må ikke udgive relativt udtjente titler som Tintin og Garfield, til gengæld har Egmont nu reelt totalt monopol på mangaudgivelser. Skal Forlaget Cobolt – der jo er født af EUs konkurrencemyndigheder – ikke tage kampen op på mangamarkedet?
EU’s indsigelser omfatter, hvad man i Bruxelles kalder for “strip cartoon collections”. Det omfatter tilsyneladende først og fremmest det europæiske albumformat. At manga ikke er nævnt i sagen kan naturligvis også skyldes, at konkurrencekommisionens formål er at sikre konkurrence på markedet “til gavn for forbrugerne”, som det hedder. At Egmont har en dominerende stilling på manga-området i Danmark ville ikke ændres ved at forhindre Egmont i at udgive manga. For de europæisk- og amerikansk-agtige udgivelser var det noget andet – der var i forvejen en konkurrencesituation (set med Bruxelles’ øjne), og den blev anset for at kunne forrykkes til ugunst for andre forlag end Egmont.
Forlaget Cobolt har ingen aktuelle planer om at udgive manga. Men på Cobolt anser vi naturligvis alle tegneserier for at være tegneserier, og eftersom Cobolt kun udgiver tegneserier, kan de på længere sigt tænkes at være af en hvilken som helst beskaffenhed i forlagets program.
Det andet spørgsmål, der trænger sig på, handler om Carsten Søndergaard. Det navn står jo i kolofonen på hundredevis af Carlsen-udgivelser, og har i den grad præget ånden i forlagets linje. Er Carlsen nu et helt afsluttet kapitel for dit vedkommende?
Jeg står frit i forhold til at løse opgaver for andre forlag end Cobolt og vil også fremover have mindre, løse og afgrænsede opgaver for bl.a. Carlsen. Men det er klart, at det er Cobolts program, jeg kommer til at præge i de kommende år, ikke Carlsens.
Men kan du afslutningsvis give et signalement af den mere personlige side af sagen? Det er jo både en bizar og brutal situation du står midt i?
Det er klart, at mit mangeårige samarbejde med Jens Trasborg og Pia Christensen på Carlsen, som går helt tilbage til 1970’erne på Interpresse, på mange måder har været frugtbart, og at det på et personligt plan er sørgeligt at opleve, at EU-myndighedernes rigide indgriben skulle blive årsag til at bryde det. Også Johnnie McCoy, som nu har ansvaret for alle Carlsens tegneserieaktiviteter, har jeg haft et udbytterigt samarbejde med. Men det samme kan jeg sige om Kurt Dahlgaard, som jeg allerede på Carlsen i 1980’erne havde et nært samarbejde med, og på den måde kan tingene også gå i cirkler. I denne lille branche vil vejene jo uanset hvad krydses, og der er ikke tale om at emigrere til fjerne egne. På et overordnet plan har alle samme interesse, nemlig at optimere og udvikle tegneseriemarkedet, og selv om forlagene i praksis er konkurrenter, kan der udmærket fungere et branchesammenhold, som der fx også var i gamle dage mellem Interpresse og Carlsen, og i 1990’erne mellem Carlsen og Arboris.
Stituationen kan også ende med at blive positiv for tegneseriemarkedet med flere aktører på banen. Jeg er ikke enig med EU’s konkurrencemyndigheder i, at der rent faktisk er en egentlig konkurrencesituation på det danske tegneseriemarked – der har i de fleste perioder været plads til alle de forlag, der har formået at manøvrere inden for de snævre rammer, vores lille sprogområde giver. Det allerstørste problem i Danmark er en uheldig kombination af et begrænset antal mennesker, og at udviklingen endnu ikke rigtig har løftet tegneseriemediet til en bredere anerkendelse og udbredelse, som det er sket i fx Sverige, Tyskland, Belgien og Frankrig og er ved at ske i Norge og USA. I det arbejde er der brug for så mange positive kræfter som muligt og så mange aktører som muligt på markedet.
Billede: Carsten Søndergaard på BLÆK-udstilling i 2006. Foto: Fredrik Strömberg