tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

KRIG PÅ KNALDPISTOLER
farel dalrymples pop gun war

Af Henry Sørensen

En tatoveret engel crash lander i et højhus, går ned på gaden og betaler en mand med en motorsav for at frigøre ham for sine vinger. En lille dreng samler de aflagte fjer op af en skraldespand og skynder sig hjem. En tekstløs sekvens fordelt over fire sider åbner farel dalrymples pop gun war, og som læser er man allerede hensat i en tilstand, som vi på dansk har et udmærket ord for: man er himmelfalden – præcis lige som engelen på papiret – forundret og mystificeret over disse sære optrin, der ellers udspiller sig i en nogenlunde genkendelig ramme, der sagtens kunne være dalrymples hjemby New York.

Heldigvis viser det sig snart, at den lille dreng Sinclair med de annekterede vinger er der, for at guide os igennem dette sære bylandskab, hvor vanvittige randeksistenser og folkeforførere på skift råber op og prøver at fange hinandens og læserens opmærksomhed. Nogle stifter ufred, mens andre rækker en hjælpende hånd. Til de første hører en ung unavngiven mand, der som en anden Loke tidligt og silde er omkring sig for at stifte splid og dermed skubbe til handlingen. Til de sidste hører den subsistensløse Addison, der som den eneste får lov at formulere en slags morale hen imod fortællingens (foreløbige) slutning.

I denne vrimmel af lede- og bifigurer finder vi bl.a. eneboeren, der patologisk påhæfter alting med mærkater, det være sig gulv som loft, bukser og gardiner, ja, selv hans mange katte er blevet forsynet med hver deres signifier. Vi finder også en vaskeægte opdager – a private eye – der har fået de bedste anbefalinger på trods af, at han er blind. Vi finder en dværg, som fortællingen igennem vokser sig større og større, for til sidst at ende som en del af byens skyline.

De enkelte optrin følger deres egen interne og øjensynligt arbitrære logik, som var de produkter af drømme. Måske er dalrymple undervejs blevet sig bevidst, at en sådan taktik kan virke om ikke direkte anstødelig så dog uholdbar for nogle læsere, og cirka midtvejs skynder han sig at komme eventuelle kritikere i forkøbet: interviewsituationen som Sinclairs søster, sangerinden Emily, befinder sig i, er iværksat alene for at dalrymple kan bruge hende som talerør. De mange kryptiske visioner hun tyr til i sine sange, fortæller Emily, er ikke en maskerade der skal dække over, at hun i virkeligheden intet har at sige, men er blot en måde for hende at bearbejde de mange voldsomme sanseindtryk, som storbyen aflejrer i hende.

Samme indgangsvinkel har dalrymple antageligvis haft til sin fortælling. Præcis hvor han vil hen er ikke godt at vide. Foreløbig tegner der sig blot mere eller mindre løsrevne tableauer af skæbners interferens i storbyen. Scenerierne er ladede og stemningsfulde, men er det til dels på bekostning af læserens intime kendskab til figurerne. Kun Sinclair, drengen med vingerne, hæver sig i mere end én forstand op over og ud af denne sanseløse vrimmel, og efterlader os med en følelse af nærvær: Han er en dreng, der truer med at synke til bunds i storbyens virvar, men som i bogstaveligste forstand formår at hæve sig over det. Som en moderne Hamlet er han en tid lang blot iagttager, men ender dog med at handle. Først hen imod slutningen begynder ledetrådene at pege i samme retning, og det hele ender som en veritabel pastiche på Troldmanden fra Oz. Samlingen slutter, netop som noget interessant er begyndt at tegne sig.

farel dalrymple er født og opvokset i Brooklyn, New York. Han er uddannet på The School of Visual Arts, og udgav i 1999 sin første tegneserie Smith’s Adventures in the Supermundane. Året efter påbegyndte arbejdet med sin nuværende hæfteserie pop gun war, og markerede sig samtidig som medstifter og redaktør af den fortløbende serieantologi Meathaus. dalrymple har senest afsluttet arbejdet på de første fire numre af Vertigoserien Caper, der forsøger at give et indblik i New Yorks jødiske mafia.

dalrymple nævner selv David Mazzucchelli, Nicolas de Crécy og Dave McKean som sine tegnemæssige forbilleder. I hans let skitseagtige gengivelse af bymiljøer mere end aner man dog også inspirationen fra veteranen Will Eisner. dalrymples streg er gennemgående uhyre sikker og afslører kun glimtvis sine mangler. Tegningerne er i hovedreglen lagt i et realistisk leje, men bevæger sig ind imellem ud i lettere cartoony svinkeærinder. Det skaber en utilsigtet ubalance i den overordnede visuelle formidling, og minder os om, at den unge tegner – hvor dygtig han end er – endnu mangler at finde et homogent udtryk.

Det samme kunne man sige om dalrymples evner som fortæller. Som læser drages man fint ind i seriens paranormale univers og lægger gerne kræfter i, når der skal graves bag om det, der bliver vist. Kun når der kammes over i decideret surrealisme mister dalrymple grebet: man orker ikke at afkode betydningen af en stor, svævende fisk med hornbriller, og da slet ikke, når den øjensynligt ingen funktion har i fortællingen, andet end at bidrage til den almene fremmedgørelse.

Titlen pop gun war er – måske utilsigtet – en rammende overskrift for det sære værk. Der er knald på, og man spjætter forskrækket over de mange skarpe smæld, der falder i løbet af fortællingen. Men man bliver sig også hurtigt bevidst, at det er løst krudt, der bliver affyret. Der er ikke halvt så farligt i dalrymples univers, som der lyder til at være.


dalrymple, farel (2003). pop gun war. 140 sider, s/h. Milwaukee, OR: Dark Horse Books. Oprindeligt udgivet i pop gun war #1-5, Babylon, NY & Lincoln, CA: Cryptic Press & Absence of Ink, 2000-2003.

[juni 2004]



 

klik på billedet for at se det i en større version

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

klik på billedet for at se det i en større version

klik på billedet for at se det i en større version

klik på billedet for at se det i en større version

Links:
farel dalrymple

meathaüs

Læs også:
Tema: Tidens serier


tilbage til Anmeldelser


© 2004 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2004 the respective artists and authors. All rights reserved.