| Det
store overraskelseshit på årets
MoCCA Arts Festival i New York var Samuel Hitis imponerende
debutalbum, Tiempos Finales, der er udgivet efter europæisk
albummodel med støtte fra Peter Lairds Xeric Foundation.
Og ved et blik på udgivelsen forstår man så
sandelig godt hvorfor. Mens de fleste af de selvudgivne serier,
man ser fra unge amerikanske serieskabere præges af en ofte
bevidst tilbagelænet holdning til tegneseriehåndværket,
er Hitis album en smukt tegnet og formfuldent fantasyskrøne
i bedste klassiske tradition.
Albummet er første del i en serie på tre trilogier,
altså ni planlagte albums, omhandlende en dæmonjægers
kamp mod djævelens yngel i et spansk informeret pueblomiljø.
Første album sætter scenen og etablerer fortællingens
univers’ grundregler. I den flot stiliserede åbningssekvens
præsenteres vi for de mørke kræfter, man forstår
er helt centrale for fortællingen. Som det hør og
bør sig med den slags kryb, har de skumle planer for den
fysiske verden, som de igennem værtskroppe kan få
adgang til. En djævel sendes afsted på en ikke helt
klar opgave og vi følger den derefter på sin spøgelsesagtige
færd gennem en sovende kystby mens den langsomt, via diverse
dyr, etablerer en fysisk tilstedeværelse. Sideløbende
følger vi seriens hovedperson, dæmonjægeren,
der er på sporet af det nys ankomne utyske og til sidst
møder det i et flot orkestreret showdown.
Fortælletempoet er adstadigt og luftigt – Hiti giver
sig god plads til at etablere stemninger og generelt skildre sit
univers. For eksempel får vi et ret indgående indblik
i hvordan hovedpersonen arbejder og bruger sit eksotiske udstyr,
ligesom vi ser hvordan djævelen opbygger sig en værtskrop.
En af Hitis store styrker er hans designsans og visuelle ideer
– fx i skildringen af dæmonernes anatomi – der
sikrer historien en stemningsfuld og spektakulær visuel
forankring. Hans svungne penselstreg skylder chiaroscurovirtuoser
som Alex Toth, Hugo Pratt og José Muñoz en del,
og bringer også stærke mindelser om yngre tuschmestre
som Paul Pope og Frederick Peeters (og et enkelt sted synes der
ganske overraskende faktisk også at være en forbindelse
til den væsensforskellige Chester Brown), men er samtidig
tilpas selvstændig til at det er en nydelse af se på.
Selve historien byder ikke på det helt store, og fungerer
mest som en prolog til en større fortælling, der
som sagt etablerer spillets regler og efterlader læseren
med tilpas mange ubesvarede spørgsmål og antydninger
af større sammenhænge til at appetitten vækkes.
En imponerende debut, der lover godt for fremtiden.
Hiti, Samuel (2004). Tiempos finales / End Times. 128
s., to farver, $10.00. Eget forlag. Engelsk og (overvejende oversat)
spansk tekst - kan sagtens læses uden spanskkundskaber.
|
|
[Juli 2004]
|
|
|
| |
|
Djævelen tager langsomt fysisk form...
Dæmonjægeren på arbejde.
Fra det store showdown.
|
