tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

ERINDRINGENS DJÆVLE
Lynda Barrys One Hundred Demons!
Af Matthias Wivel

Selvbiografien står pt. som en af mediets allerstærkeste genrer. I Frankrig praktiseres genren bredt og skikkelser som David B. og Fabrice Neaud skaber indenfor genren i øjeblikket nogle af de stærkeste og mest rørende tegneserier nogensinde. I USA nød genren størst kritisk opmærksomhed tidligt i 90erne, hvor serieskabere som Chester Brown, Seth og Julie Doucet satte nye standarder for hvordan det levede liv kan gestaltes på seriesiderne. I dag synes interessen blandt læserne imidlertid overvejende at være andetsteds - på trods af at nogle af de måske fineste eksempler på selvbiografi, eller snarere selvbiografisk afledt arbejde, i tegneserieform overhovedet de seneste år er blevet signeret af en række kvindelige serieskabere - Phoebe Gloeckner (Diary of a Teenage Girl), Debbie Dreschler (Summer of Love) og Lynda Barry, hvis vægtigste værk indtil nu, One Hundred Demons!, udkom sidste år.

 

Gloeckner, Dreschler og Barry har en svær barndom og opvækst til fælles, men hvor de to førstnævnte i deres historier kæmper med de dæmoner forskellige grader af seksuelt misbrug i en tidlig alder har påført dem, er Barrys plageånder anderledes alsidige og farverige, om end de i sidste ende også vidner om tidligt erhvervede traumer og fortrængninger. Som når en skiftevis uskyldig og foruroligende historie, der handler om det første kys og det at blive voksen (for hurtigt) pludselig viser den lille pige kigge tillidsfuldt op på en fremmed... hvorefter hun pludselig skriver "Jeg husker ikke."

 

Angiveligt inspireret af en zen-maleøvelse fra det 16. århundredes Japan, tegner Barry en række djævle der hver antager en for hendes liv prægnant betydning. Dæmonerne kan være hvad som helst - det kan være lus, eller had, eller hunde, eller dans; alle ting, der fremmaner stærke følelser hos Barry, følelser hun søger at formidle i de mange små fortællinger, der danner One Hundred Demons!

 

Langt de fleste af historierne handler om aspekter af hendes følelse af utilstrækkelighed, som når det går op for hende, at folk synes hun er kikset når hun danser, hvilket bevirker at denne vitale del af hendes barndom fordrives fra hendes liv. Hun fortæller flere gange hvordan hun forkastes eller ignoreres af de mennesker, hun ser op til og viser endvidere, i to af bogens mest rørende fortællinger, variationer hvordan hun selv gør det samme med sin lidt yngre, bedste veninde, da hun når puberteten og ikke længere føler hun kan blive set i selskab med en mindreårig. Det ene øjeblik ligger de to piger på taget af skolen og kigger op i skyerne, taler om evigheden og synger deres fælles yndlingssang, det næste er de som spøgelser for hinanden og Barry har mistet det eneste af værdi hun havde. Siden har hun følt en knugende anger - hvor er hendes bedste veninde i dag? Ganske karakteristisk for bogens ungpigedagbogsagtige udtryk, har hun klæbet et foto, der viser de to piger sammen i en fotoautomat dengang tingene var anderledes - "Hvor er du? Hej, det er mig" skriver hun.

 

Barry kalder sin metode "autobifictionalography" og understreger derved dens position mellem erindring og digt, hvorfor også to historier som dem refereret ovenfor bliver én. Man er således ikke sikker på, hvad der er sandhed og hvad der er opspind, men en ting, man mærker den usvigelige ægthed af, er følelserne.

 

 

Barry, Lynda . 2002. One Hundred Demons!

[18/01/2003]



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

læs også:
Tema: Tidens serier


tilbage til Anmeldelser


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.